MENU

Stort tillykke til et fantastisk hundemenneske – 70 år i dag!

15.02.2021

Mange hundeejere kender ham som den kompetente, meget korrekte og yderst behagelige dommer, der altid har tid til at give hånd til udstilleren - og ikke mindst som ham, der tager sig tid til at give hunden et venligt nus og et ord med på vejen med kærlig stemme og en accent, der efter mere end 25 år i Danmark stadig indeholder et strejf af svensk accent.

Kærligheden til hundene er man ikke i tvivl om, når man ser Svend Løvenkjær i en udstillingsring. I mere end 40 år har han været aktiv i hundeverdenen, mindst 30 år som opdrætter af hhv. engelsk springer spaniel, newfoundlænder og schnauzer.

Igennem mere end 25 år har han været bosat i Danmark, og det var her, hans eksteriørdommer-karriere begyndte. Svend har været medlem af DKK´s bestyrelse, en del af DKK´s eksteriørdommerudvalg og er i dag en meget populær allrounddommer.

Og så er han interesseret i kunst – Svend var en ivrig deltager i arbejdsgruppen, der udviklede DKK´s såkaldte ”Broholmermedalje”, DKK´s Opdrætterpris.

Svend Løvenkjær har desuden selv udvist kreative evner, for som tilknyttet kunstnerinden Katerina Cechovas kunstprojekt til fordel for DKK, kunne han ikke lade være med selv at sætte pen på papiret og flyttede en enkelt streg på hønsehunden, så portrættet af den danske nationalrace blev helt korrekt.

I Dansk Kennel Klub sætter vi stor pris på Svend Løvenkjærs enorme engagement, så vi hejser flaget, sender en buket og ønsker ham STORT tillykke med de 70 år i dag!

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem