MENU

Størrelse

MELLEM

Temperament

SAMARBEJDENDE

Pelspleje

HØJT

Aktivites-
niveau

MELLEM

3 Hvalpe til salg

Amerikansk Cocker Spaniel

MENTALITET
Noget jagtlyst er der vel nok tilbage i racen, men den er med sit sociale væsen først og fremmest en selskabshund. Den mindste af alle jagthunde er livlig, kærlig, kontaktsøgende og glad for mennesker. Den er vagtsom uden at være højrøstet. Dens eneste minus er en omfattende pelspleje, som virkelig kræver sin ejer.

BEHOV
Racen er meget madglad og behøver flere raske spadsereture dagligt for at holde vægten. Dens største behov er dog selskab, nær kontakt med mennesker og tidlig tilvænning til pelspleje.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Det er en hund, der som alle andre sætter pris på at få lov til at bevæge sig frit. Men det er ikke en hund, der generelt fjerner sig ret langt væk fra sin ejer. Der skal ikke meget opdragelse til for at holde jagtinstinktet på et acceptabelt niveau.

PELS OG PLEJE
Pelsen er glat og silkeagtig. Den er tæt og frodig på bug, bryst, ben og ører og kræver flittig børstning et par gange om ugen samt jævnlig vask, klipning og trimning. Ørerne skal passes omhyggeligt hver dag, ligesom øjenrande og læbefolder skal holdes rene.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
Racens store kontaktvillighed gør den nem at opdrage, blot det sker med venlighed og konsekvens. Enhver form for hårdhed vil snarere gøre den trodsig end lydig. Beløn rigeligt og varieret, men hold igen med godbidderne af hensyn til vægten.

HØJDE
Hanner 37-39 cm. Tæver 34-36 cm.

VÆGT
11-13 kg.

FARVER
Sort evt. med tanfarvede aftegninger, brun eller rødgul i alle nuancer, hvid med sorte eller røde partier eller trefarvede.

SPECIALKLUB
Spaniel Klubben
OPRINDELSE
Engelske cocker spaniels kom muligvis til Nordamerika med indvandrere allerede i 1620'erne. Den særlige amerikanske variant af racen stammer dog fra 1880'erne, hvor en lille og lavstammet cockerhan ved navn Obo II blev importeret til USA fra England. Han blev stamfader til nutidens amerikanske cocker, som adskiller sig tydeligt fra sit engelske ophav ved størrelsen, hovedformen, den kortere ryg og den overdådige pels. Den er den mest talrige race i USA og populær over det meste af verden.

HJEMLAND
USA.

INTERNATIONALT RACENAVN
American Cocker Spaniel.

FCI GRUPPE
Gruppe 8 – Apporterende jagthunde

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem