MENU

Størrelse

LILLE

Temperament

Moderat

Pelspleje

MELLEM

Aktivites-
niveau

MELLEM

5 Hvalpe til salg

Tibetansk Spaniel

MENTALITET
En tibetansk spaniel er en selvstændig, livlig og energisk selskabshund, meget kærlig og selskabelig i familien. Den er generelt venlig og imødekommende over for alle, den kender, men kan til tider være noget reserveret i forhold til helt fremmede. Den omgås som regel gerne andre hunde. Den er robust både fysisk og mentalt og glad for at lege.

BEHOV
En tibetansk spaniel behøver først og fremmest et godt socialt liv med nær menneskelig kontakt. Den trives ikke med at være for længe alene. Den har også brug for en hel del motion og beskæftigelse.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Racenavnet, tibetansk spaniel, er misvisende. Den er ikke en jagthund, som spanielbetegnelsen antyder, men har altid været selskabshund med et bijob som vagthund. Den selvbevidste lille hund er ikke bange for at gå sine egne veje, men den holder i reglen god kontakt.

PELS OG PLEJE
Pelsen er silkeagtig, moderat lang og tilliggende med fin og tæt underuld. Den skal børstes grundigt igennem mindst en gang om ugen, og de længere partier på hals, bryst, hale og lår skal friseres. Pelsen kan fælde noget i overgangsperioderne. Hold tænderne fri for tandsten.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
Tidlig socialisering af en tibetansk spaniel vil dæmpe reservationen over for fremmede og lette opdragelsen i øvrigt. Tibetansk spaniel er normalt lærenem og samarbejdsvillig, men den er også selvstændig og ikke helt let at gøre lydig. Træn venligt, kvikt og konsekvent.

HØJDE
Ca. 25 cm for begge køn.

VÆGT
4-7 kg.

FARVER
Alle farver og farvekombinationer er tilladt.

SPECIALKLUB

Klubben For Små Selskabshunde
OPRINDELSE
Hunde, der meget lignede den tibetanske spaniel, har eksisteret i Korea siden 700-tallet, men om de kom fra Kina eller Tibet er uvist. I Tibet var de landbefolkningens hund, men de kønneste fik lov at træde de buddhistiske klostres bedemøller. De holdt munkene med selskab og gav besked, når fremmede nærmede sig. Navnet spaniel blev tilføjet, da de første eksemplarer kom til England i 1890'erne. Især efter 1950 har tibetansk spaniel opnået stadig stigende popularitet som selskabshund.

HJEMLAND
Tibet/Storbritannien

INTERNATIONALT RACENAVN
Tibetan Spaniel.

FCI GRUPPE
Gruppe 9 – Selskabshunde
Sengevarmer & vagthund i én

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem