MENU

Størrelse

STOR

Temperament

Moderat

Pelspleje

HØJT

Aktivites-
niveau

MELLEM

1 Hvalpe til salg

Landseer

MENTALITET
Har både baggrund og mange lighedspunkter til fælles med newfoundland, som forekommer i samme hvid/sorte farvevariant. Hos kontinental landseer er der tale om en målrettet avl på denne farve, og det har gennem årene resulteret i en lettere og mere livlig hund, som stadig er lige venlig og imødekommende over for alle.

BEHOV
Har brug for plads omkring sig og for at føle sig som en betydningsfuld del af familien. Den opholder sig gerne udendørs, er glad for kontakt og sætter pris på en rask spadseretur.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Mere aktiv og en smule mere vagtsom end sin tungere slægtning. Den bevæger sig gerne og er altid oplagt til at lege, specielt med børn, som den behandler meget blidt og nænsomt. Holder nær kontakt og er ikke tilbøjelig til at gå sine egne veje.

PELS OG PLEJE
Kroppens yderpels er lang og tæt. Den føles blød og har god underuld, der dog ikke er så tæt som hos newfoundland. Pelsen er dermed mindre arbejdskrævende og kan klares med en grundig, ugentlig gennembørstning. Den fælder noget, og de hvide hår ses meget fx på tæpper.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
I reglen lærenem og samarbejdsvillig, så opdragelsen kræver ingen særlig erfaring. Træn med venlig konsekvens, beløn rigeligt og varier øvelserne med korte mellemrum. Indret tempoet efter, hvad der falder naturligt for den enkelte hund.

HØJDE
Hanner 72-80 cm. Tæver 67-72 cm.

VÆGT
50-65 kg.

FARVER
Rent hvid med skarpt afgrænsede, sorte partier og sort hoved med hvidt næseparti og hvid blis.

SPECIALKLUB
Klubben for Hyrde-, Kvæg- Og Gårdhunde uden specialklub
OPRINDELSE
Allerede fra 1902 arbejdede især tyske og schweiziske opdrættere på, at få udskilt de hvid/sorte newfoundland fra de sorte og brune, idet man var overbevist om, at der var tale om to forskellige racer. Arbejdet med renavlen blev intensiveret i årene omkring anden verdenskrig, men først i 1960 blev den kontinentale landseer anerkendt efter årtiers stridigheder. Racen fik navn efter den engelske maler Sir Edwin Landseer, som midt i 1800-tallet havde afbildet racen på flere portrætter.

HJEMLAND
Tyskland/Schweiz.

INTERNATIONALT RACENAVN
Landseer (Europäisch-Kontinentaler Typ).

FCI GRUPPE
Gruppe 2 – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr: DK 45 50350001361253
SWIFT-kode: JYBADKKK

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem