Siden 1895 har DKK haft tilknytning til Tivoli i København, og igennem mange år har vi sammen afholdt Hundens dag, hvor gæsterne kan medbringe deres firbenede venner i den gamle forlystelseshave.
Hundens Dag er blevet en tradition. Mange har fundet ud af, at det er en god lejlighed til at mødes med racefæller og til at vise sin race frem for havens andre gæster. De fleste mødes ved raceparadens start og følges ad med deres racefæller gennem haven. Jo flere af samme race, jo flottere ser raceparaden ud.
Dagens program starter med en raceparade gennem haven, hvor hundene går inddelt i grupper. Der er en officiel racerepræsentant for hver race, men alle fremmødte hunde er velkomne til at gå med i paraden. Efter raceparaden samles alle ved Plænen, hvor der er ca. en times underholdning på scenen.
Vi siger ofte, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis det skal være et ægte venskab, må vi også stille os selv et vigtigt spørgsmål: Er vi hundens bedste ven?
"Vi elsker vores hunde højt. Men det bedste, vi kan give dem, er ikke bare kærlighed – det er forståelse for netop den dyreart de er. Jo mere vi ved om hundens adfærd, behov og sprog, desto bedre venner kan vi være for den. Det er netop dét, Hundens Dag i Tivoli handler om."– Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub
I løbet af de seneste årtier har vi fået en helt ny forståelse af hunde. Vi ved langt mere om hundenes adfærd, følelser, kommunikation og behov end nogensinde før.
Vi har lært at aflæse deres signaler bedre, forstå betydningen af tryghed og relationer og se, hvordan god hundevelfærd skaber bedre liv – både for hunde og mennesker.
Samtidig har hundens rolle udviklet sig. Fra jagtkammerat og arbejdshund til familiemedlem, træningsmakker, terapihund, redningshund og vores faste følgesvend i hverdagen.
Gennem tusindvis af år har hund og menneske udviklet sig sammen. I dag ved vi, at det stærkeste samarbejde bygger på forståelse, respekt og tillid.
Fra den store scene ”Plænen” i Tivoli møder vi en lang række spændende hunderacer, der viser hundenes fantastiske mangfoldighed. Vi ser nærmere på hundesprog, dykker ned i hundens imponerende sanser og superkræfter og oplever, hvordan vi mennesker bruger dem – til glæde og gavn for både hunde og samfund.
Vi sætter også fokus på hundens sundhed, trivsel og ansvarligt hundehold. Og ikke mindst fejrer vi det helt særlige bånd mellem hund og menneske – og viser, hvordan vi hver eneste dag kan være hundens bedste ven.
Konferencier: Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i DKK.

Venlige hunde i snor er velkomne i Tivoli.
På gruset mellem Glassalen og Plænen, kan hunde og deres ejere prøve den opstillede agilitybane under kyndig vejledning fra Schæferhundeklubbens Kreds 2 Amager
Besøg Dansk Kennel Klubs informationstelt ved Plænen og deltag i konkurrencen om spændende præmier.
Opstilling til raceparade på græsset foran Plænen.
Raceparade gennem Haven – kom og vær med!
Show på Plænen
Hundens Dag i Tivoli 2026
Tema: Vi er hundens bedste ven ❤
Konferencier Lise Lotte Christensen, Adfærdskonsulent, Dansk Kennel Klub
Opvisning på agilitybanen, ved Schæferhundeklubbens Kreds 2 Amager.
I DKK glæder vi os hvert år til at vise rigtig mange forskellige racer frem i den store raceparade til glæde for publikum, så kom og vær med: Alle flinke hunde, der kan gå i parade sammen med andre hunde af begge køn, er velkomne! Jo flere, jo bedre, så vi får vist vores smukke racehunde frem for hele landet.
Bærende på et skilt med hunderacens navn går en officiel repræsentant for hver race foran den enkelte gruppe af hunde. På den måde kan tilskuerne nemt afkode, hvad det er for nogle hunde af forskellige racer, de har foran sig. Derfor opfordrer vi til, at så mange som muligt deltager.
Det eneste krav der er til de, der ønsker deltage som racerepræsentant, er,
Vi skal gøre opmærksom på, at hunde af racer, der fremgår af Hundelovens liste over forbudte racer, skal opfylde kravene iht. lovgivningen for at deltage i raceparaden.
Tilmeldingen sker efter først til mølle-princippet, og lukker 15. juli.
Bemærk, at det er først til mølle: Hvis din race ikke fremgår af listen, er der allerede en, der er tilmeldt som repræsentant for din race.
Du kan desværre ikke blot "krydse dig af" som repræsentant for en anden race - men vi vil alligevel opfordre dig til at deltage i paraden for at vise flaget for din race!
Som racerepræsentant får du en gratis adgangsbillet til Tivoli i Kbh., som gælder for 1 person med hund.
Nærmere information og adgangsbillet sendes ca. 8 dage før arrangementet.
Ønsker du og evt. din specialklub, dine hvalpekøbere eller træningshold at stille op i paraden sammen med flere hunde af samme race, er alle flinke hunde velkomne til at gå med i paraden. Men husk at din hund skal kunne gå i paraden sammen med andre hunde af begge køn, ligesom vi gør opmærksom på, at hunde af racer, der fremgår af Hundelovens liste over forbudte racer, skal opfylde kravene iht. lovgivningen for at deltage i raceparaden.
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 7316 Konto: 0001089500
IBAN-nr: DK0973160001089500
SWIFT-kode: JYBADKKK
Handelsbetingelser
Fortrydelsesformular