Det kan du få svar på her og du kan læse mere om, hvordan DKK´s kennelbesøg foregår.

Du kan blive klogere på hvordan vores kennelkontakter kan hjælpe og guide opdrættere samt hvordan vi tjekker op på, at betingelserne for opdræt af typiske, fysisk og mentalt sunde racehunde er til stede hos den enkelte DKK-opdrætter.

Lige så forskellige mennesker er, lige så forskellige er opfattelserne af, hvordan man bedst muligt passer sine hunde. Forholdene kan variere fra race til race og fra person til person. Nogle har få hunde, nogle har flere - og nogle har også mindre eller større opdræt af hvalpe. Det er sidstnævnte, vi fokuserer på her. 

Som opdrætter kan du lade dine hunde bevæge sig frit i dit private hjem, eller du kan benytte kennelrum og løbegårde - men du skal altid sørge for, at forholdene ikke er ringere, end de ville være, hvis dit opdræt var underkastet veterinærmyndighedernes kontrol. 

Alle hundeejere er omfattet af samme sæt regler, love og bekendtgørelser - undtagen
Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater (BEK nr. 1463 af 07/12/2015). Den gælder
kun for personer, der beskæftiger sig erhvervsmæssigt med hunde, hvilket betyder at de:
1. Køber hunde for at sælge dem videre
2. Opdrætter tre eller flere kuld hvalpe om året, på tre eller flere tæver
3. Driver en hundepension eller et hundeinternat med fire eller flere hunde ad gangen.
Uanset om dit hundehold er erhvervsmæssigt eller ej, er det rart at vide, om dine forhold opfylder de krav, som veterinærmyndighederne eller andre dyreværnsorganisationer ville stille, hvis de kom på tilsyn. 

Hvorfor laver DKK kennelbesøg?

DKK´s kennelbesøg og kennelinspektioner har til formål at kontrollere, at der er god dyrevelfærd hos hundene og betingelserne for opdræt af typiske, fysisk og mentalt sunde racehunde er til stede. 
Det betyder, at det er DKK´s kennelkontakters opgave under et besøg hos en DKK-opdrætter at tage skønsmæssig stilling til at hundene trives og at forholdet mellem antallet og typen af hunde, de fysiske rammer og menneskelige ressourcer, er passende. Kennelkontakten skal desuden forholde sig til den samlede indtryk af hundeholdet samt hygiejniske status og disses betydning for DKK´s gode navn og ry. 

Hvad er DKK´s kennelkontaktordning?

Kennelkontakterne er frivillige, erfarne og uddannede personer, der har påtaget sig den opgave at fungere som bindeled mellem DKK og opdrætterne. DKK skelner ikke imellem erhvervsmæssige og ikke erhvervsmæssige opdrættere - alle opdrættere kan få besøg, og besøgene kan være anmeldte eller uanmeldte. Langt de fleste af de besøg der foretages er fredelige kennelbesøg – hvad enten de er anmeldte eller uanmeldte. 

Fra tid til anden udfører DKK en kennelinspektion, der ofte er uanmeldt, og som kan være foranlediget af alvorlige klager eller f.eks. tidligere kennelbesøgsrapporter, der afslører forhold, der ligger ud over kennelkontaktens kompetenceområde, eller pålæg, der ikke er efterlevet på kennelkontaktens forlangende.

Hvad er et kennelbesøg?

Kennelbesøg kan foretages rent rutinemæssigt, f.eks. hos opdrættere, der netop har fået kennelmærke eller som har hvalpe. Kennelbesøg kan også være udløst af en bekymringshenvendelse eller en formodning om, at tingene ikke er, så de burde være og at hundene ikke trives. Et kennelbesøg kan også være opfølgning af tidligere besøg. 

Kennelbesøg aflægges fortrinsvis af DKK´s kennelkontaktpersoner og DKK´s adfærds- og kennelkonsulent. Medlemmer af sundhedsudvalget eller en repræsentant fra DKK´s bestyrelse eller medarbejderstab kan deltage i et besøg. Et kennelbesøg aflægges normalt af én person, men det kan af forskellige grunde være givtigt, at to personer kommer på besøg.

Besøg finder typisk sted på kennelkontaktpersonernes eget initiativ, men de kan også foregå på foranledning af kennelkonsulenten eller sundhedsudvalget.

Ved et kennelbesøg forsøger DKK’s kennelkontaktpersoner så vidt muligt at komme med konstruktive forslag til forbedringer. Hvis der er nogle forhold, der skal rettes op på, aftales dette i besøgsrapporten og der aftales evt. tid til et genbesøg. Det må afhænge af omstændighederne, om et besøg skal aftales i forvejen, eller det skal være uanmeldt. Det vil ofte være aktuelt at aflægge besøg om aftenen eller i weekenden for at træffe opdrætteren hjemme.

Ved hvert kennelbesøg udfyldes en rapport, som inden besøgets afslutning underskrives af såvel kennelejer som DKK´s repræsentant. Rapporten skal behandles fortroligt, og de besøgende har tavshedspligt.

Hvad er en kennelinspektion?

Kennelinspektion kan foretages rutinemæssigt men vil dog oftest være foranlediget af alvorlige klager, eller en kennelbesøgsrapport, der afslører forhold, som ligger udenfor kennelkontaktens kompetenceområde, eller på baggrund af pålæg, der ikke er efterlevet på kennelkontaktens forlangende. 

Beslutning om kennelinspektion træffes af DKK´s bestyrelse eller sundhedsudvalg. Inspektionen kan, hvis særlige forhold taler for det, foretages uanmeldt. 
Der deltager mindst to personer i en kennelinspektion. Hvis det vurderes som hensigtsmæssigt, kan den ene være en dyrlæge. Sædvanligvis vil det dog være en kennelkontakt og DKK´s adfærds- og kennelkonsulent og/eller et medlem af DKK´s sundhedsudvalg medvirke. Desuden kan personer udpeget af DKK´s bestyrelse eller sundhedsudvalg deltage i kennelinspektioner.

Inspektionen skal resultere i en skriftlig inspektionsrapport, hvori uacceptable forhold specificeres, og det noteres ned, hvordan forholdene skal ændres. Der skal angives en tidsfrist for ændringernes gennemførelse. Rapporten skal underskrives af samtlige inspektører. Udarbejdelse af kennelinspektionsrapporten bør så vidt muligt være afsluttet indenfor to uger. Inspektører og andre, der under behandling af sagen kommer i forbindelse med materialet, har tavshedspligt. 

Hvis en opdrætter ikke efterlever et eller flere påbud givet af DKK, og dette betyder, at DKK skal aflægge opdrætteren mere end ét efterfølgende kontrolbesøg, kan DKKs bestyrelse pålægge opdrætteren at refundere DKK´s udgifter hertil.