Schweissarbejdet er organiseret i Schweiss-registret under Naturstyrelsen. Schweiss-registret har eksisteret i ca 40 år og består af ca. 200 schweisshundeførere, der med deres specialtrænede hunde kan opspore påkørt og anskudt vildt, hovedsageligt hjortevildt. Alle Schweiss-registrets hundeførere, som er frivillige og ulønnede, er legitimerede af Naturstyrelsen til at løse denne opgave, det betyder, at de bl.a. har lov til at eftersøge og aflive anskudt eller påkørt vildt på privat grund uden foregående tilladelse fra ejeren.

Schweiss-registret

At komme i schweiss-registret kræver sin mand/kvinde. For at kunne søge optagelse i registret skal hunden have bestået med 1.præmie på minimum 3t/400m spor samt 20t/400 m spor. Desuden skal føreren have jagtlig erfaring med hjortevildt. Der sendes ansøgning til Naturstyrelsen, som i samråd med  hundekoordinatorerne, som er schweisshundeførernes lokale tillidsmænd, udvælger ansøgere. Ansøgeren skal herefter gennem en kvalifikationstest. Kvalifikationstesten er Schweissudvalgets mulighed for at få indblik i, hvad ansøgeren kan præstere på en simuleret praktisk eftersøgning. Hvor god er hunden, hvor god er føreren, og hvor gode er de sammen til at overvinde de udfordringer, som de kommer ud for undervejs? Hvis ekvipagen består kvalifikationstesten, bliver hundeføreren indkaldt til et to-dages kursus, hvorefter han/hun bliver legitimeret schweisshundefører. I de første to år i registret må en hundefører ikke afslutte en eftersøgning med positive tegn på anskydning uden at finde dyret, men skal i de tilfælde rekvirere hjælp fra en erfaren kollega. På denne måde sikres en god start for nye hundeførere.
Flere forskellige hunderacer er repræsenterede i schweiss-registret med  ruhåret hønsehund som den talmæssigt største, dernæst labrador retriever, bayersk bjergschweisshund og hannoveransk schweisshund.

Brug for en schweisshund

Hvis en jæger har brug for en schweisshund, kontakter jægeren selv en schweisshundefører. Hvis jægeren ikke har nummeret på en schweisshundefører, kan jægeren sende en sms til 1220 med teksten HUND efterfulgt af postnummeret, hvor jægeren befinder sig, så modtager man en sms med oplysning om de tre nærmeste schweisshundeførere. Hvis der er brug for en schweisshund til eftersøgning af et påkørt dyr, skal bilisten ringe til Dyrenes Vagtcentral på telefon 1812, som derefter kontakter den nærmeste schweisshundefører med oplysning om påkørselstedet. Schweisshundeførerne skal ikke betales for deres indsats, men de skal have deres transportomkostninger dækket i form af kørepenge efter statens højeste takst. Vores schweisshundeførere lægger et kæmpe frivilligt arbejde i jobbet, og der er stor respekt blandt jægerne for dette store engagement. En schweisshundefører lærer med opgaven, idet hvert spor er forskelligt fra det foregående.

Sporarbejde som sport

Selve sporarbejdet er blevet en sport. Hvor 3t/400 m tidligere blot var prøven, som var adgangsgivende til fuldbrugsprøven, er prøven i dag blot første step til et sporchampionat. Udover at sporarbejdet med hunden er særdeles interessant både for hund og fører, er det en lærerig proces for hundeføreren og en fremragende måde at stimulere hunden. Desuden fremelsker det et godt samarbejde mellem hund og fører. Man lærer at læse sin hund på sporet, ligesom arbejdet i skoven giver skønne naturoplevelser. Og typisk er det sporarbejdet og succesen her, der giver lysten til at søge optagelse i registret. Specialklubberne samt Danmarks Jægerforbund afholder en række af schweissprøver næsten året rundt.

Schweissprøve

Kulminationen på årets schweissprøver er Dansk Kennel Klubs afholdelse af DM sidst i august. Hunden skal have opnået 1 præmie på 1.000 meter 40 timers spor afholdt efter DKK’s schweissprøveregler for at kunne deltage. Det er en meget krævende prøve, som stiller store krav til både hunde og førere, så et Danmarks- mesterskab i sporarbejde bør der stå meget stor respekt om.