MENU

Rallyprøver i DKK

Vil du konkurrere i rally-lydighed i DKK? Så er der et par enkelte regler og krav, du og din hund skal leve op til. Det kan du læse meget mere om herunder.

Alle hunde kan deltage i rally - hvad enten de er stambogsførte eller ikke. Dog skal hunden være mindst 10 måneder gammel for at kunne stille til en rallyprøve i DKK.

Resultatbog for rally-lydighed

Alle hunde, der skal deltage i rallykonkurrence i DKK, skal have en resultatbog udstedt af DKK eller en anden FCI-anerkendt kennelklub. Resultatbogen skal have hundens stambogsnummer påført eller - for ikke DKK/FCI-stambogsførte-hunde - hundens startnummer (se mere om startnumre længere nede på siden).

Resultatbogen skal på konkurrencedagen fremvises. Hunde uden FCI-anerkendt resultatbog til rally kan desværre ikke deltage.

I resultatbogen, der har sider til såvel officielle som uofficielle klasser, skal de af hundens resultater, der er kvalificerende indføres og underskrives af dommeren. Sekretæren på prøvedagen benytter de tidligere opnåede resultater til at tjekke, om hunden f.eks. er berettiget til oprykninger eller titler.

Startnummer

Hvis din hund ikke har en DKK-stambog, skal du have et startnummer for at kunne deltage. Du kan bestille et startnummer i DKK's webshop.

Når du har betalt for et startnummer skal du huske at indsende denne blanket Startnummer med oplysninger om din hund.

Gebyr for oprettelse af startnummer er kr. 55,- (din hund bliver samtidig oprettet i hundeweb til brug ved andre konkurrencer og prøver i DKK).

Udvalgte produkter

arrow_back_ios
arrow_back_ios

Resultatbog Rally

60,00 kr

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem