En aktiv hund er en glad hund - eller sagt på en anden måde: En velstimuleret hund er gladere, roligere og mere samarbejdsvillig end den rastløse og understimulerede hund, så helt grundlæggende kan du måle din hunds livsglæde og livskvalitet efter, hvor aktiv din hund er.
En logrende hale. Der findes ikke en bedre indikator for, om din hund er glad. Men hvornår lever en hund det gode hundeliv - hvad skal der til?
"Det gode og problemløse hundeliv med en veltrænet og veltilfreds hund kommer ikke af sig selv, og slet ikke hvis du tror, hundetræning kun sker en time om ugen på en træningsplads. Det, der rigtig giver pote, er træningen du selv laver mellem hver træningsgang, og at du holder træningen ved lige hele hundens liv.”
Dansk Kennel Klubs adfærdskonsulent, Lise Lotte Christensen, forklarer, at hunden igennem tusindvis af år har skaffet os føde, passet på vi mennesker og vores ejendom, beriget os med kammeratskab, glæde og tryghed. Når vi leger med den eller går tur, sænkes vores blodtryk, og når vi nusser med den og har øjenkontakt sendes lykkehormoner rundt i vores krop. Hunden holder af os, uanset om vi har uglet hår eller har haft en dårlig dag. Den husker os på at være i nuet. Og den giver os kærlighed og muligheden for at vise omsorg.
Det er ikke for sjov, vi omtaler hunden som menneskets bedste ven, men i det moderne samfund er hunden et kæledyr og er dermed blevet ”arbejdsløs”. Så det er op til vi mennesker at ”fylde indhold” i vores hundes liv. De fleste hundeejere drømmer om det gode og problemløse hundeliv med en veltrænet og tilfreds hund, men det kommer ikke af sig selv.
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 7316 Konto: 0001089500
IBAN-nr: DK0973160001089500
SWIFT-kode: JYBADKKK
Handelsbetingelser
Fortrydelsesformular