MENU

Sirius Rally Bane årskonkurrence

Sirius Rally Bane Stjerne er en årskonkurrence indenfor Sirius Rally-disciplinen, hvor der hver kvartal, dvs. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober, bliver offentliggjort en ny baneskitse på hundeweb. Det er muligt at opnå en Sirius Rally Bane Stjerne-titel indenfor hver klasse. Det er den samlede pointsum for årets fire prøver indenfor klassen, der afgør, om ekvipagen har gjort sig fortjent til titlen bronze, sølv eller guld.

Med Sirius Rally Årskonkurrencen har du som rallyudøvere mulighed for at gå til prøve i en klasse og - ikke mindst - i en helt specifik rallybane, som du og din hund har haft god tid til at træne jer op til, inden du indsender din videooptagede prøveaflæggelse ind til bedømmelse.

Prøvens navn Titel og minimumtotalpoint ved alle baner gennemført: Dato for prøven
Sirius Rally Begynder Bane Stjerne 2024 Bronze 280. Sølv 320. Guld 360 Tilmeldingsfristen er 31/3-2024
Sirius Rally Øvet Bane Stjerne 2024 Bronze 340. Sølv 360. Guld 380 Tilmeldingsfristen er 31/3-2024
Sirius Rally Ekspert Bane Stjerne 2024 Bronze 360. Sølv 370. Guld 380 Tilmeldingsfristen er 31/3-2024
Sirius Rally Senior Bane Stjerne 2024 Bronze 360. Sølv 372. Guld 384 Tilmeldingsfristen er 31/3-2024
Sirius Rally Champion Bane Stjerne 2024 Bronze 360. Sølv 374. Guld 388 Tilmeldingsfristen er 31/3-2024
Sirius Rally Nordisk Bane Stjerne 2024 Bronze 280. Sølv 320. Guld 360 Tilmeldingsfristen er 31/3-2024

Tilmeldingsfrister og afleveringsfrister

Seneste tilmelding til årskonkurrencen, Sirius Rally Bane Stjerne 2024, er den 31. marts 2024.

  • 1. kvartal: Seneste aflevering af prøvevideo for 1. kvartal er 31. marts 2024.
  • 2. kvartal: Seneste aflevering af prøvevideo for 2. kvartal er 30. juni 2024.
  • 3. kvartal: Seneste aflevering af prøvevideo for 3. kvartal er 30. september 2024.
  • 4. kvartal: Seneste aflevering af prøvevideo for 4. kvartal er 31. december 2024.

Uanset tekst i øvelsesbeskrivelse, så gælder det, at prøvevideoen skal uploades via hundeweb.dk/sirius. Du skal uploade videoen til Youtube og uploade link til videoen. Videoen til prøven skal være en sammenhængende video (ikke playliste). Når video uploades, skal den udgives som offentlig eller skjult, man må ikke vælge privat.

Niveau og titler

Årskonkurrencen, Sirius Rally Bane Stjerne er inddelt i seks klasser:

  • Begynderklasse
  • Øvet klasse
  • Ekspertklasse
  • Championklasse
  • Seniorklasse.
  • Nordisk klasse

Indenfor hver enkelt klasse er det muligt at opnå en Sirius Rally Bane Stjerne -titel.
Hvis ekvipagen opnår 280 point eller mere, efter deltagelse i samtlige årets 4 prøver, er ekvipagen berettiget til en titel i begynderklassen.
Det er summen af pointene for alle 4 prøver, der afgør, hvorvidt ekvipagen har gjort sig fortjent til en titel på enten bronze-, sølv- eller guldniveau.

Betingelser for prøvedeltagelse

Årskonkurrencen, Sirius Rally Bane Stjerne , er inddelt i seksklasser. I hver klasse bliver der hvert kvartal, dvs. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober, offentliggjort en ny baneskitse på hundeweb.
Der kan frit meldes til flere klasser uanset hvilken klasse hunden er placeret i, men en hund kan kun deltage en gang i hver klasse.
Det er muligt at købe banerne enkeltvis, men for at opnå årstitel skal alle 4 baner i samme klasse købes og afleveres til bedømmelse.
Sidste frist for tilmelding til årskonkurrencen og aflevering af bane for 1. kvartal er 30. juni 2024.
Prøven kan udelukkende aflægges online ved at fremsende link til videooptagelse af banegennemgang til bedømmelse.
Prøveudførelsen bliver bedømt, og bedømmer vender retur til fører på email med pointgivning og en kort tilbagemelding.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem