Hovedparten af de drivende hunde har en meget stor jagtiver og er meget selvstændige. Deres fremragende næser opsnuser selv den mindste fært af vildt, og så glemmer de alt andet end jagten! Hundene er ikke nemme at have løs på gåture i det fri, da de hurtigt finder interesse for en duft og løber over stok og sten. Som ejer må man håbe på, at hunden på et tidspunkt returnerer træt og uskadt. Når man holder en drivende jagthund som familiehund, må man have forståelse for deres store behov for at bruge næsen og være sammen med flokken, som nu udgøres af familien.

Eksempler på drivende jagthunde: Basset fauve de bretagne, basset hound, bayersk vildsporhund, beagle, blodhund, dalmatiner, finsk støver, grand basset griffon vendeen, gravhunde (alle tre pelstyper), hamilton støver, petit basset griffon vendeen  og strelluf støver.

De apporterende jagthunde fik deres debut, da man fremavlede robuste hunde med god næse og viljestyrke. De skulle kunne arbejde i forskelligt terræn både på land og i vand, hvor de hentede både dræbt og anskudt vildt. Retrievere og spaniels fik deres storhedstid, da man begyndte at drive klapjagt.

Ved denne form for jagt drives vildtet - af en menneskekæde - mod de ventende jægere. Med mellemrum sendes retrievere og spaniels så ud for at apportere det nedlagte vildt. De kan også rejse vildtet, altså få vildtet til at lette. Hundene skulle have god næse og koncentrationsevne, være rolige og spontane, men pålidelige apportører. Det er netop de evner, som i dag gør dem til værdsatte sweisshunde, narkotika- og sprængstofhunde såvel som fører- og servicehunde. Desuden er de også blandt de populæreste familiehunde.

Eksempler på apporterende jagthunde: Amerikansk cocker spaniel, cocker spaniel, curly coated retriever, chesapeake bay retriever, clumber spaniel, engelsk springer spaniel, flatcoated retriever, golden retriever,  irish water spaniel, kooikerhondje, labrador retriever, nova scotia duck tolling retriever, sussex spaniel og welsh springer spaniel.

Både retrievere og spaniels kan være gode valg til familiehunde, da de generelt er venlige og omgængelige hunde. Man skal dog respektere hundenes store behov for dagligt at bruge deres næse, finde og bære ting (ellers finder hunden selv noget at bære på - legetøj, sko, tasker m.m.) De har også behov for en god mængde motion, træning og samvær med familien, hvis også hundene skal være glade og tilfredse.

Hvordan foregår det?

Selve jagten med den drivende og apporterende hund foregår ved at vildtet - af en menneskekæde - drives mod de ventende jægere. Med mellemrum sendes retrievere og spaniels så ud for at apportere det nedlagte vildt. De kan også rejse vildtet, altså få vildtet til at lette, men den primære øvelse for disse hunde er i ro at afvente jægerens kommando og opsamle og apportere vildtet. 

Det med småt

For at deltage i træning i DKK, skal din hund være vaccineret mod hundesyge og parvovirus (udenlandske hunde skal yderligere være vaccineret mod rabies) - medbring dokumentation for vaccinationen.

Du skal have tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring på hunden for at deltage.   

Det er ikke alle prøver, hvor det er et krav at være medlem af DKK - ved nogle er det tilstrækkeligt at være medlem af en specialklub.

Hvor foregår træningen?

Der er mange muligheder for at træne sin stående hund rundt omkring i landet både i specialklubregi men også i én af de mange jagthundesportsforeninger, der findes. Dansk Kennel Klub arbejder med den drivende og den apporterende hund i samarbejde med sammenslutningen af specialklubberne FJD samt Danmarks Jægerforbund.