MENU

En travl dag i hundenes tjeneste

02.03.2021

Dansk Kennel Klubs adfærdskonsulent og pressetalsmand m/k, Lise Lotte Christensen, har rygende travlt i disse corona-dage

Dagens første medie-optræden skulle efter aftalen foregå allerede kl. 06.35 - et live-indslag med DR Syd, så det var tidligt ud af fjerene for at smøre stemmen med te med honning:

Indslaget handler om hunde, udnyttelse af ventetiden på hundehvalpe og ikke mindst om en opfordring om at se sig godt for og tænke sig grundigt om som hvalpekøber. Her fik Lise Lotte desuden indsparket en advarsel om ”det grå marked” og skruppelløse hundehandlere.

Den bold greb journalisterne på DR Sjælland, så her måtte Lise Lotte stille op til nyt live interview kl. 8.35: Denne gang til et indslag om hundehandlerne og udenlandske hunde, som sælges som danske - og ikke mindst om at være opmærksom på de kneb, hundehandlerne benytter sig af.
(I øvrigt et interview, der blev gennemført på P-pladsen udenfor dyrehospitalet, fordi hendes hund havde en aftale med en hvid kittel).

Men al denne virak kunne "store" DR naturligvis ikke negligere, så Lise Lotte har netop været en tur i Vordingborg, hvor hun blev interviewet til et båndet indslag, der bliver bragt i aften i DR´s TV-avis kl. 21.

Til dette indslag har Lise Lotte desuden skaffet mediet et interview med en dygtig DKK-opdrætter, Carina Wahlers fra Kennel Skovbækgård, der fortæller om arbejdet med et kuld næsten rejseklare hvalpe, samt arrangeret et sidste stop for DR´s medie-karavane hos en sød familie i Odense, der under pandemien har købt en hvalp med DKK-stambog.

Se resultatet på DR i TV-avisen i aften kl. ca. 21, hvis du har tid og lyst!

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem