MENU

Størrelse

MELLEM

Temperament

SELVSTÆNDIG

Pelspleje

Lille

Aktivites-
niveau

HØJT

1 Hvalpe til salg

Ceskoslovenský Vlciak

MENTALITET
Racen er ikke tænkt som familie- eller selskabshund. Den var oprindelig et eksperiment i det tjekkoslovakiske militær, og den kræver en meget erfaren fører, der forstår dens specielle mentalitet og er ikke en race, der anbefales for førstegangshundeejere. Racen er ny, og der er afvigelser i racen, ja, selv i samme kuld. Enkelte kan virke mistænksomme, næsten sky overfor fremmede, især tæver, og racen kræver tidlig og særlig omhyggelig socialisering for at tilpasse sig og blive tryg ved omgivelserne. Den kan være meget beskyttende, hvilket kan være et problem ved voldsom leg, især mellem familiens børn og deres legekammerater. Den kan udvise aggression over for personer, hvis den føler sig truet, eller at dens flok er truet. Den forstår ikke, at nogle mennesker kan lide at "skræmme" hinanden for sjov. Nøgleordene er socialisering, kontakt og tålmodighed, og kan man læse dens ?ulvesprog?, får sig en dejlig familiehund. I samvær med andre hunde kan den som voksen udvise kønsdominant adfærd. Generelt bliver de lidt senere mentalt voksne end andre racer, ca. imellem 2,5 - 3,5 år. Den Tjekkoslovakiske Ulvehund bliver ofte 13-15 pr gammel.

BEHOV
Socialisering er yderst vigtigt i en tidlig alder, og hunden skal målrettet præges på alt meget tidligt. Den skal have oplevet alt, hvad den kan støde på senere i livet, helst inden den er 12-16 uger. Dette giver større sandsynlighed for en selvsikker og rolig hund, som ikke er bange for noget. Kræver motion, beskæftigelse og træning samt en udendørs løbegård, da racen meget vanskeligt kan lære at være alene hjemme. Racen er fysisk meget udholdende og kan faktisk kun gøres mentalt træt, f.eks. med sportræning.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Den er meget aktiv, udholdende og robust over for vind og vejr. Den er usædvanlig pålidelig og trofast over for sin fører, som den oftest holder tæt kontakt til, men selvstændig er den, og byttedriften er høj. Racen er meget lidt tilbøjelig til at gø, men kan udtrykke sig med en særpræget hylen.

PELS OG PLEJE
Pelsen er glat og tæt tilliggende. Der er stor forskel på vinter- og sommerpels. Om vinteren dominerer den kraftige underuld, mens pelsen om sommeren er væsentlig tyndere, men stadig tæt. Hunden fælder temmelig meget i overgangsperioderne, men ellers er pelsen ikke krævende.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
Racen er kvik, lærenem og samarbejdsvillig, men flere gentagelser i træning gider den ikke. Det kan anbefales at lægge et spor inden træning og slutte træningen af med at gå spor. Den skal opdrages kærligt og samtidig med ufravigelig konsekvens, men magtkampe skal undgås. Selv for den erfarne hundefører kan indlæringen være en udfordring. Hannerne kan være lidt mere udfordrende end tæverne.

HØJDE
Hanner mindst 65 cm. Tæver mindst 60 cm.

VÆGT
Hanner mindst 25 kg. Tæver mindst 20 kg.

FARVER
Gulgrå til sølvgrå med lys maske.

SPECIALKLUB
Klubben for Hyrde-, Kvæg- Og Gårdhunde uden specialklub
OPRINDELSE
Racen er resultatet af et biologisk eksperiment, som fandt sted i årene 1955-65 i det tidligere Tjekkoslovakiet. Man krydsede schæferhunde og karpatiske ulve. Afkom efter såvel hanhund/tæveulv som hanulv/tævehund viste sig at være i stand til at forplante sig videre. Målet var at kombinere de bedste egenskaber hos begge arter og skabe en anden type brugshund. Racen blev godkendt i 1982.

HJEMLAND
Slovakiet.

INTERNATIONALT RACENAVN
Ceskoslovensky Vlcak.

FCI GRUPPE
Gruppe 1 – Hyrde og Kvæghunde
Hunden med ulvehjertet

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr: DK 45 50350001361253
SWIFT-kode: JYBADKKK

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem