MENU

Størrelse

STOR

Temperament

Moderat

Pelspleje

Lille

Aktivites-
niveau

MELLEM

1 6 Hvalpe til salg

Broholmer

MENTALITET
Rolig, godmodig og omgængelig. Den er vagtsom og kan optræde med stor selvsikkerhed, men er i almindelighed venlig også over for fremmede. Racen er en tålmodig og børneglad selskabs- og familiehund, som gerne tilpasser sig, dog skal den socialiseres tidligt og have en fornuftig opdragelse på grund af racens størrelse.

BEHOV
Behøver et godt socialt liv i tæt kontakt med familien. Den store, tunge hund motioneres moderat som ung, og den har ikke godt af at gå op og ned ad mange trapper, før den er udvokset.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Racen er robust og glad for at være ude. Den bevæger sig gerne, men oftest i et lidt sindigt tempo. Den er nært knyttet til sit område og strejfer ikke unødigt omkring. Den reagerer godt på anvisninger og holder forholdsvis tæt kontakt til sin ejer.

PELS OG PLEJE
Pelsen er kort og tilliggende med kraftig underuld. Den fælder noget forår og efterår, og den bør derfor jævnligt børstes igennem. Racens rekonstruktion er ikke helt afsluttet.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
Et fastlagt lederskab er vigtigt på grund af hundens størrelse, ikke på grund af temperamentet. Den er samarbejdsvillig og kan lære alt, når metoden bygger på lyst, venlighed og tillid. Træn varieret i korte sekvenser og beløn rigeligt.

HØJDE
Hanner ca. 75 cm. Tæver ca. 70 cm.

VÆGT
40-70 kg.

FARVER
Gul med sort maske, rødgylden eller sort, gerne med hvidt på bryst, poter og halespids.

SPECIALKLUB
Broholmerselskabet
OPRINDELSE
En dansk nationalrace, kendt som type siden middelalderen, hvor den bl.a. deltog i jagt på vildsvin. Senere blev den mest brugt som vagthund på slotte og større gårde. Sidst i 1800-tallet blev racen renavlet af grev Sehested til Broholm, hvorfra den har sit navn. Efter anden verdenskrig uddøde den næsten, men midt i 1970'erne begyndte interesserede hundefolk i samarbejde med Dansk Kennel Klub at genopbygge racen på basis af nogle få eksemplarer og ved hjælp af andre lignende racer.

HJEMLAND
Danmark.

INTERNATIONALT RACENAVN
Broholmer.

FCI GRUPPE
Gruppe 2 – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde
Den gamle dansker

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem