DKK's liste over hvalpe til salg findes på siden købhund.dk
Hvalpelisten opdateres konstant. Hver gang et nyt kuld hvalpe er stambogsført, lægges de automatisk på hvalpelisten, medmindre opdrætteren fravælger det.

- Vil du vide mere om >
- Opdræt >
- Hvalpeliste
Hvalpeliste
DKK´s hvalpeliste er et godt tilbud til opdrættere, som har hvalpe til salg. Det er også et tilbud til kommende hundeejere, som nemt kan finde informationer om den eller de racer, de er interesserede i.

Betingelser for optagelse på hvalpelisten
- Hvalpene skal være stambogført, dvs. at kuldet skal være sendt ind til DKK og være registreret, før kuldet kan optages på hvalpelisten
- DKK's bestyrelse kan afvise at optage et kuld hvalpe på hvalpelisten p.g.a. omgåelse af de etiske anbefalinger.
Optagelse på listen er gratis.
Kuldet står på hvalpelisten indtil de er 2 mdr. gamle, medmindre opdrætteren selv aktivt har slettet kuldet inden.
Nyttig viden
Spørgsmål - svar om hvalpeliste og opdrættervejviser.
Hvor længe står et kuld på hvalpelisten?
Kuldet står opført på hvalpelisten, til hvalpene er 2 måneder gamle. Kuldet kan forlænges på hvalpelisten frem til hvalpene er 7 måneder gamle.
Kan jeg som opdrætter slette kuldet fra hvalpelisten, når alle hvalpe er solgt?
Ja, du går blot ind på hundeweb under "Min side". Herefter vælger du Opdræt & Kuld og åbner det kuld, du ønsker at slette.
Kan jeg angive, hvor mange hanner og tæver der er solgt i et kuld, så hvalpekøberne ikke ringer forgæves?
Ja, det kan du sagtens.
Gå på "Min side" på hundeweb.
Klik dig videre til Hunde & Opdræt i menuen i højre side.
Åbn det kuld, det drejer sig om ved at trykke på Åbne ud for kuldet i listen af alle dine registrerede kuld.
Gå lidt ned af siden og tryk på "Klik her for at administrere og uploade billeder til din hvalpeliste annonce"
Angiv antal hanner og tæver der aktuelt er til salg
Kan jeg forlænge min annonce, hvis kuldet ikke er solgt, når hvalpene er 2 måneder gamle?
Hvis hvalpene ikke er solgt, når de er 2 måneder gamle, eller hvis du som opdrætter ønsker at beholde 2 hvalpe for at se, hvilken en du skal satse på at beholde, kan du sagtens forlænge din hvalpeannonce.
Hvis dit kuld er registreret online, kan du gå ind under "Kuld & Opdræt" på "Min side" i hundeweb. Åbn det kuld, du ønsker at forlænge, ved at trykke på "Åbne" ud for kuldet i listen af alle dine registrerede kuld. Kuldet kan forlænges på hvalpelisten, til hvalpene er 7 måneder gamle.
Gode råd: lad din hvalpeannonce blive set
Sæt billeder på din annonce - analyser viser, at billedbårne annoncer vises fem gange oftere end annoncer uden billeder.

Fortæl hele historien - upload med fordel billeder af forældredyrene, så hvalpekøberen kan pejle sig ind på, hvordan den voksne hund vil se ud. Billeder der viser, hvordan du holder hund, eller billeder der viser, under hvilke forhold dit hvalpekuld vokser op, kan også med fordel vises uploades. Skift billederne når hvalpene begynder at ændre sig.
Tips & tricks til gode hvalpebilleder
Sørg for, at dine billeder er så appellerende og attraktive som muligt - så kan hvalpekøberne rigtigt forelske sig i hvalpene.
Bredformat gør sig bedst på platformen - vend kameraet, så billedet bliver så bredt som muligt.
Tages der billeder med mobiltelefonen, skal du lægge telefonen på siden, når du fotograferer.

Skyd i niveauhøjde - sæt dig på knæ, eller læg dig evt. i græsset mens hvalpene tumler. Gå tæt på. Vi vil meget hellere se vidunderet helt tæt på end en masse forstyrrende baggrund, terrassemøbler, stoleben, hegnspæle, eller hvad der ellers fylder op i et billede.
Du behøver ikke de dyreste kameramodeller for at få et godt billede i kassen - for at hæve lækkerhedsniveauet i dine billeder betydeligt kan du med fordel holde tre ting for øje: baggrund, skarphed og lys.
Et veleksponeret billede taget på en solskinsdag er bedre end det, der er taget i aftentimerne under en arkitektlampe.

Opret opdrætterannonce
Opret en gratis opdrætter annonce i hundeweb - og bliv set både på købhund.dk og dkk.dk under opdrætter af din race.
Læs mere om hvordan du laver en opdrætterannonce her
Registrer gerne, hvornår du forventer nyt kuld
Når du har lavet en opdrætter annonce kan du samtidigt benytte dig af muligheden for at annoncere, hvornår du forventer hvalpe næste gang.
Cookie kontrol
Vi bruger cookies til teknisk funktionalitet samt trafikmåling for at optimere vores hjemmeside og levere den bedst mulige service og brugeroplevelse. Ved at trykke ”Accepter alle” giver du samtykke til disse formål.
ACCEPTER ALLE COOKIES ACCEPTER NØDVENDIGE COOKIES IndstillingerTekniske Cookies Data
Tekniske cookies er nødvendige for hjemmesidens grundlæggende funktioner som f.eks. navigation, adgangskontrol samt indkøbskurv og kan derfor ikke fravælges.
Statistik Cookies Data
Statistik cookies, bruges til at optimere design, brugervenlighed og effektiviteten af hjemmesiden. F.eks. ved at indsamle besøgsstatistik om antal besøg og af hvordan hjemmesiden bruges.
Kontakt DKK
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr: DK 45 50350001361253
SWIFT-kode: JYBADKKK