MENU

Størrelse

MELLEM

Temperament

Moderat

Pelspleje

HØJT

Aktivites-
niveau

MELLEM

0 Hvalpe til salg

Kerry Blue Terrier

MENTALITET
Venlig over for alle mennesker og meget glad for børn. En behagelig og tilpasningsdygtig selskabshund, som er meget afhængig af menneskelig kontakt og kun nødigt viger fra sin familie. Modig, vagtsom og forsvarsberedt. Voksne hanhunde, der ikke er blevet socialiseret tidligt, kan få det svært i forholdet til andre hunde.

BEHOV
Den unge hund elsker at bevæge sig, men racen er ikke specielt motionskrævende som voksen. Den trives som deltager i familiens gøremål, og den er glad for nye oplevelser og udfordringer.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Den er livlig, glad og vil gerne være med alle vegne, men den er ikke hyperaktiv. I besiddelse af nogen jagtlyst, men med en god opdragelse fra tidligste hvalpealder kan den udmærket lære at færdes uden line. Holder god kontakt med sine mennesker.

PELS OG PLEJE
Pelsen er silkeagtig og tæt krøllet. Den skal børstes tit og grundigt og klippes i facon med to til tre måneders mellemrum. Skægget friseres dagligt og vaskes efter behov. Pelsen fælder ikke og tåles af mange allergikere. Hvalpene fødes sorte og bliver lysere med tiden.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
Kvik, har en hurtig opfattelsesevne og er let at opdrage, blot man begynder tidligt. I modsat fald kan den være tilbøjelig til at overtage føringen i familien. Til forskel fra de fleste andre terriere er den glad for at apportere - også fra vand.

HØJDE
Hanner 46-48 cm. Tæver 44-46 cm.

VÆGT
15-18 kg.

FARVER
Alle nuancer af blåt med eller uden sorte aftegninger i hoved og på poter.

SPECIALKLUB
Dansk Terrier Klub
OPRINDELSE
I 1775 forliste et udenlandsk skib ud for Irlands sydkyst. Det fortælles, at en hund svømmede i land i landskabet Kerry. Den var blåsort med en blød og krøllet pels, som den gav i arv til sit efterhånden talrige afkom med lokale hunde på egnens gårde. Historien kan naturligvis ikke bekræftes, men netop farve og pels kunne tyde på et vist slægtskab med puddel og andre vesteuropæiske vandhunde. I kampen for Irlands løsrivelse fra England blev racen noget af en maskot for nationalisterne.

HJEMLAND
Irland.

INTERNATIONALT RACENAVN
Kerry Blue Terrier.

FCI GRUPPE
Gruppe 3 – Terriere

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem