MENU

Størrelse

LILLE

Temperament

SAMARBEJDENDE

Pelspleje

MELLEM

Aktivites-
niveau

Lavt

5 Hvalpe til salg

Pomeranian

MENTALITET
Pomeranian er en hund, som trods sin lidenhed har meget af spidshundenes selvsikkerhed og vagtsomhed i behold inklusive tilbøjeligheden til at gø af alt og alle. Det er en af de mindste hunderacer, men den opfatter bestemt ikke sig selv som lille. Den kræver uforfærdet respekt fra alle, som den møder, mennesker såvel som hunde.

BEHOV
Pomeranian er en selskabelig, livlig og frisk hund, der sætter stor pris på et par daglige spadsereture. Den bør fra hvalp lære at omgås andre hunde, så den ikke provokerer dem, der er større end den selv.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Den oprindelige rottehund er blevet avlet stadig mindre og holdes nu udelukkende som selskabshund. Pomeranian befinder sig bedst i nær kontakt med familien, men er ikke tilfreds med at blive båret rundt på armen. Den er aktiv og meget glad for at lege.

PELS OG PLEJE
Den overdådige pels, som leder tankerne hen på en pompon, kræver omhyggelig pasning, hvis den ikke skal filtre sammen i totter, som generer hunden. Væn den til at blive børstet og friseret fra den tidligste hvalpealder, og afsæt 10-15 minutter daglig til pelspleje.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
Pomeranian er glad, opmærksom og lærenem, og den kan blive overraskende lydig, hvis ejeren blot er tålmodig, venlig og konsekvent. Den har gode evner for at følge et spor, og opgaven stimulerer den mentalt på en meget positiv måde.

HØJDE
18-22 cm for begge køn.

VÆGT
2-3 kg.

FARVER
Sort, brun, hvid, orange, ulvegrå, creme, creme-zobel, orange-zobel, black and tan eller broget.

SPECIALKLUB

Klubben For Små Selskabshunde
OPRINDELSE
Den mindste spidshunderace kommer fra Pommern i Tyskland og er et resultat af avl på særlig små eksemplarer af tysk spids. Pomeranian er beskrevet omkring år 1700 og var oprindelig større, end vi kender den i dag, og med mindre pelspragt. Den samlede aldrig den store interesse i sit hjemland, og først da den fik fodfæste i Storbritannien, tog udviklingen fart. Den hundeglade dronning Victoria anskaffede flere af de små hunde, og så var populariteten sikret, og racen bredte sig ud over hele verden.

HJEMLAND
Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN
Deutscher Spitz (Zwergspitz/Pomeranian).

FCI GRUPPE
Gruppe 5 – Spidshunde
Den lille runde spids

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr: DK 45 50350001361253
SWIFT-kode: JYBADKKK

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem