MENU

Størrelse

MELLEM

Temperament

Moderat

Pelspleje

Lille

Aktivites-
niveau

HØJT

1 1 3 Hvalpe til salg

Labrador Retriever

MENTALITET
Med god grund er labrador retriever en af verdens allermest populære allround-hunde. Den er intelligent, kontaktsøgende og arbejdsom og samtidig selskabelig og generelt godmodig. Frem for alt er labradoren i sin grundnatur en jagthund med en fremragende næse og stor passion for vand. Den lærer hurtigt og tilpasser sig enhver situation. Den er vagtsom, men egner sig ikke som vagthund.

BEHOV
En labrador retriever har behov for tæt kontakt, mental beskæftigelse og motion, og racens oprindelse betyder, at ejer skal være indstillet på at beskæftige den med opgaver, som modsvarer den apporterende jagthunds, f.eks. søg, apportering og samarbejdsopgaver. En labrador ingen interesse i disciplin-præget træning, men med gode oplevelser og tillidsfuldt samarbejde vil labradoren loyalt tilvælge kontakten og vil ingenting hellere end at behage sine mennesker.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Labradoren bruges på praktisk jagt, hvor den er specialist i at hente nedlagte fugle. Den holder generelt nær kontakt og følger gerne førerens anvisninger. Labrador retrieveren er trænbar, og med en målrettet indsats de første par år af dens liv får man en omgængelig familie og -jagthund.

PELS OG PLEJE
Pelsen er meget karakteristisk. Den er kort og tæt, beskytter og isolerer godt i al slags vejr, og hunden tager gerne en svømmetur uanset årstiden. Pelsen fælder meget og skal børstes ofte og grundigt.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
Apportering er en labradorens yndlingsopgaver og kan med fordel bruges som alternativ til godbidder. Søge-/findeopgaver løser den også gerne. Med venlighed og konsekvens er den nem at opdrage, og labradoren vil med glæde lære alt, hvad man beder den om.

HØJDE
Hanner 56-57 cm. Tæver 54-56 cm.

VÆGT
20 - 40 kg.

FARVER
Ensfarvet sort, gul eller brun. Eventuelt med en hvid brystplet eller hvidt på bagsiden af forpoterne.

SPECIALKLUB
Dansk Retriever Klub
OPRINDELSE
Labrador retrieveren var oprindeligt fiskernes hund på Newfoundland, hvor den tog imod korkflyderne på fiskegarnene og svømmede i land med dem, så fiskerne kunne trække fangsten ind. I dag er racen stadig jagthund, men den påtager sig også opgaver som narko-, bombe- og redningshund, som hjælpehund for blinde og handikappede og som elsket familiehund. Racen er i dag opdelt to stilarter; ”den gammeldags model” og ”Formel 1” eller ”FT labrador”. Begge stilarter rummes under samme officielle racenavn. De to stilarter har forskellige fysiske og mentale karakteristika. Derfor opfordrer vi til, at man søger information om hver stilart, inden valg af opdrætter og kuld, så man får den hund, som passer bedst til ens behov.

HJEMLAND
Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN
Labrador Retriever.

FCI GRUPPE
Gruppe 8 – Apporterende jagthunde
Logrende lækker med god appetit

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem