Hoopers er en hundesport, hvor hundeføreren så vidt muligt via fjerndirigering guider sin hund igennem en forhindringsbane fejlfrit og så hurtigt som muligt. En sportsgren, der er skånsom for både hund og hundefører, hvilket gør at alle hunderacer og førere kan deltage.
Hoopers stammer fra USA og har bredt sig til Europa (primært Schweiz i 2015, Tyskland, Holland og UK 2018). Hoopers-bølgen ramte Danmark for alvor ultimo 2019/primo 2020. DKK’s hoopersudvalg blev en realitet i februar 2020.
I sin oprindelige form bevæger hundeføreren sig så lidt som muligt og fjerndirigerer hunden gennem banen fra et på banen udpeget område ved hjælp af kropssprog, håndsignaler og verbale kommandoer. Dette gør hoopers til et spændende og udfordrende samarbejde ikke kun for hunden, men også for hundeføreren (uanset alder og/eller fysisk form).


Hoopers har ingen spring, kun hoops, som hunden skal passere igennem og andre typer af forhindringer, som hunden enten skal løbe igennem, udenom eller rundt om.
Med flydende, bløde løbelinjer er hoopers ikke kun sikkerhedsmæssigt forsvarligt for hunde i alle aldre, den minimale udstyrsliste gør det også enkelt for den enkelte hundeejer at kunne træne hjemme.
En hundesport som tilgodeser og tiltaler alle hunderacer og -førere uanset race, størrelse og mobilitet.
                            
        
                            
                            Resultatbog Hoopers
                    Dansk Kennel Klub
                    Parkvej 1 
                    2680 Solrød Strand
                    56 18 81 00 
                    post@dkk.dk
                    CVR 11 88 18 15
                
                    Betalinger til Dansk Kennel Klub
                    Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
                    IBAN-nr: DK3090701639581302
                    SWIFT-kode: VRSPDK22
                    Handelsbetingelser
                        
                    
                    Fortrydelsesformular