MENU

Størrelse

MELLEM

Temperament

Moderat

Pelspleje

MELLEM

Aktivites-
niveau

MELLEM

4 Hvalpe til salg

Keeshond

MENTALITET
En selvstændig vagthund med et veludviklet beskytterinstinkt. Den er hengiven og meget trofast over for familien og pålidelig sammen med familiens børn, mindre imødekommende over for fremmede og ikke ubetinget venlig i omgangen med andre hunde. Den kan være noget gøende, men er ellers en glad og behagelig selskabshund.

BEHOV
Den er ikke meget motionskrævende, men den elsker gåture med masser af nye indtryk og oplevelser. Trives ikke med at være væk fra familien, men kan dog lære at være alene hjemme.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Racen har ingen tilbøjelighed til at gå efter vildt. Den holder sig i nærheden og vogter sit område, hvad enten det er familien på tur, en fritliggende gård eller en flodpram. Den er meget opmærksom og registrerer straks ethvert stemningsskift.

PELS OG PLEJE
Den lange, tætte og udstående pels kræver meget arbejde med børste og kam, mens hunden er ung. Når den grovere voksenpels er fuldt udviklet, bliver pelsplejen lettere, men hunden skal stadig børstes grundigt en gang om ugen. Racen er madglad, så pas på overvægt.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
Den er opmærksom og lærer relativt hurtigt, men den gør hellere tingene efter sin egen afgørelse end på kommando, og den keder sig hurtigt ved for mange gentagelser. Opdragelsen kræver tålmodighed, fantasi og forståelse samt venlig konsekvens.

HØJDE
43-55 cm for begge køn.

VÆGT
15 - 25 kg.

FARVER
Sølvgrå med sorte hårspidser og præcise sorte aftegninger i hovedet.

SPECIALKLUB

Spidshundeklubben
OPRINDELSE
Racen befinder sig i et bureaukratisk dødvande. Tyskland og flere andre lande hævder, den er identisk med den tyske wolfspitz, mens man i andre lande mener, at den er en selvstændig hollandsk race. Også navnet giver anledning til diskussioner. Det kan have forbindelse til udtrykket "Jan Kees", et flamsk øgenavn for en hollænder, som også blev brugt om de hollandske indvandrere i Nordamerika - yankees. Eller racen kan være opkaldt efter frihedshelten Cornelis Gyselaer med kaldenavnet Kees.

HJEMLAND
Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN
Deutscher Spitz (Wolfspitz/Keeshond).

FCI GRUPPE
Gruppe 5 – Spidshunde
Kærlig & klog familiehund med fantastisk personlighed

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem