MENU

Størrelse

MELLEM

Temperament

Moderat

Pelspleje

MELLEM

Aktivites-
niveau

MELLEM

1 2 Hvalpe til salg

Islandsk Fårehund

MENTALITET
En islandsk fårehund er venlig, nysgerrig, legelysten og dermed velegnet som familiehund. Gæster modtages med begejstring og gøen. Den er selskabelig og kan have svært ved at være alene hjemme mange timer hver dag. Tilbøjelig til gøende at drive med alt, hvad der bevæger sig, hvis det ikke dæmpes gennem en tidlig og målrettet indsats.

BEHOV
En islandsk fårehund er et udpræget flokdyr, som behøver en tæt social kontakt med familien. Desuden en hel del motion og beskæftigelse, som stimulerer den mentalt. Det er ikke en hund for magelige mennesker.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
En islandsk fårehund knytter sig fuldstændig til sine mennesker og holder meget nær kontakt, da jagtlysten er behersket. Den er tillidsfuld over for fremmede og andre hunde og kan godt gå løs. Hyrdeinstinktet får den dog ofte til at løbe efter biler og cykler.

PELS OG PLEJE
Islandsk fårehund findes i to pelsvarianter, korthåret og langhåret. Begge har tæt og vandafvisende dækpels over tyk og blød underuld, og den beskytter godt mod vejr og vind. Hunden fælder en del især i overgangsperioderne, og pelsen skal børstes grundigt igennem en gang om ugen.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
En islandsk fårehund er kvik, livlig, arbejdsvillig, positiv over for indlæring og let at træne. Begynd tidligt, vær konsekvent og venlig og giv interessante belønninger uden at stresse. Agility er en god erstatning for de oprindelige hyrdehundeopgaver.

HØJDE
Hanner ca. 46 cm. Tæver ca. 42 cm.

VÆGT
12-17 kg.

FARVER
Nuancer fra cremefarvet til rødbrun, chokoladebrun, grå eller sort, alle evt. med hvide aftegninger.

SPECIALKLUB
Islandsk Fårehundeklub
OPRINDELSE
De vikinger, der kom til Island omkring år 900, havde antagelig jagthunde med, men da der ikke var vildt på øen, blev de hurtigt omskolet til hyrde- og gårdhunde. Den energiske og nøjsomme hund tilpassede sig gennem århundreder terrænet og nybyggernes hårde kamp for at overleve. Den blev uundværlig, når gårdenes fritgående dyr skulle drives sammen. I 1900-tallet blev islandsk fårehund næsten udryddet af en hundesygeepidemi og derpå af en beskyldning for at overføre sygdom til både mennesker og får.

HJEMLAND
Island.

INTERNATIONALT RACENAVN
Íslenskur Fjárhundur.

FCI GRUPPE
Gruppe 5 – Spidshunde

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr: DK 45 50350001361253
SWIFT-kode: JYBADKKK

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem