MENU

I trafikken

Når du har din hund med på tur er der en række forholdsregler der gør turen bedre og mere sikker for dig og din hund.

Sikkerhed i bilen

Loven siger, at hunden ikke må være til gene for bilens fører. Det er en god start, men DKK anbefaler at du sikrer hunden i enten en sele, bag et sikkert gitter eller i en egnet bur i bilen. På den måde er både du og hunden sikret meget bedre, hvis bilen pludselig svinger kraftigt eller bremser hårdt op. Selv en lille hund bliver nærmest til et levende projektil, hvis bilen kolliderer. Brugte bure kan med fordel købes billigere på eksempelvis DBA og lign.

Varme og kolde biler

Undgå at efterlade hunden i bilen, hvis det er meget varm eller koldt. Hver sommer er der hunde, der overopheder og er i livsfare, fordi ejeren overraskes af, hvor hurtigt bilen bliver gloende varm – selv på en overskyet dag. Så giv det ekstra omtanke, før du efterlader hunden i bilen, når det er varmt og i øvrigt også meget koldt i vejret.

Hund i cykelkurv

Kører du med din hund i cykelkurv eller –trailer, skal den være spændt fast med to snore fra sele/halsbånd og ud til hver sin side af kurven/traileren, hvor de skal være fastgjort, så hunden ikke pludselig kan hoppe ud.

Sikkerhed i trafikken

Hunde må ikke løbe uledsagede rundt uden for ejerens grund. Det er ejerens ansvar at holde hunden inde i sin egen have. Når den færdes uden for haven/grunden, skal den enten være i snor eller ifølge med en person, som har fuldt herredømme over hunden. Hvis man har en aggressiv hund, bør den naturligvis ikke gå løs.
Lad være med at lufte hunden uden snor på fremmede steder, du ikke kender f.eks. på rastepladser ved motorveje.

Hunde må ikke færdes på rulletrapper, da deres poter kan komme i klemme.

Bind aldrig en hund til bilen. Der er uhyggelige eksempler på, at folk har glemt hunden og trukket den til døde efter bilen, før de opdagede, at der var noget helt galt.

Hvis du har hunden med på indkøb, så bind den, så den sidder et fredeligt, beskyttet sted, hvor du kan holde øje med den fra butikkens vinduer. Hvis det ikke er muligt, frarådes det at efterlade hunden.

Sørg for at hunden kan ses i mørke (det er ikke nok, at du kan). Brug reflekshalsbånd eller – vest eller halsbånd med lysdiode.

Udvalgte produkter

arrow_back_ios
arrow_back_ios

Refleksvest

175,00 kr

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem