Årets Hunde i agility 2018

Hvert år konkurrerer landets bedste ekvipager ved DKK’s internationale agilitykonkurrencer om titlen Årets Agility-hund i klasse I, II, III, Championklassen og Eliteklassen. 

Her vil du kunne følge med i stillingen i konkurrencerne om 

Årets Hund 2018

Årets Allround 2018

Årets Hold 2018

Resultaterne opdateres løbende, og det endelige resultat offentliggøres ved årets sidste konkurrence.

Denne konkurrence er kun for danskejede hunde.

På DKK’s internationale AG-konkurrencer konkurreres der hvert år om titlen "Årets Agility Hold” i alle 3 størrelseskategorier.

Konkurrencen er en kombination af både spring og agility på ”klasse 2” niveau. Holdkonkurrencen afvikles som selvstændige klasser, hvor hvert hold løber færdigt, før næste hold starter.

Der tages tid på hver enkelt hund for sig.

Et hold består af 3-5 hunde, som alle skal være tilmeldt det pågældende stævne. Resultaterne fra de 3 bedste ekvipager fra hvert hold er tællende.

For at kunne deltage, skal der på et hold starte mindst 3 ekvipager.

En handler kan deltage med flere hunde på ét hold, og/eller med forskellige hunde på forskellige hold.

Det er ekvipagen som en samlet enhed der er at betragte som holddeltager. Holdet kan skifte løbende ud hele året igennem.