MENU

Startnummer til prøver og konkurrencer

Vil du deltage med din hund i prøver eller til konkurrencer i Dansk Kennel Klub, men har din hund ikke en FCI-godkendt stambog? Så kan din hund få et såkaldt ”startnummer”, hvilket betyder, at den kan deltage i mange forskellige prøver og konkurrencer i DKK-regi på samme vilkår som en hund med DKK-stambog.

Et startnummer er ikke nødvendigt for at tilmelde hunden til træning i DKK-regi – det skal benyttes ved tilmelding til prøver og konkurrencer og til registrering af resultater.

Et startnummer tildeles hunde uden FCI-stambog, og hundens navn og dens startnummer registreres i DKK´s system uden anførelse af race.
Hunden bliver ikke registreret i DKK´s stambogsregister, og den kan derfor ikke indgå i avl i DKK-regi.

Et DKK-startnummer gælder hele hundens levetid. Det skal derfor kun bestilles én gang pr. hund, og du behøver derfor ikke bestille et nyt, hvis du holder en pause fra konkurrencer og ønsker at starte til stævner igen på et senere tidspunkt.

Startnummeret er gældende for alle hundesportsdiscipliner, så det er kun nødvendigt med det ene startnummer.

Spørgsmål og svar til startnummer

Hvornår kan din hund få startnummer?

  • Hvis din hund ikke ”er født med” en stamtavle, f.eks. fordi den er en blanding af to racer, eller har en stamtavle fra en organisation, som ikke er anerkendt af FCI

Hvornår kan din hund ikke få startnummer?

  • Hvis din hund er importeret fra udlandet og har en FCI-anerkendt stambog.
    Din hund skal i stedet importregistreres hos DKK – herefter kan hundens registreringsnummer benyttes ved tilmelding.
  • Hvis din hund allerede er registreret i DKK med et DKK-registreringsnummer.
    Her skal du benytte hundens registreringsnummer ved tilmelding.

Hvad kan din hund deltage i med et startnummer?

Officielle og uofficielle stævner, prøver og konkurrencer:

Din hund kan stille til både officielle og uofficielle stævner med et startnummer – både i DKK og i DcH.

DM:

Hvis din hund kvalificerer sig, vil du kunne bruge dens startnummer ved deltagelse i DM - både i DKK og DcH.

Uofficielle internationale stævner:

Uden et FCI/DKK-stambogsnummer vil din hund ikke kunne deltage i de officielle FCI EM og VM, men den vil kunne deltage i uofficielle internationale stævner på samme niveau som EM og VM.
I agility er der f.eks. mulighed for at stille til WAO (World Agility Open) og EO (European Open) med et startnummer.

Vær opmærksom på, at hvad der står i prøvereglementet for den enkelte prøve-type – der kan være forskellige regler i forhold til brug af startnummer i forskellige klubber, der afholder prøver og konkurrencer, bl.a. ved tilmelding til nogle former for jagtprøver.
Derfor opfordrer DKK til, at du undersøger reglerne for startnumre i den enkelte klub inden tilmelding.

Hvad giver et startnummer ikke adgang til?

  • Din hund kan ikke stille på en DKK-udstilling med et startnummer
  • Der kan ikke registreres kuld med DKK-stambog efter en hund med et startnummer
  • Et startnummer giver ikke adgang til landsholdet og de dertilhørende konkurrencer, f.eks. FCI´s EM og VM.
  • En newfoundlænder uden stamtavle kan desværre ikke deltage i vand prøve med et startnummer.
  • En hund uden stamtavle af en af mynderacerne kan desværre ikke deltage i lure coursing med et startnummer.

Hvordan får du et startnummer til din hund?

For at sikre at vi i DKK modtager alle de relevante oplysninger om hund og ejer, som er nødvendige for at oprette startnummeret, bedes du følge nedenstående vejledning:

  • Download og udfyld en blanket til bestilling af et startnummer.
    Du finder bestillingsblanketten her
  • DKK skal – ud over den udfyldte bestillingsblanket – bruge en kopi af din hunds registreringsattest fra Dansk Hunderegister samt en kopi af stambog eller andre relevante dokumenter, hvis din hund er importeret fra udlandet.
  • Fremsend bestillingsblanketten, kopi af registreringsattest, kopi af stambog samt andre dokumenter til DKK på e-mail: cebr@dkk.dk
  • Afslut med at indbetale et gebyr på kr. 55,- hvis du er DKK-medlem og 95,- hvis du ikke er medlem, for oprettelse af startnummeret.
    Du kan indbetale gebyret ved at bestille og betale for et startnummer i DKK´s webshop her
  • Når du har betalt for startnummeret, vil du modtage en kvittering på dit køb via e-mail.
  • Når din bestilling af startnummer er behandlet i DKK, og startnummeret er oprettet, vil du modtage dit startnummer på den e-mailadresse, du har skrevet på bestillingsblanketten.

Udvalgte produkter

arrow_back_ios
arrow_back_ios

Startnummer - DKK medlem

55,00 kr

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem