MENU

Størrelse

MELLEM

Temperament

Moderat

Pelspleje

HØJT

Aktivites-
niveau

MELLEM

1 5 Hvalpe til salg

Engelsk Cocker Spaniel

MENTALITET
En Engelsk Cocker Spaniel er fuld af livsglæde og energi og har en konstant logrende hale. Den er blid og hengiven over for alle i familien og venlig mod fremmede. Velegnet som selskabshund, blot man hele tiden har i tankerne, at der bag det indtagende væsen gemmer sig en beslutsom og selvstændig jagthund med et stort behov for aktivitet.

BEHOV
Den Engelske Cocker Spaniel er aktiv og behøver en hel del beskæftigelse og motion, helst med mulighed for at bevæge sig frit og bruge næsen. Den har et stort kontaktbehov og trives ikke med at være længe alene.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Vildtinteressen er specielt rettet mod fugle, og den ligger lige under huden, så den engelske Cocker spaniel skal tidligt lære grundlæggende lydighed med hovedvægt på indkald. Den røde cocker har erfaringsmæssigt den stærkeste jagtlyst og kan også være noget vagtsom.

PELS OG PLEJE
Den silkeagtige pels er glat tilliggende, ikke for rigelig og aldrig krøllet. Den skal trimmes og klippes jævnligt og kræver en del arbejde med kam og børste. Væn tidligt hunden til pelsplejen, så den bliver en daglig hyggestund for begge parter. Fjern hår i ørerne.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
Den Engelske Cocker Spaniel er generelt samarbejdsvillig og let at opdrage. Udnyt dens sprudlende energi og træn kvikt og opfindsomt med hurtige skiftende belønninger. Brug gerne søge- og apporteringsøvelser som afveksling i træningen. Glad for vand.

HØJDE
Hanner 39-41 cm. Tæver 38-39 cm.

VÆGT
12-14 kg.

FARVER
Helfarvede: Sort, rød, gylden, liver(chokolade), black-and-tan og liver-og-tan. Intet hvidt er tilladt undtagen en lille plet på brystet.</BR></BR> Flerfarvede: Tofarvede, sort og hvid, orange og hvid, liver og hvid samt lemon og hvid. Alle farvevarianterne med eller uden småpletter.</BR></BR> Trefarvede: Sort, hvid og tan samt liver, hvid og tan.</BR></BR> Roans: Blue roan, orange roan, lemon roan, liver roan, blue roan og tan samt liver roan og tan.

SPECIALKLUB
Spaniel Klubben
OPRINDELSE
Spaniels går tilbage til 1100-tallet og blev oprindelig ikke betragtet som selvstændige racer. Først i 1800-tallet blev de delt op i to grupper. Hunde over 11 kg var "starters", som skulle jage vildtet op. De mindre kaldtes "cockere", og de skulle både rejse og apportere. De brugtes fortrinsvis til jagt på skovsnepper (woodcocks). Cocker spaniel stammer fra Wales og Sydengland og blev anerkendt som race i år 1892. Den bruges fortsat til jagt, om end de fleste i dag holdes som selskabshunde.

HJEMLAND
Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN
English Cocker Spaniel.

FCI GRUPPE
Gruppe 8 – Apporterende jagthunde
Hengivende familiehund & beslutsom jæger
Hengivende familiehund & beslutsom jæger

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem