MENU

Sirius Rally

Dansk Kennel Klubs har lanceret et nyt trænings- og titelprøvekoncept, som også inkluderer rallytræning - med det formål at gøre hundeejere og deres hunde klar til rallyprøve og inspirere til og styrke grundfærdighederne i rally. Læs med her og find ud af, hvordan din hund kan blive Sirius Rally Begynder, Øvet, Ekspert eller Champion Stjerne!

I Sirius Rally kan man i øvelsesbeskrivelserne læse, hvilket skilte der skal udføres og i hvilken rækkefølge. Der er prøver i både begynder, øvet, ekspert og champion. Man kan først gå til prøve i øvet, hvis man har bestået klassen begynder. Det samme gælder i ekspert og champion, hvor man skal have bestået den underliggende prøve (man kan således ikke springe en eller flere klasser over, men skal tage dem i rækkefølge).

Information

Prøvens navn og titel Hundens alder Dato for prøve
Sirius Rally Stjerne Begynder , SIRLB Min. 9 mdr. Prøven er altid åben for tilmelding
Sirius Rally Stjerne Øvet, SIRLØ Min. 10 mdr. Sirius Rally Begynder-prøven skal være bestået før man kan tilmelde Øvet. Prøven er altid åben for tilmelding
Sirius Rally Stjerne Ekspert, SIRLE Sirius Rally øvet-prøven skal være bestået før man kan tilmelde Ekspert. Prøven er altid åben for tilmelding
Sirius Rally Stjerne Champion, SIRLC Sirius Rally ekspert-prøven skal være bestået før man kan tilmelde champion. Prøven er altid åben for tilmelding

Øvelser

Uanset tekst i øvelsesbeskrivelse, så gælder det, at prøvevideoen skal uploades via hundeweb.dk/sirius. Du skal uploade videoen til Youtube og uploade link til videoen. Videoen til prøven skal være en sammenhængende video (ikke playliste). Når video uploades, skal den udgives som offentlig eller skjult, man må ikke vælge privat.

Læs mere

Hvert niveau indenfor en disciplin i Sirius-programmet kan afsluttes med en ”online-prøve” - men det er ikke noget krav for at deltage i Sirius-træningen, at man skal stille til en afsluttende prøve. Du vælger selv om du vil gå til prøve - og du vælger ligeledes selv hvornår, du vil gå til bedømmelse:

Her kan du læse mere om, hvordan en prøveaflæggelse og et bedømmelsesforløb foregår i forbindelse med Sirius Stjernehund Online Trænings- og Titelprogram
Få bl.a. svar på, hvem der kan deltage, hvornår du kan gå til prøve, hvad du skal aflevere til bedømmelse, hvordan du skal aflevere din prøve til bedømmelse, og hvornår du får svar på, hvorvidt du og din hund har bestået og meget mere.

Betingelser for deltagelse

Denne disciplin er for hunde af alle racer, med og uden FCI-stambog. Er din hund ikke "født" med en FCI-stambog, f.eks. fordi den er en blanding af to racer, eller har en stamtavle fra en organisation, som ikke er anerkendt af FCI, kan den få et startnummer, som registreres i DKK´s system uden anførelse af race. Et DKK-startnummer gælder hele hundens levetid og er gældende for alle hundesportsdiscipliner i DKK-regi.

Rallyreglementet

Det er en rigtig god idé at have sat sig godt ind i rallyreglementet og øvelsesbeskrivelser og skilte for hver klasse. Se mere på DKK's sider om rallysporten.


Sirius Rally Stjerne Begynder (SIRLB)

Sirius Rally Begynder Stjerne har til formål at inspirere til og styrke grundfærdighederne i rally samt at gøre hundeejere og deres hunde klar til at stille op til rallyprøve.
Ønsker du at din hund skal opnå Sirius Rally Begynder Stjerne-titel, så læs mere i øvelsesbeskrivelsen og her på siden se et eksempel på, hvordan en video, der indsendes til bedømmelse, kan se ud for Sirius Rally Begynder Stjerne.
Hvert niveau indenfor en disciplin i Sirius-programmet kan afsluttes med en ”online-prøve” - men det er ikke noget krav for at deltage i Sirius-træningen, at man skal stille til en afsluttende prøve. Herunder kan du derfor også læse mere om de betingelser, du skal opfylde, for at gå til prøve og ikke mindst hvordan en Sirius-prøve foregår.
Minimumsalder ved prøvedeltagelse er 9 måneder i Sirius Rally Begynder Stjerne , dvs. at hunden skal være mindst 9 måneder gammel på dagen, hvor prøvevideoen indsendes til bedømmelse.

Sirius Rally Stjerne Øvet (SIRLØ)

Sirius Rally Stjerne-konceptet har her på øvet niveau til formål at inspirere og motivere hundeejere og deres hunde til rallytræning samt at styrke grundfærdighederne i rally både i højre- og venstrehandling. Ønsker du at din hund skal opnå titlen , så læs mere i øvelsesbeskrivelsen og se et eksempel på, hvordan en video, der indsendes til bedømmelse, kan se ud for Sirius Rally Stjerne på øvet niveau nederst på siden.
Minimumsalder ved prøvedeltagelse er 10 måneder, dvs. at hunden skal være mindst 10 måneder gammel på dagen, hvor prøvevideoen indsendes til bedømmelse.

Sirius Rally Stjerne Ekspert (SIRLE)

Sirius Rally Stjerne-konceptet har her på ekspertniveau til formål at inspirere og motivere hundeejere og deres hunde i rallytræning på vej mod ekspertklassen samt styrke grundfærdighederne i rally både i højre- og venstrehandling.
Ønsker du at din hund skal opnå titlen Sirius Rally Ekspert Stjerne (SIRLE), så læs mere i øvelsesbeskrivelsen og se et eksempel på, hvordan en video, der indsendes til bedømmelse, kan se ud for Sirius Rally Stjerne på ekspertniveau nederst på siden.

Sirius Rally Stjerne Champion (SIRLC)

SIRIUS Rally Champion Stjerne har til formål at inspirere og motivere hundeejere og deres hunde i rallytræning på vej mod og i championklassen samt styrke grundfærdighederne i rally både i højre- og venstrehandling. Ønsker du at din hund skal opnå titlen , så læs mere i øvelsesbeskrivelsen.

Sirius Rally Begynder-prøven, sådan kan en video se ud:

Sirius Rally Øvet-prøven, sådan kan en video se ud:

Sirius Rally Ekspert-prøven, sådan kan en video se ud: (kommer snarest)

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem