Ønsker du at deltage i officielle Lp, Rally, Nose Work og/eller HTM prøver, skal du anskaffe dig en resultatbog pr. aktivitet. Denne skal afleveres til ringsekretæren ved ankomst til den enkelte prøve, hvorefter dagens resultat vil blive indskrevet.
Hvis din hund ikke har en FCI-stambog, skal den have et startnummer for at kunne deltage i konkurrencer hos DKK.
Medlemmer: Det er gratis at oprette et startnummer. Du skal udfylde denne formular: Startnummerformular for alle deltagere.
Ikke-medlemmer: Du skal købe et startnummer via DKK's webshop: Køb startnummer og samtidig udfylde formularen: Startnummerformular for alle deltagere.
Et startnummer fungerer som en registrering i DKK's system, så prøveresultater kan registreres på hunden, og så den kan tilmeldes online til konkurrencer via Hundeweb.dk.