MENU

Størrelse

MELLEM

Temperament

Moderat

Pelspleje

Lille

Aktivites-
niveau

MELLEM

3 Hvalpe til salg

Basset Hound

MENTALITET
En basset hound er generelt venlig, godmodig og tillidsfuld over for alt og alle, selvstændig og viljestærk grænsende til det stædige. En rolig og behagelig familiehund, som sætter stor pris på selskab og har det dårligt med at være alene i mange timer. En basset hound kan være noget gøende, og dens klangfulde røst er flot, men gennemtrængende.

BEHOV
En basset hound behøver trods sin sindighed en hel del motion i form at reelle gåture. Det vedligeholder muskulaturen og holder vægten på plads. Det er nødvendigt, for hunden er utrolig madglad.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Basset hound er oprindelig en jagthund, som selvstændigt i samarbejde med racefæller følger spor efter vildt. Den har stadig et stort behov for at bruge sin fine næse, og den begiver sig gerne ud på jagtudflugter, hvorfra den kan være vanskelig at kalde tilbage.

PELS OG PLEJE
Pelsen er glat, kort og tæt tilliggende. Den fælder kraftigt to gange om året, men flittig brug af gummibørste eller vaskeskind fjerner ellers de fleste løse hår. De løse øjenrande kræver nogen pleje, og de lange, tunge ører skal holdes pinligt rene for at undgå infektioner.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
En basset hound er villig til at lære mange ting, men opdragelsen kræver tålmodighed, venlighed, opfindsomhed og konsekvens, samt at føreren er mere stædig end hunden. Undgå spring og mange trapper, før hunden er helt udvokset. Træn indkald fra hvalpealderen.

HØJDE
33-38 cm. for begge køn.

VÆGT
25-30 kg.

FARVER
Trefarvet hvid-tan-sort eller tofarvet med gule partier på hvid bund. Alle såkaldte hound-farver accepteres.

SPECIALKLUB
Basset Klubben
OPRINDELSE
Baggrunden er fransk, men en basset hound er engelsk. Lavbenede støvere fra kontinentet basset artésien normand kom til England i 1866. Her blev de i 1892 krydset med blodhund. Resultatet var en vedholdende jagthund med en fremragende lugtesans. Basset hound blev fortrinsvis brugt til harejagt, var stærk nok til at trænge igennem selv det tætteste krat og ikke hurtigere, end at jægeren let kunne følge med til fods. Jagthunden havde lidt længere ben og en lettere krop end den type, vi kender i dag.

HJEMLAND
Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN
Basset Hound.

FCI GRUPPE
Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde
En stor hund på korte ben

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem