MENU

Præcisering af reglerne vedr. HD og AD

15.07.2025

Hermed følger en præcisering af reglerne vedr. HD og AD efter den nye lovgivning er trådt i kraft 1. juli 2025.

Kravet til HD og AD fotografering af hunde der skal indgå i avl er defineret i BEK nr 607 af 26/05/2025 (Gældende): Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde.

Liste over racer med krav finder du her.

På baggrund af røntgenundersøgelsen tildeles hunden en HD-status som følger:

a) A og B: HD-fri.

b) C: Mild HD.

c) D: Moderat HD.

d) E: Svær HD.

Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til HD-status C, må kun indgå i avlen, hvis de parres med hunde med en HD-status A.

Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til HD-status D eller E, må ikke indgå i avl.

Undersøges hunden også for AD, tildeles hunden på baggrund af røntgenundersøgelsen en AD-status fra 0 til 3. Ved status 0 er albueleddet fri for knoglenydannelser/slidgigtforandringer. Status 3 er den dårligste, hvor knoglenydannelserne omkring leddet er mere end 5 mm høje.

Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til AD grad 2 eller 3, må ikke indgå i avl.

Brug af hunde med AD grad 1 i avl

Det er tilladt at anvende to hunde med AD grad 1 i avl uanset om race har AD krav eller ikke.

På baggrund af lovgivningen har DKK besluttet, at der ikke kan registreres hvalpe efter forældredyr med HD status D og E samt AD status 2 og 3 – uanset om racen har HD/AD krav eller ikke.

Brug af hunde med HD grad C i avl

Racer med avlskrav:

I racer med krav om HD-fotografering før avl, kan en hund med HD grad C kun bruges i avl med en avlspartner, der er har HD grad A.

Racer uden avlskrav:

Selv om der i en race ikke er krav om HD-fotografering før avl, er der mange opdrættere, der alligevel ønsker at få vished om deres avlsdyrs HD-eller AD-status. I racer uden krav om HD-fotografering før avl, kan en hund med HD grad A, B, C bruges i avl med en avlspartner, der er har HD grad A, B, C eller en avlspartner som ikke har status.

Du kan læse mere her: www.dkk.dk/alle-emner/sundhed-og-sygdom/hd-ad-og-ocd

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem