MENU

Størrelse

MELLEM

Temperament

SELVSTÆNDIG

Pelspleje

HØJT

Aktivites-
niveau

MELLEM

3 Hvalpe til salg

Petit Basset Griffon Vendéen

MENTALITET
”En djævel i marken, en engel hjemme” er standardens beskrivelse af den lille, livlige og energiske jagthund, som også er en fortrinlig selskabshund i en aktiv familie. Den er glad for familiens børn og for at lege og imødekommende over for fremmede mennesker og hunde. Trives godt sammen med en eller flere racefæller.

BEHOV
Den er selskabelig og har brug for meget kontakt, så den kan have svært ved at være alene i mange timer. Den behøver desuden motion og opdragelse med forståelse for dens stærke jagtlyst.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Skabt til selvstændigt at opspore vildtet og gøende drive det foran sig, mens jægeren søger at komme på skudhold. Jagtinstinktet er stadig i behold, så det kan være svært at holde hunden på egen grund, hvis denne ikke er forsvarligt indhegnet.

PELS OG PLEJE
Den grove, middellange pels beskytter godt mod al slags vejr og mod rifter fra tornede buske og krat. Den skal trimmes let et par gange om året, men behøver derudover kun en ugentlig gennembørstning. Ørerne ligger tæt ind til hovedet og kræver nogen opmærksomhed.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
Opmærksom og samarbejdsvillig, når opdragelsen begynder tidligt og gennemføres konsekvent, venligt og vedholdende. Læg hovedvægten på indkald og beløn varieret og præcist, gerne med aktiviteter hvor hunden får lov til at bruge sin næse.

HØJDE
33-39 cm. for begge køn.

VÆGT
14-18 kg.

FARVER
Sort med hvide, fauve eller sandfarvede aftegninger, fauve med hvide aftegninger og evt. sort sadel, fauve eller sandfarvet med sorte hårspidser.

SPECIALKLUB
Basset Klubben
OPRINDELSE
De fire ruhårede racer fra provinsen Vendée på den franske vestkyst har aner tilbage fra galliske og romerske jagthunde. I fransksprogede lande benævnes hunde med ru, pjusket pels ”griffon”. Også ordet ”basset” er fransk og betyder lavbenet (bas = lav). Petit siger, at det er den mindste af de fire racer fra Vendée, en barsk egn med tæt og tornet vegetation. Racen bruges stadig til jagt og som vildtsporhund, men navnlig i Nord- og Vesteuropa vinder den stigende udbredelse som selskabshund.

HJEMLAND
Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN
Petit Basset Griffon Vendéen.

FCI GRUPPE
Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde
Den logrende kaninjæger

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem