MENU

Størrelse

LILLE

Temperament

SAMARBEJDENDE

Pelspleje

HØJT

Aktivites-
niveau

Lavt

9 Hvalpe til salg

Lhasa Apso

MENTALITET
En lhasa apso er en udpræget selskabshund, kærlig og kontaktsøgende derhjemme. Den har det som regel bedst i selskab med mennesker eller hunde, den kender godt. Over for fremmede kan den være noget mistænksom, og den lader sig ikke klappe af hvem som helst. Det er en lille hund, man skal nærme sig nænsomt for ikke at gøre den utryg.

BEHOV
Lhasa apso er en robust hund, der sætter pris på at røre sig. Den er smidig og hurtigere, end man umiddelbart skulle tro, så et tæt hegn om haven er en god ide. Den behøver nær kontakt med mennesker.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
En lhasa apso er aktiv og nysgerrig hund. Den tager gerne selvstændige initiativer, men samarbejder gerne om træning og løsning af små opgaver. Den bevæger sig dog sjældent ud på større afstand, men holder forholdsvis god kontakt. Den er god til at underholde sig selv.

PELS OG PLEJE
Den overdådige pels er glat og føles lidt hård. Den fælder kun lidt, men kræver omhyggelig gennembørstning et par gange om ugen og jævnlig vask og føntørring. Den er varm for hunden. Udstillingshunde har pels til jorden, men nogle ejere vælger at klippe de længste hår.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
En lhasa apsos opdragelse kræver tålmodighed og opfindsomhed, men hvis man træner venligt og konsekvent, vil man selv og hunden have glæde af at løse forskellige opgaver. Beløn samarbejde hurtigt og varieret. Et spænde i pandehåret letter øjenkontakten.

HØJDE
Hanner ca. 25 cm. Tæver en smule mindre.

VÆGT
6-7 kg.

FARVER
Gylden, sand- eller honningfarvet, mørkegrå, skifer- eller røgfarvet, sort, hvid, brun eller flerfarvet.

SPECIALKLUB

Klubben For Små Selskabshunde
OPRINDELSE
Lhasa apso har været selskabshund og indendørs vagthund i tibetanske klostre og hos overklassen i århundreder. Den mentes at beskytte mod onde ånder. Oprindelsen er antagelig den samme som for de andre fjernøstlige småhunde. En af de første hunde, som kom til Vesten, kom fra Tibets hovedstad Lhasa. Apso betyder hårrig. Lhasa apso blev regnet for samme race som tibetansk terrier, og først i 1934 blev den anerkendt som selvstændig race med eget navn. Populariteten er vokset siden 1960'erne.

HJEMLAND
Tibet/Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN
Lhasa Apso.

FCI GRUPPE
Gruppe 9 – Selskabshunde
Vogteren fra Verdens Tag

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem