Fra midten af oktober har DKK åbnet for BOAS test af 7 nye racer: Dogue de Bordoux, Boston terrier, Shih Tzu, Pekingeser, Japanese Chin, Griffon og King Charles spaniel.
BOAS-gradueringen er et værdifuldt redskab, som opdrætterne kan bruge i udvælgelsen af avlsdyr.
Hos Mops, Fransk og Engelsk Bulldog kræver loven, at forældredyr testes og har BOAS score 0 eller 1 for at måtte indgå i avl.
For Dogue de Bordoux, Boston terrier, Shih Tzu, Pekingeser, Japanese Chin, Griffon Bruxellois og King Charles spaniel er det frivilligt om man vil BOAS teste sine hunde inden de indgår i avl.
Hvad er BOAS og en BOAS-graduering?
Den engelske forsker og dyrlæge, Jane Ladlow, fra BOAS-gruppen ved University of Cambridge, har udviklet BOAS testen:
For at forbedre sundhedstilstanden hos de kortnæsede racer gennem avl, er det nødvendigt med en objektiv og præcis vurdering af sundheden hos de potentielle avlshunde. I forhold til luftvejene vil det sige en vurdering og registrering af BOAS-grad.
Hunden tildeles en BOAS-status på en skala fra 0 til 3, hvor grad 0 er sunde, fri luftveje, mens en hund der får grad 3 har alvorlige symptomer fra sine luftveje.
Kun hunde med grad 0 og 1 må anvendes i avl.
En hund skal være mindst 12 måneder gammel for at blive BOAS-gradueret, og undersøgelsesresultatet er gyldigt i to år.
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 7316 Konto: 0001089500
IBAN-nr: DK0973160001089500
SWIFT-kode: JYBADKKK
Handelsbetingelser
Fortrydelsesformular