Dansk Kennel Klub introducerer endnu en aktivitet under trænings- og titelprøvekonceptet Sirius Stjernehund: Læs med her og find ud af, hvordan din hund kan blive Sirius Tricks Stjerne
Prøvens navn og titel | Hundens alder | Dato for prøve |
---|---|---|
Sirius Tricks Begynder Stjerne, SITCB | Min. 9 mdr. | Altid åben for tilmelding |
Formålet med ”Sirius Tricks Stjerne” er bl.a. at styrke samarbejdet mellem hund og fører: Når I samarbejder om at indlære nye øvelser, udvikler det yderligere det bånd, I har til hinanden – fordi indlæring af øvelserne er sjovt og giver derfor et unikt, kreativt og positivt samarbejde med din hund.Når du træner tricks med din hund, vil den helt naturligt opnå en større kropsbevidsthed, den bliver mere kreativ og opfindsom, og det vil alt sammen være med til også at styrke dens selvtillid.
Det kræver ingen forudsætninger at deltage.
Hunde af alle størrelser og racer, med og uden FCI-stambog, kan deltage, dog er minimumsalder ved prøvedeltagelse 9 måneder.
Det er muligt at afslutte hvert disciplin/niveau i Sirius Stjernehund-programmet med en prøvebedømmelse.
Du vælger selv om og hvornår, du vil gå til bedømmelse:
Når du er tilfreds med din og din hunds træningsindsats, kan du gå til bedømmelse ved at tilmelde din hund til prøve via hundeweb.
Herefter skal du fremsende/uploade en færdigredigeret video, der viser hund og fører, der udfører de i prøven indeholdte øvelser.
På denne side kan du læse mere om de øvelser, der er inkluderet i Sirius Tricks Stjerne . Desuden kan du få svar på bl.a. om du skal gå til prøve, hvornår du kan gå til prøve, hvad du skal aflevere til bedømmelse, hvordan du skal aflevere din prøve til bedømmelse, og hvornår du får svar på, hvorvidt du og din hund har bestået og meget mere.
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr: DK 45 50350001361253
SWIFT-kode: JYBADKKK