Langt de fleste store hundeproblemer starter som små hundeproblemer. Derfor gælder det om at tage fat om nældens rod, så snart man bliver bevidst om, at der er et problem. Men hvad skal man som hundeejer stille op, når hvalpen bider i panelerne, eller den besørger bag sofaen? Eller når hunden er utryg ved at køre bil, graver huller i haven, stjæler fra køkkenbordet, jagter cykler eller gør lidt for længe ved hækken af naboens børn?
DKK´s hundekonsulenter er dygtige hundefolk, der yder gratis adfærds-førstehjælp pr. telefon til DKK´s medlemmer. Hundekonsulenterne har særlig uddannelse og erfaring med telefonisk rådgivning og vejledning i forbindelse med spørgsmål om hundeproblemer, og på skift sidder de klar ved telefonen til - flere gange om ugen - at hjælpe DKK´s medlemmer med råd og vejledning ved hundeproblemer og med problemhunde.
Resultatet af en samtale
Nogle problemer vil, med stor sandsynlighed - efter en kort samtale og nogle forslag til ændringer i hundens hverdag, aktivering og håndtering – være elimineret. Andre problemstillinger er mere komplicerede og kræver en længere samtale, eller måske flere samtaler og delmålstræning for at blive løst.
Nogle gange får hundeejeren ”lektier for” – ting der skal trænes, adfærd, der skal observeres og noteres, og dette drøftes næste gang, konsulenten har vagt. På den måde bliver der fulgt op, og hundeejeren føler tryghed i, at der (forhåbentlig) sker fremskridt.
Kom videre
Der er dog også adfærdsproblemer eller træningsudfordringer, som ikke kan løses over telefonen. Men her kan hundekonsulenten alligevel ofte være en hjælp. Ind imellem er det jo nødvendigt, at en udenforstående hjælper hundeejeren til at forstå og anerkende, at et problem er alvorligt eller af et omfang, hvor anden hjælp skal søges. At kunne vende en situationen med en erfaren hundekonsulent og komme til denne erkendelse kan derfor også være en vigtig hjælp.
Hvis et problem er af et omfang, hvor et besøg anbefales, kan hundekonsulenterne tilbyde at henvise til en privatpraktiserende hundekonsulent i nærområdet eller en dyrlæge, der arbejder med adfærdsbehandling. Men det er kun ment som et tilbud. Hundeejeren skal naturligvis altid selv bestemme, om der skal professionel hjælp til, og hvem det i givet fald kan være.
