MENU

Besøg en hundeundstilling

Vil du gerne besøge en af vores hundeudstillinger? Det kan vi godt forstå! Det er en fantastisk mulighed for at få en hyggelig dag, mens du oplever alverdens forskellige hunderacer og oser rundt blandt de mange stande fyldt med udstyr til alt, hvad en hundeelskers hjerte kunne ønske sig.

Indgang på udstillingen

Du kan finde åbningstider under hver udstilling nedenfor.
Der er adgang for tilmeldte hunde ved at fremvise startnummer, men det er muligt at købe en gæstehundebillet ved indgangen. Det koster kr. 30,- pr. hund, og du skal huske at medbringe hundens vaccinationspapirer. Hvalpe under 12 uger har ikke adgang til udstillingen.

Hvilke racer udstilles hvornår?

Det kan godt være svært at finde rundt i hvilke racer, der bliver bedømt hvor og hvornår.

Hunderacerne er nemlig delt op i 10 grupper, alt efter hvad deres oprindelige brugsformål er. Der findes f.eks. gruppe 1, "hyrde- og kvæghunde", altså hunde der oprindeligt er lavet til at hyrde får og kvæg, og der findes gruppe 8, "apporterende jagthunde", altså hunde der oprindeligt er lavet til gå på jagt og "apportere" jægerens skudt vildt.

Oversigt over racerne

Du kan se en oversigt over hvilke racer, der hører til hvilken gruppe her eller finde dem på "dommerlisterne" eller "ringlisterne" på hver udstillingsside (find link nedenfor).

Normalvis bedømmes alle 10 racegrupper hver dag på en udstilling, men der findes to årlige udstillinger, hvor grupperne er delt ud over to dage med 5 grupper pr. dag. Du kan se i oversigten nedenfor, hvordan grupperne er fordelt på de forskellige udstillinger.

Hvis du ønsker at se en bestemt race - eller flere racer - skal du være opmærksom på, at racebedømmelserne forløber over hele dagen (oftest i tidsrummet 9-14) og du skal derfor kigge nærmere på ringlisterne, der offentliggøres 2 uger inden udstillingen. På ringlisterne kan du se i hvilken ring, racerne bliver bedømt.


Udstilling

Find info om den enkelte udstilling

Her kan du finde mere specificeret information omkring vores udstillinger, der finder sted i løbet af året, såsom adresse, fordeling af racer og anden vigtig information.

Vejen d. 17.-19. juni

Åbningstider:

Indgangen åbner kl. 7.45 og bedømmelserne starter kl. 09.00. Bedømmelserne forløber cirka indtil kl. 14/14.30, hvorefter der er fælleskonkurrencer i Store ring kl. 15-18.

Udstillingens adresse:

Vejen Idrætscenter
Petersmindevej 1
6600 Vejen.

Udstillingen foregår udendørs.

Racefordeling:

Alle racer bedømmes alle tre dage. Find fordelingen af racerne på udstillingens side her.

Særligt for udstillingen:

Kom og vis din hund

Hundeejere, som ikke i forvejen har tilmeldt sig til udstillingen i Vejen, kan komme og få deres hund bedømt af autoriserede DKK-dommere.
Disse bedømmelser foregår lørdag og søndag fra kl. 11.00 i Store Ring.
Det er en uofficiel bedømmelse, og resultatet registreres ikke i Dansk Kennel Klub, men man får en god snak og en mundtlig kritik fra dommeren med hjem.
Alle racer – både med og uden stambog – kan få en bedømmelse. Hunden skal være over 12 uger gammel for at deltage. Husk at medbringe hundens vaccinationspapirer.
Forhåndstilmelding er ikke nødvendig.

Skattejagt for børn under 16 år

DKK's Hund & Familie-stand laver en "skattejagt" for alle under 16 år. Gå til Hund & Familie-standen og få et opgavehæfte og et kort, som viser hvor på området, du skal bevæge dig hen. Når du har løst alle opgaverne, skal du tilbage til Hund & Familie-standen, hvor du vil få nogle "skatter", samt et diplom og en roset!
Børn under 12 år skal være i følge med en voksen under hele skattejagten.
Deltagelse i skattejagten er GRATIS.

Bornholm d. 12.-14. august

Åbningstider:

Indgangen åbner kl. 7.45 og bedømmelserne starter kl. 09.00. Bedømmelserne forløber cirka indtil kl. 14/14.30, hvorefter der er fælleskonkurrencer i Store ring kl. 15-18.

Udstillingens adresse:

Rønne Stadion Nord
Torneværksvej 1
3700 Rønne

Udstillingen foregår udendørs.

Racefordeling:

Alle racer bedømmes alle tre dage. Find fordelingen af racerne på udstillingens side her.

Ballerup d. 24.-25. september

Åbningstider:

Indgangen åbner kl. 08.30 og bedømmelserne starter kl. 10.00. Bedømmelserne forløber cirka indtil kl. 15/15.30, hvorefter der er fælleskonkurrencer i Store ring kl. 16-18.

Udstillingens adresse:

Ballerup Idrætsby
Ballerup Idrætsby 36
2700 Ballerup

Udstillingen foregår udendørs på græs samt indendørs i Topdanmarkhallen, som er en ikke-opvarmet hal.

Racefordeling:

Alle racer bedømmes alle tre dage. Find fordelingen af racerne på udstillingens side her.

Herning d. 12.-13. november

Åbningstider:

Indgangen åbner kl. 7.45 og bedømmelserne starter kl. 09.00. Bedømmelserne forløber cirka indtil kl. 14/14.30, hvorefter der er fælleskonkurrencer i Store ring kl. 15-18.

Udstillingens adresse:

MCH Messecenter Herning
Vardevej 1
7400 Herning

Udstillingen foregår indendørs.

Racefordeling:

Alle racer bedømmes alle tre dage. Find fordelingen af racerne på udstillingens side her.

Adgangspriser

Pris pr. dag
Voksne 60 kr.
Børn under 6 år Gratis
Børn 6-12 år 10 kr.
Familiebillet (2 voksne & 3 børn) 120 kr.
Entre for gæstehund (+12 uger gammel) 30 kr.

Aflæs en ringliste

Eksempel på en ringliste

Ringliste

Her kan du se, at basset hounds bliver bedømt først i ring nr. 6, efterfulgt af blodhund osv.

Tallet til venstre er det samlede antal hunde, der skal bedømmes i den pågældende ring. Der er ikke angivet tidspunkter for bedømmelse af racerne i ringene, da det afhænger af den individuelle dommers tempo for bedømmelse. En god hovedregel er dog at regne med, at en dommer bedømmer 15-20 hunde i timen.

Et eksempel (med udgangspunkt i ovenstående ringliste):

Racebedømmelserne starter kl. 09.00 og du vil gerne se cairn terrier i ring nr. 9. Der er 42 staffordshire bull terrier til bedømmelse i ringen inden cairn terrier, så du skal påregne 2-2.5 time efter bedømmelsesstart. Bedømmelse af cairn terrier starter altså omkring kl. 11-11.30.

Hvis du har nogle spørgsmål eller gerne vil have noget uddybet, er du altid velkommen til at henvende dig i vores informationsstand, som altid er at finde på vores udstillinger. Oftest ligger informationsstanden nær indgangen.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr: DK 45 50350001361253
SWIFT-kode: JYBADKKK

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem