MENU

Farve/pelstest

DKK registrerer DNA-testresultater for en række farvegener og pelsvarianter. Nedenfor findes en kort forklaring på de gener, der kan DNA-testes for, samt en oversigt over de varianter/alleler, der findes i hvert gen. Allelerne er angivet i faldende dominansrækkefølge, så den mest dominante variant står først og herefter de recessive.

Farvegenetik er et område, der ændrer sig hurtigt, og der kommer hele tiden ny viden til. Hvis du mangler en variant, er du meget velkommen til at sende en mail til post@dkk.dk

Hundes pelsfarver dannes ud fra sort (eumelanin) eller rødt (fæomelanin) pigment. Disse to grundfarver kan så bleges, fortyndes og fordeles på forskellig vis på hundens krop eller på det enkelte hår. Pigmenterne dannes af en særlig celletype kaldet melanocytter, og hvis de ikke er til stede, kan det være årsag til hvide områder på en hunds krop. De enkelte farvegener kan desuden dække over hinanden, så ikke alle farvegener kommer til udtryk hos den enkelte hund. For en grundigere beskrivelse af det genetiske grundlag for hundens farver og pelsvarianter henvises til artikler bragt i HUNDEN i april, maj og juni 2017 samt i juni 2020. de gener, der ikke kan DNA-testes for endnu (f.eks. lokus G og lokus T) er ikke beskrevet her.

Lokus A

Genets navn:
Agouti, ASIP

Funktion

Styrer fordelingen af rødt og sort pigment på kroppen og på det enkelte hår. Genet indeholder opskriften på et stof, der kan blokere en særlig receptor for MSH (Melanocyt Stimulerende Hormon) på overfladen af de pigmentproducerende celler (melanocytterne)

Varianter/alleler

Ay, aw, at og a

Variant/allel Effekt på pelsfarve
Ay Zobel, fawn m.m.: Rødlig grundfarve med sorte markeringer f.eks. på øreranden. De enkelte hår kan have røde og sorte bånd og som regel vil hårspidserne være sorte.
aw Ulvegrå, vildtfarvet: Fordelingen er rødt og sort minder om zobel, men den rødlige grundfarve er ofte fortyndet til næste hvid. Pga. de sorte markeringer og hårspidser fremstår hunden ulvegrå
at Black and tan: Farven kendes f.eks. fra rottweiler og dobermann. Selve kroppen er sort (eller brun) med røde aftegn placeret på det nederste af benene, på brystet, langs kinderne, omkring anus og over øjnene
a Recessiv sort: Findes i racer som schæferhund, groenendal og puli. Hunde, der har genotypen a/a, er ensfarvet sorte.

Lokus B

Genets navn
TYRP1

Funktion

Genet indeholder opskriften på enzymet TYRP1, der er nødvendigt for at melanocytten kan producere sort pigment. De recessive b-alleler indeholder forskellige mutationer, der ændrer funktionen af enzymet så der dannes brunt i stedet for sort pigment.

Varianter/alleler

B, b, bd, bc, bs og b4

Variant/allel Effekt på pelsefarve
B Sort: Enzymet er normalt, og melanocytten kan danne det sorte pigment, der også kaldes eumelanin.
b, bd, bc, bs, b4 Leverbrun, chokolade: Alle de recessive alleler giver brun pelsfarve, når hunden har to kopier (er homozygote b/b). Kombinationer af forskellige alleler, f.eks. bd/bs, resulterer også i brun pelsfarve

Lokus D

Genets navn
Dilution, MLPH

Funktion:

Påvirker afgivelsen af pigment til håret. Hos hunde, der har to kopier af den recessive d-allel, sker der en sammenklumpning af pigmentkornene i håret, så farven virker mindre intens. Den blå farve er altså en slags ”optisk bedrag”, for farven på håret er sort – den sorte farve er bare ikke ligeligt fordelt over hele håret.

Varianter/alleler

D og d (nogle laboratorier angiver forskellige typer af d: d1, d2, d3)

VARIANT/ALLEL Effekt på pelsfarve
D Ligelig fordeling af pigmentkorn i hårskaftet, ufortyndet farve som kan være sort eller brun afhængigt af de varianter, hunde har i andre farvegener.
d Fortyndet eller lysere pelsfarve: Sort bliver fortyndet til blå og brun. Blå pelsfarve hos f.eks. grand danois skyldes fortynding af sort grundfarve, mens weimaranerens farve skyldes fortynding af brun. I nogle racer kaldes den fortyndede brune for lilla.

Lokus E

Genets navn
Extension locus, MC1R

Funktion

Påvirker melanocytternes mulighed for at skifte mellem produktion af de to pigment typer. Genet indeholder opskriften på en særlig receptor, der sidder på overfladen af de pigmentproducerende celler – melanocytterne. Receptoren reagerer på MSH (Melanocyt Stimulerende Hormon) fra hjernen, der giver signal til cellen om at skifte fra rød til sort pigmentproduktion.

Varianter/alleler

Em, E, Eg, Ed og e

Variant/allel Effekt på pelsfarve
Em Maske af mørkt pigment, f.eks. sort, brun eller blåE Den ”normale” eller oprindelige udgave af genet. Tillader at melanocytten kan skifte mellem rødt og sort pigment .
Eg ”Grizzle”hos saluki og ”Domino” hos afghansk mynde. Det er en særlig maskeaftegning hvor de områder, der er røde hos en black and tan, udvides og kan danne det, der kaldes ”a widow’s peak”
Ed ”Nordisk Domino” – denne variant giver den karakteristiske maske, der nærmest er en udvidelse af de områder, der er røde hos en black and tan, hos de nordiske/arktiske racer. Ses f.eks. hos finsk lapphund
e Rød/gul (ensfarvet, uden mørke hårspidser). Denne allel indeholder en mutation, der gør MSH-receptoren uvirksom. Melanocytten kan derfor ikke skifte over til sort pigment, så hunde med genotypen e/e har udelukkende røde nuancer i pelsen (der kan fortyndes til gul/creme)

Lokus H

Genets navn:
Harlequin, PSMB7

Funktion

Farven harlekin hos grand danois opstår på grund af interaktion mellem to farvegener; nemlig lokus M (Merle) og lokus H (Harlekin). Når en hund, der genetisk set er merle (M/m), samtidig har en kopi af den dominante H-allel (H/h), forøges størrelsen af de mørke områder i pelsen og den grå ”baggrundsfarve” fra merle ændres til hvid. H-allelen er letal (dødelig) i dobbelt dosis, så hvalpe med genotypen H/H dør i fosterstadiet.

Varianter/alleler:

H og h

Variant/Allel Effekt på pelsfarve
H Giver harlekinmønster i kombination med genotypen M/m i merlegenet. Letal i dobbelt dosis (H/H)
h ”Normal” udgave af genet – giver ikke ændringer af andre farvegener

Lokus I

Genets navn:
Intensity lokus, MFSD12

Funktion

Hos hunde, der har to kopier af den recessive i-allel, fortyndes rød pelsfarve til creme eller hvid (f.eks. hos hunde, der er røde som følge af genotypen e/e i lokus E). Fortyndingen har også effekt hos hunde, hvis pelsfarve er bestemt af lokus A (zobel, fawn, vildtfarvet). Her fortyndes den røde del af pelsen til creme eller næste hvid, mens de sorte hårspidser er upåvirkede.

En forskergruppe fra Davis, Californien, har i 2020 påvist endnu et gen, med betydning for fortynding af pelsfarve. De identificerede et område tæt på genet KITLG, hvor et stort stykke DNA var blevet kopieret flere gange, og hvor antallet af kopier varierede hundene imellem. Jo flere kopier, der var af DNA-stykket, jo mørkere var hundenes pels og det påvirkede både rødt og sort pigment. Dette farvegen har endnu ikke fået et navn, og det er ikke muligt at DNA-teste for det.

Varianter/alleler

I og i

Variant/allel Effekt på pelsfarve
I Ufortyndet rød grundfarve – normal ”Intensity”
i Fortynding af rød pelsfarve til creme eller hvid

Lokus K

Genets navn
Dominant black, CBD103 eller DEFB103(samme gen, men er kendt under forskellige navne)

Funktion

KB allelen indeholder opskriften på et stof, der kan sætte sig på melanocyttens overfladereceptor og sørge for, at den er permanent indstillet til produktion af sort pigment – uafhængigt at MSH. Det er også i lokus K, vi finder den allel, der er årsag til farven ”brindle” eller tigerstribet. Man ved ikke i detaljer, hvordan fordelingen af striberne er styret, og der kan være meget stor forskel på, hvor mørk eller lys en brindlefarvet hund fremstår.

Varianter/alleler

KB, Kbr og ky

Variant/allel Effekt på pelsfarve
KB ”Dominant black” – styrer permanent produktion af sort pigment. Kan dække over lokus A, så det ikke er synligt
kbr Giver farvevarianten brindle eller tigerstribet.
ky Denne allel er vanskelig at teste for direkte. Har tilsyneladende ikke har nogen direkte effekt på farven men tillader andre loci f.eks. lokus A, at være bestemmende for farve

Lokus M

Genets navn:
Merle, SILV eller PMEL17 (samme gen, men er kendt under forskellige navne)

Funktion

Merlegenet styrer farver som blue merle hos f.eks. border collie, collie, shetland sheepdog, gravhund, welch corgi cardigan og australian shepherd. Mutationen forstyrrer cellernes evne til at producere normalt pigment. Merle fremkommer som et mønster af fuldt pigmenterede områder og områder, hvor farven er fortyndet. Nedarvningen af merle er ”inkomplet dominant” og det vil sige, at den ene allel ikke skjuler/dominerer den anden helt. Hunde med forskellige alleler (heterozygote) kan derfor have et udseende, der ligger imellem de to hhomozygote (med samme alller) og hundens udseende vil afhænge af hvilken kombination af merle-alleler, den har arvet.

Nogle af merle allelerne er uønskede i dobbelt dosis, da de kan give anledning til pigmentmangel på store dele af kroppen samt defekter på syn og hørelse. Mange racer fraråder - eller har forbud imod - parring af hunde, der begge har farven merle. Merle har ikke effekt på rød pelsfarve, så en zobel collie eller en rød gravhund kan godt være skjult bærer af en mutation, der giver merle.

SINE-mutationen

Den mutation, der er opstået i merlegenet, er en såkaldt ”SINE”. Det betyder, at et stykke DNA er blevet sat ind i selve genet og dermed påvirker dets funktion. En SINE består – lidt forenklet - af en ”krop” og en ”hale”, og længden af halen kan variere. Jo længere halen er – jo større indflydelse har mutationen på genets funktion og dermed på, hvordan merle kommer til udtryk. På nuværende tidspunkt er der beskrevet seks forskellige udgaver/længder af mutationen, samt naturligvis den oprindelige udgave af genet, der er uden SINE-mutationen.

Varianter/alleler

Mh, M, Ma+, Ma, Mc+, Mc, m

Variant/allel Effekt på pelsfarve SINE-længde i basepar
Mh Harlekin merle – denne variant har ikke noget med harlekinfarven hos grand danois at gøre, men ses af og til hos hyrdehunderacer og kaldes derfor også ”herding harlequin” 269 – 280
M Klassisk merle mønster 265 – 268
Ma+ Atypisk merle +: Er som regel usynlig, hvis den bæres sammen med m-allelen, men kan give varierende grader af merle mønster sammen med de andre M-alleler. 255 – 264
Ma Atypisk merle: Er som regel usynlig, hvis den bæres sammen med m-allelen, men kan give varierende grader af merle mønster sammen med de andre M-alleler. 247 – 254
Mc+ Kryptisk merle +: Er som regel usynlig, hvis den bæres sammen med m-allelen, men kan give varierende grader af merle mønster sammen med de andre M-alleler. 231 – 246
Mc Kryptiske merle – er som regel usynlig fænotypisk og kan ikke skelnes fra m-allelen. Giver ikke problemer at kombinere med M 200 – 230
mNon-merle ”normal” Ingen SIN

Kryptisk merle

Det er ikke alle laboratorier, der kan fastslå længden af de seks varianter helt præcist. Det kan bl.a. give udfordringer i forhold til den allel, der hedder Mc (cryptic eller kryptisk merle). Hvis den er testet i henhold til de nye forskningsresultater fra 2018, er den ufarlig at bruge i avl. En hund med så kort en mutation kan sagtens parres med f.eks. en blue merle, uden at afkommet får de problemer, som ellers karakteriserer en ”dobbelt merle”. Men nogle laboratorier bruger betegnelsen Mc/cryptic merle om andre alleler og angiver ikke den præcise længe. Hvis du har en hund, der bærer Mc-allelen, og du ønsker at bruge en avlspartner, der er merle eller som er DNA-testet bærer af en af merle-allelerne, kan du søge rådgivning hos DKK på sundhed@dkk.dk. Du kan desuden få fastslået den præcise længde af din hunds M-allel på laboratoriet Tilia: https://www.tilialaboratories.cz/

Mosaik

Normalt vil et DNA-testresultat altid vise to varianter/alleler – f.eks. B/B eller B/b. Men i merlegenet er det ikke helt ualmindeligt at finde tre (eller endda fire) alleler. Hvordan kan det lade sig gøre, når der kun findes to kopier af hvert gen – en på hvert kromosom i kromosomparret? Hunde, med mere end to alleler i merlegenet, er det, der hedder ”genetiske mosaikker”. Det betyder, at de indeholder en blanding af celler med forskelligt genetisk indhold. Merle mosaik kan opstå, hvis SINE-mutationens hale bliver forkortet i én enkelt celle i det tidlige fosterstadie. Fosterets celler fortsætter med at dele sig, og dermed kommer hunden til at bestå af en mosaik af celler – nogle med den SINE-længde, der stammer fra forældrene, og nogle med den forkortede udgave (de celler, der er udgået fra den ene celle, hvor SINE-mutationernes hale blev forkortet). Mary Langevin fandt, at helt op til 16% af de testede hunde i hendes studier var mosaikker.

Hvis du har fået DNA-testet din hund og har fået et resultat, der viser, at hunden er en mosaik, kan det godt lade sig gøre at lave en særlig registrering af det. Kontakt DKK på sundhed@dkk.dk for yderligere rådgivning.

Hvis du har lyst til at fordybe dig yderligere i merlegenet, er der masser af læsestof på siden ”The incredible story of merle” af Mary Langevin her: https://www.merle-sine-insertion-from-mc-mh.com/

Lokus S

Genets navn
Piebald/Spotting, MITF

Funktion

Genet MITF indeholder opskriften på et stof, der har betydning for melanocytternes udvandring i forstertilstanden fra et område omkring rygraden. Når der er mutationer i dette gen, vil melanocytterne ikke fordele sig over hele kroppen, og det er baggrunden for mange racers karakteristiske hvide aftegn. Typisk vil det være de steder på hunden, der ligger længst væk fra rygraden, der mangler melanocytter, og som derfor bliver hvide. Det vil sige poterne, halespidsen, brystet og området omkring næsen. Hvide aftegn er ikke styret af MITF i alle racer, så der vil sandsynligvis komme ny viden på dette område på et tidspunkt. Nedarvningen af allelerne i lokus S kan også variere. I nogle racer er S fuldt dominant over sp, i andre racer er nedarvningen co-dominant, så heterozygoten S/sp er en mellemting mellem S/S og sp/sp.

Varianter/alleler

S og sp

Variant/allel Effekt på pelsfarve
s Fuldfarvet uden hvide aftegn. Enkelte hunde kan have en lille hvid brystplet eller lidt hvidt yderst på en eller flere poter
sp Hvide aftegn i varierende mængde

Kort/Lang pels

Genets navn
FGF5

Funktion

Den oprindelige udgave af genet giver kort pels, men der er stadig stor variation racerne imellem. Hunde, der har to kopier af den recessive allel, har lang pels. Den specifikke biologiske baggrund er ikke kendt i detaljer.

Varianter/alleler

K og k

Variant/Allel Effekt på pelsfarve
K Kort pels
k lang pels

Furnishing

Genets navn
RSPO2

Funktion

Genet styrer den ruhårede pelstype, der ofte også har skæg. Genets funktion er bl.a., at det giver signal til dannelsen af ekstra hårsække på specifikke områder af kroppen.

Varianter/alleler: F og f

Variant/Allel Effekt på pelsfarve
F Ruhåret pelstype med skæg
f ”Normal” ikke ruhåret pels uden skæg

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr: DK 45 50350001361253
SWIFT-kode: JYBADKKK

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem