Hvad ændrer det for os i Dansk Kennel Klub?
Ny lovgivning: ”Dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde” – Velfærds-delen
Den nye hundelov: ”Dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde” består af en velfærds-del og en sundheds-del.
Fødevarestyrelsen (FVST) er den operationelle enhed, der på baggrund af politikernes mandat, udfærdiger lovgivningen.
DKK har i samarbejde med det vi kalder Sund avl gruppen, bestående af DKK, Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Dyrenes Beskyttelse, DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) og Dyreværnet haft en fantastisk mulighed for at interagere med FVST under arbejdet med udfærdigelsen af den nye lovgivning.
Som udgangspunkt havde FVST ikke tænkt at inkludere velfærds-delen i den nye lovgivning. Velfærd omkring hunde er for en stor del omfattet af EU lovgivning, en lovgivning der skal revideres indenfor de næste år, så derfor var FVST’s fokus som udgangspunkt på sundheds-delen. Det fik DKK i samarbejde med Sund avl gruppen heldigvis ændret, og vi ender nu med en ny hundelov, der nærmest 1:1 svarer til de nuværende etiske regler i DKK.
Velfærds-delen definerer således fra 1. juli lovkrav omkring:
Lovgivningen gælder ALLE hunde, stamtavle eller ej, og er derved med til at sikre velfærd for ALLE hunde i Danmark!
Ny lovgivning: ”Dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde” – Sundheds-delen
Udgangspunktet omkring den nye hundelov var et folketingsforslag ”om et forbud mod avl, import m.v. af fladsnudede hunde og hunde med unaturligt små kranier”. Dette lovforslag blev forkastet, men med en meget bred politisk opbakning omkring, at noget skulle ske!
DKK og Sund avl gruppen er derfor utroligt glade for, at hvad der startede som et forslag om forbud er endt med en række sundheds-krav, der er baseret på DKK’s gældende regler for de berørte racer.
Sundheds-delen definerer således fra 1. juli lovkrav omkring en hel række sundhedsundersøgelser, der skal være på plads inden hunde må indgå i avl:
For racer, der er omfattet af lovgivningen, vil de nuværende DKK-krav for brug af udenlandske hanner fortsat gælde.
SUNDHEDS-DELEN – HVAD FIK VI OG HVAD FIK VI IKKE?
Vi fik IKKE:
Vi FIK:
Ny lovgivning: ”Dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde” – HD og AD?
Fra 1. juli 2025 vil en hel række racer være omfattet af lovgivnings-krav som foreskriver, at hundene skal være HD, og eventuelt også AD, fotograferet inden de indgår i avl. Listen over disse racer finder du her.
For de racer der er omfattet af lovgivningen, er det fra 1. juli 2025 forbudt at anvende hunde der har fået HD status D eller E. Hunde som har fået HD status C kan ifølge lovgivningen anvendes i avl, men udelukkende med en partner, der har HD status A.
Ligeledes er det, for de racer der er omfattet af lovgivningen, fra 1. juli 2025 forbudt at anvende hunde der har fået AD status 2 eller 3.
Krav til DKK-hunde:
DKK har på baggrund af den nye lovgivning besluttet, at der ikke længere kan registreres hvalpe efter forældre med HD-status D eller E samt AD status 2 eller 3 – og det UANSET om racen har krav til HD/AD fotografering eller ikke.
Disse regler vil omfatte parringer efter 1. juli 2025.
For racer, der er omfattet af lovgivningen, vil de nuværende DKK-krav for brug af udenlandske hanner fortsat gælde.
DKK vil i løbet af sommeren gennemgå reglerne for brug af udenlandske hanner med henblik på at vurdere om der er behov for ændringer.
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22
Handelsbetingelser
Fortrydelsesformular