MENU

Sirius Prøveaflæggelse

Her kan du læse mere om, hvordan du kan aflægge prøve, når du og din hund har trænet jer op til at gennemføre et niveau eller disciplin i Dansk Kennel Klubs Sirius Stjernehund online titel- og prøveprogram

Sirius online prøveaflæggelse

Hvert niveau indenfor en disciplin i Sirius-programmet kan afsluttes med en ”online-prøve” - men det er ikke noget krav for at deltage i Sirius-træningen, at man skal stille til en afsluttende prøve.

Som hundefører kan du til hver en tid tilmelde dig den prøve i Sirius-programmet, du er interesseret i - ud fra de alderskategorier, din hund passer ind i.

At det er muligt at aflægge ”online-prøve” betyder i Sirius-programmet en prøve, som du som hundeføreren tilmelder dig via hundeweb – og at du efter din træning fremsender link til din prøvevideo til bedømmelse hos DKK´s Sirius-bedømmere (læs om aflevering af prøvevideo og bedømmelse herunder).

Hvornår skal du gå til prøve?

En af fordelene ved Sirius-programmet er, at du som hundefører kan træne, indtil du er tilfreds med udførelsen af de øvelser, der indgår i den enkelte prøve:

Der er ikke nogen ”udløbsdato” på din prøvetilmelding, og du skal ikke nå at indsende din prøvevideo inden en bestemt dato efter at have meldt til prøven (medmindre der for prøven er en øvre aldersgrænse). Dvs. at du og din hund kan bruge al den tid, der skal til for at forberede jer bedst muligt til at kunne bestå prøven.

Det er op til dig selv som hundefører at vurdere, hvornår du og din hund er klar til at ”gå til bedømmelse”.

Det er prøvedeltagerens ansvar at sikre, at kriterierne for prøvedeltagelsen overholdes. Derfor anbefaler DKK, at du læser øvelsesbeskrivelsen og prøvereglementet grundigt, inden du optager og fremsender video af udførelsen af de i prøven indeholdte øvelser. Dette betyder også, at det forventes at du selvstændigt vil kunne udføre øvelserne (medmindre andet fremgår af prøvebeskrivelsen for den disciplin du deltager i).



Hvad skal du aflevere til bedømmelse?

Hund og fører kan aflægge prøve ved at fremsende/uploade en redigeret video af den maksimale længde, der fremgår af øvelsesbeskrivelsen (se herunder). Øvelserne, der fremgår af videoen, skal vises i den rækkefølge, som er beskrevet i den enkelte prøve. Både fører og hund skal kunne ses på video, hvor det er relevant. Føreren er ansvarlig for at tilse, at bedømmeren kan vurdere, at afstandene er opnået (såfremt der er afstandskrav indeholdt i øvelsesbeskrivelsen).
Bemærk, at du som hundefører ikke må have godbidder, legetøj, klikker, fjernbetjening til filmoptager eller andet i hånden under udførelse af de enkelte øvelser (undtaget Sirius Stjernehvalp eller hvis det er tilladt jf. øvelsesbeskrivelsen). Det er førerens ansvar, at dette fremgår tydeligt af prøvevideoen. Der må gerne belønnes, straks kriterierne for øvelsen er opnået.

Der gælder som udgangspunkt de samme vilkår for onlineprøver som hvis man stiller til en ”liveprøve”. Dette betyder at fører forventes at kunne udføre prøverne uden guidning.

Andre hunde må godt være med på videoen, men de må ikke være forstyrrende for dem øvelse, der bedømmes eller presse den arbejdende hund.

Hvordan skal du aflevere din prøve til bedømmelse?

Prøvevideoen skal fremsendes til Johanna Allanach på joal@dkk.dk
Du skal uploade din prøvevideo til youtube og fremsende et link til videoen.

Hvornår får du svar på, om du har bestået?

Prøven bedømmes af DKK´s Sirius-bedømmere indenfor 4 uger efter aflevering, og resultatet fremsendes via den emailadresse, du har opgivet ved tilmelding.

Prøven bedømmes med enten ”bestået” eller ”ikke-bestået”.

En bestået prøve udløser en ”linje 3/ikke-stambogsført titel” og et diplom og en roset.

Følgende er (kun) gældende for Sirius på begynder-niveau:
Såfremt der er 1 til 2 øvelser, der ikke lever fuldt op til kriterierne, der er indeholdt i prøven, får hund og fører mulighed for at ”gå til prøve” (dvs. indsende videooptagelse af udførelse af disse øvelser) igen en enkelt gang.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem