MENU

HD, AD og OCD

HD, AD og OCD er lidelser, som DKK arbejder på at bekæmpe ved hjælp af screening af forældredyr.

Screening af HD, AD og OCD fortages ved hjælp af røntgenfotografering af de enkelte hunde. Når en hund er røntgenfotograferet, vil den få en status, der angiver i hvor højt grad den er disponeret for den lidelse, den er blevet undersøgt for.

Denne graduering bruges til at få viden om racernes generelle niveau og ikke mindst til at afgøre, om en hund skal indgå i avl eller ej.

Sundhed og sygdom

Hvad dækker forkortelserne over?

Få svar på hvad der gemmer sig bag HD, AD og OCD.

Hvad er HD?

HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. det kan give anledning til fejlbelastning af leddet og udvikling af slidgigt.

Ved slidgigt forstås en lidelse, hvor ledbrusken er mere eller mindre ødelagt, og hvor der rundt omkring leddet kan dannes nyt knoglevæv. Slidgigt kan være meget smertefuldt og kan begrænse leddets bevægelighed.

HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s. at flere forskellige gener afgør, hvorvidt en hund er disponeret for at udvikle lidelsen. Hvis hunden er arveligt disponeret, har den større risiko for at udvikle HD, især hvis den udsættes for negative miljøpåvirkninger som forkert fodring, overdreven motion eller hurtig vækst. Mange racer har avlsprogrammer, der skal bekæmpe HD.

Typiske symptomer er, at hunden har svært ved at rejse sig op, slingrer i bagkroppen og sætter sig hurtigt ned, når den ikke er i bevægelse.

Hvad er AD?

AD står for albueledsdysplasi. Der er flere primære lidelser, der kan give AD, men fælles for disse lidelser er, at de som følge af fejlbelastning af leddet forårsager udvikling af slidgigt.

Ved slidgigt forstås en lidelse, hvor ledbrusken er mere eller mindre ødelagt, og hvor der rundt omkring leddet kan dannes nyt knoglevæv. Slidgigt kan være meget smertefuldt og kan begrænse leddets bevægelighed.

AD er ligesom HD en multifaktoriel arvelig lidelse, hvor en hunds arvelige disposition sammen med de negative miljøbelastninger, som den eventuelt udsættes for, er afgørende for, om den udvikler slidgigt og i hvilken grad.

Symptomerne starter typisk i 4 – 5 mdrs. alderen. De tidligste symptomer er stivhed i forbenene især efter hvile. Er begge albuer angrebne, kan symptomerne være svære at opdage. Gangen er da stiv, forpoterne drejet let udad, og albuerne holdes tæt ind til brystkassen. Egentlig halthed opstår først senere i forbindelse med udvikling af slidgigten.

Hvad er OCD?

OCD står for osteochondritis dissecans. Ved OCD ses en unormal udvikling af ledbrusken, der kan løsne sig fra det underliggende knoglevæv og danne såkaldte "ledmus".

Denne unormale udvikling af ledbrusken kan medføre halthed og udvikling af slidgigt (arthrose) i de led, der er afficerede. DKK's bekæmpelsesprogram for OCD gælder udelukkende skulderleddet, men OCD kan også ses i andre led.

OCD er ligesom HD og AD en multifaktoriel arvelig lidelse, hvor en hunds arvelige disposition sammen med de eventuelle negative miljøbelastninger, som den udsættes for, er afgørende for, om den udvikler sygdommen.

Hundens alder

Hundene skal have en bestemt alder, før de kan HD-, AD- og OCD-bedømmes, såfremt resultatet skal benyttes som officiel status.

DKK følger anbefalingerne fra FCI om, hvornår hvilke racer tidligst kan bedømmes for at opnå en sådan avlsrelevant registrering af resultatet.

For AD og OCD

For at få et officielt resultat for AD eller OCD registreret i DKK, skal en hund være mindst 12 måneder gammel, når den bliver røntgenfotograferet. Dette gælder for alle racer og for både hanner og tæver. AD eller OCD kan imidlertid godt optræde tidligere i hundens liv, og hvis en ung hund udviser symptomer på disse lidelser, bør den altid undersøges af en dyrlæge.

For HD

For at få et officielt HD-resultat registreret hos DKK, skal hunde af langt de fleste racer være mindst 12 måneder gamle, når de bliver røntgenfotograferet. Visse store racer (gigantracer) har dog en minimumsalder på 18 måneder. Dette gælder både for hanner og tæver. HD kan imidlertid godt optræde tidligere i hundens liv, og hvis en ung hund udviser symptomer på HD, bør den altid undersøges af en dyrlæge.

Gigantracerne

  • Bullmastiff
  • Dogue de bordeaux
  • Grand Danois
  • Grosser schweizer sennenhund
  • Irsk ulvehund
  • Kontinental landseer
  • Leonberger
  • Maremma
  • Mastiff
  • Mastin de los pirineos
  • Mastin espanol
  • Mastino napoletano
  • Newfoundland
  • Pyreneerhund
  • Sankt bernhardshund

DKK har anmodet FCI om at revidere listen over gigantracer, idet listen efter DKK's opfattelse ikke er komplet.

Registrer HD, AD og OCD

Skal din hund have taget HD, AD eller OCD røntgenbilleder skal du følge nedenstående procedure.

Aftal tid med dyrlægen

Lav en aftale med den dyrlæge, der skal røntgenfotografere din hund. Det er kun de dyrlæger, der har deltaget på et kursus og skrevet under på en aftale med DKK, der kan indsende billeder til bedømmelse. Aftalen indeholder bl.a. et krav om, at de optagne billeder altid skal indsendes til bedømmelse

Køb en rekvisition

Inden en hund kan røntgenfotograferes, skal ejeren (eller dyrlægen) købe og udskrive en rekvisition.
Rekvisition købes på www.hundeweb.dk – har du ikke en brugerprofil, skal du oprette dig som bruger, før du kan købe rekvisitioner
På rekvisitionen er angivet et sagsnr., som skal ind-fotograferes på billedet.
Det er således ikke muligt at optage billeder, før der er købt rekvisition.

Bestem hvordan du vil modtage resultatet

Når du køber rekvisitionen skal du samtidig bestemme om du vil modtage din hunds resultat via post eller e-mail.

Tag til dyrlægen på den aftalte dag

Hunden undersøges ved at dyrlægen tager et røntgenbillede af hofte-, albue- eller skulder leddene.
Hunden ligger på et røntgenbord, mens billedet bliver taget. Ved HD-fotografering ligger hunden på ryggen, mens ved OCD- og AD-fotografering ligger hunden i sideleje.
Der er krav om, at hunden skal være bedøvet eller have fået afslappende medicin (være sederet) under optagelsen. Formålet er at sikre tilstrækkelig afslapning af musklerne og dermed et så retvisende resultat som muligt.
Dyrlægen skal skrive på HD rekvisitionen, hvilken type sedation eller narkose, der har været anvendt ved optagelsen af fotos.
Dyrlægen skal sikre hundens identitet ved at aflæse hundens ID-nummer (tatovering eller chip) på hunden og bekræfte det aflæste nummer på rekvisitionen.

Tjek rekvisitionen

Hundeejeren skal læse rekvisitionen og sikre sig, at den er udfyldt korrekt, før han eller hun underskriver den.
Herefter indsender dyrlægen røntgenbillederne og HD rekvisitionen til Veterinær Billeddiagnostik på KU/SUND. Hvis der er tale om digitale billeder kan de uploades elektronisk direkte til KU/SUND. Det kræver blot at dyrlægen på forhånd har rekvireret et link på HD-kons@sund.ku.dk

Modtag resultat

Når billederne er bedømt, og din hunds resultat foreligger, modtager du resultatet på enten e-mail eller via posten, alt efter hvad du har valgt, da du købte din hunds rekvisition.

Spørgsmål og svar til registrering af HD, AD og OCD

Betaling & sagsbehandling

Optagelse af HD-, AD- og OCD-fotos hos dyrlægen er betinget af at hundeejeren inden røntgenfotograferingen har købt og udskrevet en rekvisition, der skal medbringes til dyrlægen ved røntgenfotograferingen.

Omfotografering

Er billederne ikke af tilstrækkelig god kvalitet (f.eks. hvis hunden ligger skævt eller billedet er uskarpt), afviser KU/SUND billederne og informerer dyrlægen herom. Dyrlægen skal herefter indkalde hundeejeren for optagelse af nye billeder, alternativt indsendes yderligere billeder fra samme optagedato, hvis ejer er indforstået med dette. Hundeejeren modtager en ny rekvisition fra KU/SUND uden beregning, til brug ved optagelse af nye røntgenbilleder.

"HD-konsultationen"

Hvis hunden har fået en bedømmelse (HD/AD/OCD), som giver anledning til spørgsmål, kan man bestille en samtale med bedømmerne på KU/SUND for at få en faglig begrundelse (denne mulighed gælder for såvel ejer, som fotograferende dyrlæge). Samtalen bestilles på mailadressen hd-kons@sund.ku.dk. Mailen skal indeholde: Sagsnummer, spørgerens navn, telefonnummer, træffetid (så rummelig som muligt) samt en kortfattet beskrivelse af spørgsmålet. Man bliver herefter kontaktet direkte af en af bedømmerne.

Genbedømmelse

Der er mulighed for at få sin hund bedømt på ny - mod fornyet betaling - hvis man ønsker det. DKK og KU/SUND følger den fælles nordiske aftale mellem HD/AD bedømmerne i Norden. Det betyder, at der skal gå mindst 6 måneder, inden en hund kan genbedømmes på grundlag af fornyede røntgenoptagelser. Genbedømmelse skal finde sted i det land som har udført den 1. bedømmelse, da bedømmerne skal have billedsættet fra første fotografering liggende ved siden af, fordi man herved bedst kan bedømme, om en evt. forbedret status skyldes, at hunden har været placeret anderledes ved genfotograferingen. Hvis sammenligningen mellem de to billedsæt viser, at positionering og alle øvrige forhold er i orden, registreres den nye status som hundens officielle status, hvad enten den er bedre, dårligere eller magen til den foregående status. Efterfølgende fotograferinger behandles på samme måde.

Anke

Man kan skriftligt anke en bedømmelse til Nordisk Appelinstans, som udgøres af de nordiske kennelklubbers bedømmere. Ved bedømmelse af danske ankesager medvirker de danske bedømmere ikke.

Anke til Nordisk Appelinstans skal foretages skriftligt pr. brev (med underskrift af den underskriftberettigede ejer) til KU/SUND. Der afkræves et gebyr, som returneres hvis hunden går fra HD påvist og til at være HD fri. Det vil sige fra en HD-status C, D eller E (som er påvist) og til en A eller B (som er fri). Hvis AD-status går fra en AD-status 1, 2 eller 3 (som er påvist) og til en AD-status 0 (som er fri). Hvis en påvist OCD-status påvist og til en status OCD fri.

Ved bedømmelser i Nordisk Appelinstans indgår det samlede billedmateriale, men bedømmerne kender ikke den tidligere status/bedømmelse. En ankebedømmelse ved Nordisk Appelinstans udelukker fra videre genbedømmelser af hunden. Nedenfor er et skema til indsendelse af en ankesag.

NKU Ankeskema

Opereret/aflivet pga. HD/AD/OCD

Hvis en hund bliver opereret eller aflivet pga. svær HD, AD eller OCD, før den har nået minimumsalderen for fotografering (12 måneder for de fleste racer) er det muligt at få dette registreret på hundeweb.

Det er gratis, og der skal ikke købes rekvisition. Ejeren skal blot indsende en erklæring fra dyrlægen, hvor hundens ID-oplysninger og årsagen til operationen/aflivningen fremgår til sundhed@dkk.dk. Registreringen vil fremgå af den fane, der hedder ”Sundhed”.

Antallet af hunde, der er opereret/aflivet pga. HD/AD/OCD, vil fremgå af de statistikker, der kan trækkes via hundeweb update, men hundene tildeles ikke en HD-status og kan derfor ikke indgå i beregningen af HD indeks hos de racer, hvor dette er aktuelt.

HD indeks

HD-indekset er et tal, der siger noget om en hunds forventede avlsværdi. Tallet siger ikke nødvendigvis så meget om hunden selv – men det angiver, hvad man kan forvente hos afkommet, hvis man bruger hunden i avl.

Beregning af avlsværdier - eller indeks – er især nyttigt når man ønsker at forbedre egenskaber med polygen nedarvning og lav til middelhøj arvbarhed – som f.eks. HD. Polygen nedarvning betyder at der er mange gener, der har betydningen for egenskaben. Avlsværdiberegninger har været benyttet længe indenfor avlen med landbrugsdyr, og det har givet stor fremgang indenfor egenskaber som kuldstørrelse hos svin og mælkeydelse hos kvæg.

Grundlag for beregning af HD-indeks

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens gennemsnit. Det kræver, at man har målinger på et stort antal individer. Gennemsnittet sættes til 100, og hvis en hund har et HD-indeks over 100, betyder det at man kan forvente at få afkom, der er bedre end racens gennemsnit, hvis man benytter hunden i avl. Omvendt vil man forvente, at hunde med HD-indeks under 100 vil få afkom, der er dårligere end racens gennemsnit.

Indeks hos forældre inden parring

Forældredyrenes indeks kan "opveje hinanden". Før hvalpene får deres egen HD-status, vil de derfor have et indeks, der svarer til gennemsnittet af forældredyrene. Parrer man f.eks. en hund med indeks 120 og en hund med indeks 90 vil hvalpene få et indeks på 105 - altså lidt bedre end gennemsnittet.

Ofte stillede spørgsmål om indeks

Hvordan kan to kuldsøskende med samme HD status have forskellige indeks?

I beregningen af HD indekset indgår flere forskellige korrektionsfaktorer.
De vigtigste er køn, alder ved HD fotografering og dansk/udenlandsk status.
Hvis to hunde varierer i forhold til en af disse korrektionsfaktorer, er det sandsynligvis det, der er årsagen til at de har forskelligt indeks.
På hver enkelt hunds faneblad i hundedatabasen på hundeweb kan man under fanen ”Sundhed” se hvornår hunden er fotograferet, og om den er fotograferet og bedømt i Danmark eller i udlandet.
Indekset rundes desuden op/ned til nærmeste hele tal, så hvis den ene hund har 103,4 og den anden 103, 6 vil de fremstå med hhv. indeks 103 og 104, selvom den reelle forskel er meget lille.

Hvilke oplysninger indgår i beregningen af indeks?

I beregningen af HD indeks indgår oplysninger om:

  • Hundens egen HD status – såfremt hunden er fotograferet
  • HD status på alle fotograferede slægtninge til hunden
  • Hundens køn
  • Hundens alder ved fotografering – det vil sige at det er nødvendigt at kende såvel hundens fødselsdato som fotograferingsdatoen
  • Fotograferingssted (dyrlægepraksis/land)

Hvor tit bliver indekset opdateret?

Indekset bliver opdateret en gang om måneden.

Hvorfor har hundens køn betydning for indeksberegningen?

Risikoen for at få HD kan være forskellig hos de to køn. I nogle racer er hanner mest udsat – i andre racer er det tæver. Det køn, som er mest udsat, får en lille ”bonus” i indeksberegningen i forhold til en hund af det modsatte køn med samme status.

Hvorfor har alderen ved HD fotografering betydning for indeksberegningen?

HD bedømmerne kigger bl.a. efter tegn på slidgigt, når de vurderer hvilken HD grad en hund skal tildeles. Risikoen for at få slidgigtforandringer stiger imidlertid med alderen. En hund, der var f.eks. 2 år da den blev HD fotograferet, får derfor en lille ”bonus” i indeksberegningen i forhold til en hund med samme status, der blev fotograferet da den var et år.

Hvorfor har det betydning om hundens status er dansk eller udenlandsk?

HD indekset er en forventet avlsværdi – tallet siger altså ikke kun noget om hundens selv, men mere om hvad man kan forvente at se hos afkom efter hunden. Videnscenter for Landbrug, der beregner HD indekset for DKK, har konstateret, at hunde med udenlandsk status i nogle racer ikke giver den kvalitet hos afkommet, som man ville forvente af en dansk hund med samme status.

En schæferhund med en A status fra udlandet (oftest Tyskland) giver f.eks. ikke helt så gode afkom, som en schæferhund med en dansk A status. Derfor korrigeres indekset på en schæferhund med udenlandsk status lidt ned, i forhold til en hund med samme status, der er bedømt i Danmark.

Størrelsen af korrektionen beregnes specifikt for hver enkelt race, og den er ikke altid negativ for de udenlandske bedømmelser. Hos flatcoated retriever giver hunde med udenlandsk status f.eks. bedre afkom, så her korrigeres hunde med udenlandsk status op i forhold til danske hunde. Hos størstedelen af de racer, der beregnes indeks på, er der ikke forskel på danske og udenlandske bedømmelser.

Min hund er lige blevet HD fotograferet, men dens indeks er stadig det samme?

DKK’s HD indeks bliver opdateret en gang om måneden. Typisk vil man derfor skulle vente til efter næste månedsskifte, før et nyt HD resultat vil komme med i beregningen

Hvad er et sikkerhedstal?

Jo flere familiemedlemmer, især afkom, der indgår i beregningen af en hunds indeks, jo mere sikkert er HD-indekset og dermed prognosen om hundens HD-potentiale.

Sikkerheden ligger mellem 0 og 1, og jo højere tallet er, jo større er sikkerheden. F.eks. er en sikkerhed på 0.87 væsentlig bedre end en på 0.52. Sikkerhedstallet udregnes ligesom indekset automatisk ud fra nogle fastlagte statistiske regler.

En sikkerhed på 1.0 - eller 100 % - opnås aldrig, og der skal mere og mere til for at forbedre sikkerhedstallet, jo højere tallet er.

Man kan ikke sige præcist, hvornår en hunds indeks er "rigtig sikkert" - man kan sige, at det er mere sikkert jo højere sikkerhedstallet er. Et sikkerhedstal fra omkring 0.75-0.8 er indekset alt andet lige for alvor værd at benytte.

Hvilke racer får beregnet indeks?

Følgende racer får beregnet HD indeks:

  • Berner Sennen
  • Breton
  • Border Collie
  • Boxer
  • Broholmer
  • Cocker Spaniel
  • Collie
  • Eurasier
  • Flatcoated Retriever
  • Gammel Dansk Hønsehund
  • Golden Retriever
  • Islandsk Fårehund
  • Kleiner Münsterländer
  • Labrador Retriever
  • Newfoundlænder
  • Nova Scotia Duck Tolling Retriever
  • Rottweiler
  • Ruhåret Hønsehund
  • Schæferhund

Hvor kan jeg se min hunds indeks henne?

Oplysninger om specifikke hundes HD-indeks findes på hundedatabasen på www.hundeweb.dk.

  • Log ind på "Min side" øverst oppe i højre hjørne.
  • Vælg "Hundedatabasen" i menuen til højre.
  • Indtast hundens registreringsnummer.
  • På fanebladet "Index oplysninger" vil du kunne se hundens indekstal med tilhørende sikkerhedstal.

Bemærk at hundeweb kun kan benyttes hvis du er medlem af DKK.

Der er nogle racer der tidligere har fået beregnet indeks, men ikke gør det længere. Hvorfor ikke?

Det er korrekt. I august 2013 bortfaldt indeksberegningen for Amerikansk cocker spaniel, Engelsk springer spaniel, Hovawart, Korthåret collie, Korthåret hønsehund og Samojedhund. Ændringen skyldes, at der i racerne HD fotograferes væsentligt færre hunde pr. år end de anbefalede 50.

HD, AD og avl

Baseret på en bedømmelse af røntgenbilleder af hofterne tildeles hunden en HD grad fra A-E. Hunde med HD status A eller B betragtes som HD fri og kan umiddelbart benyttes i avl. Hunde med lavere status kan kun benyttes i et vist omfang, der varierer fra race til race. Det samme gælder for AD, hvor hunde med grad 3 kun kan benyttes i et vist omfang.

Hofteledsdysplasi (HD) og Albueledsdysplasi (AD) er arvelig lidelser med såkaldt polygen nedarvning. Det betyder, at det er den samlede virkning af mange forskellige gener + det miljø hunden vokser op i, der afgør om en hund får HD eller AD. Jo bedre status de avlsdyr man vælger har, jo større er sandsynligheden for, at deres afkom bliver HD og AD-fri.

Valg af avlsdyr?

Som opdrætter bør du så vidt muligt vælge avlsdyr, der er fri for HD og AD. Risikoen for at få afkom med HD eller AD vil statistisk set være stor, hvis man bruger avlsdyr med HD grad D og E eller AD grad 3 og på lang sigt vil det ikke være med til at forbedre racens sundhed. Der kan dog være situationer, hvor en opdrætter vurderer, at det alligevel kan forsvares. Det kan f.eks. være, at en hund med HD eller AD besidder andre egenskaber, der er meget vigtige at bevare i racen.

Det er opdrætterens ansvar at vurdere, om en hund med HD eller AD besidder så mange andre kvaliteter, at det kan forsvares at bruge den. Opdrætteren kan blive bedt om at begrunde sit valg, og DKK lægger vægt på, at brugen af hunde med HD eller AD i avl er noget, der kan ske undtagelsesvis.

Vær opmærksom på, at du som opdrætter altid er ansvarlig i forhold til købeloven. Hvis en af de hvalpe, du har solgt, kommer til at lide af svær HD (grad E) eller AD grad 3 inden 2 års alderen, har køberen ret til at ophæve købet, levere hunden tilbage og kræve hele købesummen retur. Hvis køberen ikke ønsker at levere hunden tilbage, kan vedkommende i stedet kræve et nedslag i købesummen, typisk på halvdelen.

Brug af hunde med HD grad D eller E eller AD grad 3 i avl

Racer med avlskrav:

I racer med krav om HD eller AD-fotografering før avl, kan en hund med HD grad D eller E eller AD grad 3 kun bruges i avl én gang og kun med en avlspartner, der er fri (HD grad A eller B, AD grad 0). Såfremt hunden ønskes benyttet i avl igen, skal der foreligge en skriftlig evaluering af det første kuld, baseret på HD eller AD-fotografering af mindst halvdelen af kuldet. Evalueringen skal indeholde en sammenfatning af resultaterne, samt en beskrivelse af hvordan opdrætteren forventer, at hunden vil kunne bidrage positivt til racen. Evalueringen skal sendes til DKK’s Sundhedsudvalg, der vurderer, om det er hensigtsmæssigt at trække et kuld mere på hunden. Evalueringsproceduren skal gentages forud for eventuelle efterfølgende kuld.

Racer uden avlskrav

Selv om der i en race ikke er krav om HD eller AD-fotografering før avl, er der mange opdrættere, der alligevel ønsker at få vished om deres avlsdyrs HD-eller AD-status. Hvis en sådan hund får tildelt en HD-status D eller E eller AD-status 3, er det opdrætterens ansvar at handle ud fra denne viden. Vælger opdrætteren - ud fra en samlet vurdering af hundens bidrag til racen - at bruge hunden i avl, bør avlspartneren derfor være HD/AD-fotograferet og have opnået resultatet ”fri” (HD-grad A eller B, AD grad 0).

Racer uden avlskrav er ikke omfattet af kravet om fotografering af halvdelen af afkommet og indsendelse af skriftlig evaluering til SU, som beskrevet ovenfor. I henhold til DKK’s etiske anbefalinger, er avl på hunde med arvelige defekter dog noget, der kan ske undtagelsesvist og til et begrænset antal kuld. Som opdrætter er man ekstra forpligtet til at følge afkommets udvikling til voksne hunde og indsamle oplysninger om eventuel forekomst af sygdom. Ligesom i racer med fotograferingskrav, kan opdrætteren blive bedt om at begrunde deres valg af avlsdyr overfor DKK.

Find link til DKK's etiske anbefalinger til avl længere nede på siden.

Bedømmelse af HD, AD og OCD

HD-billederne bedømmes efter en "5 trins skala" med betegnelserne A, B, C, D og E, AD-billederne bedømmes efter en "4 trins skala" med betegnelserne 0, 1, 2 og 3 og OCD-billeder bedømmes efter en "2 trins-skala" med betegnelserne fri eller påvist.

Internationalt samarbejde

DKK er med i et internationalt samarbejde med kennelklubber i ca. 80 lande i organisationen FCI. Her har man vedtaget en såkaldt protokol, som beskriver, hvordan røntgenbillederne skal optages og bedømmes.

HD

Efter FCI protokollen bedømmes HD-billederne efter en "5 trins skala" med betegnelserne A, B, C, D og E. Status A er den bedste, hvor lårbenshoved og hofteskål passer helt optimalt sammen, mens status E er den dårligste. Ved bedømmelsen lægges der både vægt på slapheden i leddet, på ledhovedets og ledskålens form samt på eventuelle slidgigtforandringer.

AD

AD-billederne bedømmes efter en "4 trins skala" med betegnelserne 0, 1, 2 og 3. Grad 0 er den bedste, hvor albueleddet er fri for knoglenydannelser/slidgigtforandringer, og 3 er den dårligste. Her er nydannelserne omkring leddet mere end 5 mm høje.

OCD

OCD-billeder bedømmes efter en "2 trins-skala" med betegnelserne fri eller påvist.

Røntgenbillederne af HD, AD eller OCD bedømmes af eksperter på afdelingen for Veterinær Billeddiagnostik ved KU/SUND. Veterinær Billeddiagnostik afgiver svar til ejer, DKK og fotograferende dyrlæge via DKKs dyrlægeportal indenfor ca. 10 hverdage efter modtagelse af røntgenbillederne.

Der er ingen myndigheder i Danmark, der fastsætter regler for bekæmpelsen af HD, AD og OCD.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem