MENU

Øjensygdomme

Nogle racer lider af specifikke øjensygdomme, og man anbefaler derfor, at de bliver undersøgt før avl. Øjenundersøgelser skal udføres af dyrlæger med specialviden på området.

Øjenundersøgelse - Hvad er det?

Øjenundersøgelse, også populært kaldet ”Øjenlysning”, er en betegnelse for en systematisk øjenundersøgelse med henblik på at diagnosticere arvelige øjensygdomme. På grundlag af undersøgelsen udfærdiges en attest til ejeren. På attesten står der, om hunden har tegn på arvelige øjensygdomme, og hvilke sygdomme det i givet fald drejer sig om.

ECVO attest

Den attest, som bruges ved øjenundersøgelser i Danmark, er den samme, som bruges i mange andre europæiske lande. Den er udformet af ECVO (European College of Veterinary Ophthalmologists) og kaldes derfor en ECVO-attest. En ECVO attest vil i langt de fleste tilfælde have en gyldighed på 12 måneder.

For at udstede en ECVO attest skal der gennemføres en fuldstændig undersøgelse af øjnene. På ECVO attesten er øjensygdommene opdelt i hhv. medfødte og erhvervede øjensygdomme. Disse betegnelser siger ikke noget om, hvor vidt sygdommene er arvelige eller ej. De hentyder alene til hvornår i hundens liv, sygdommen kan diagnosticeres. Medfødte øjensygdomme er tilstede ved fødslen og kan derfor diagnosticeres tidligt. Erhvervede øjensygdomme bliver derimod først synlige senere i hundens liv - selvom flere af dem er arveligt betinget.

Tid til undersøgelse

Som hundeejer kan du til hver en tid aftale tid til en øjenundersøgelse hos en af de godkendte øjenpaneldyrlæger. Det er også muligt at aftale tid på en af de dage, hvor der er arrangeret kollektive øjenundersøgelser. Du finder link til godkendte øjendyrlæger samt til datoer over kollektive øjenundersøgelser nederst på denne side.

Tilmeld din hund til øjenundersøgelse

Når din hund skal øjenundersøges, er der en række trin, du skal igennem hver gang, så resultatet kan blive korrekt registreret i Hundeweb.

Hvis du følger guiden på denne side, kommer du igennem alle nødvendige trin.

Sådan tilmelder du din hund til øjenundersøgelse

  1. Vælg en dyrlæge fra listen af godkendte øjendyrlæger.
    Listen finder du længere nede på siden eller på http://dsvo.dk/find-en-ojenpan...
  2. Ring og aftal en tid med den dyrlæge du har valgt til at foretage undersøgelsen.
  3. Bestil en rekvisition til den eller de hunde der skal øjenundersøges.
  4. Tag afsted til dyrlægen på den aftalte dag. Dyrlægen giver dig resultatet af undersøgelsen efter din hund/hunde er undersøgt.
  5. Dyrlægen indberetter resultatet direkte i Hundeweb. En kopi af din ECVO attest bliver lagt ind på din hunds "stamkort" så du altid har den "lige ved hånden"

Erhvervede sygdomme

En øjensygdom er erhvervet, når den ikke er til stede ved fødslen men først dukker op senere i livet. Erhvervede øjensygdomme kan sagtens være arvelige. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de erhvervede øjensygdomme, der fremgår af ECVO attesten.

Entropion/Trichiasis

Ved entropion ruller øjenlågskanten indad. Hårene på øjenlåget kan derved komme til at berøre øjets hornhinden (Trichiasis). Tilstanden er smertefuld, og ofte ser man øget tåreflåd samt at hunden holder øjet delvis lukket. Udover smerte kan entropion også føre til at der udvikles sår på hornhinden. Som regel er det det nedre øjenlåg som er problematisk, men man kan også se, at det øverste øjenlåg ruller indad. Hos nogle racer er det den yderste del af øjenlåget der ruller indad (labrador, golden retriever, choc chow shar pei m.fl.) mens det hos andre racer er den inderste del (pekingeser, lhasa apso, mops, shih tzu).

Ektropion/Makroblepharon

Ved ektropion ruller øjenlågskanten udad og makrobleopharon betyder at øjenlågene er for lange. Hvis øjenlågene ruller udad udsættes øjenslimhinderne for vejr og vind og bliver kronisk røde og irriterede. Tilstanden ses f.eks. hos racer som sankt bernhardshund, blodhund og basset hound.

Distichiasis/Ektopiske cilier

Ved distichiasis vokser der hår ud gennem talgkirtlernes åbninger langs øjenlågsranden. Her skal der normalt ikke være nogen hår. Der kan være tale om et enkelt - eller mange hår, og de kan være af varierende tykkelse og stivhed. Tynde, bløde hår giver ikke væsentligt ubehag, mens tykkere hår er irriterende og kan forårsage sår på hornhinden. Hårene kan fjernes, men vil ofte vokse ud igen så proceduren må gentages. Et ektopisk cilie kommer også fra bunden af en talgkirtel, men her vokser håret indad og kommer ud på indersiden af øjenlåget. Sådan et stift hår vil raspe op og ned på hornhinden når hunden blinker, og forårsage smertefulde hornhindesår. Man kan operere håret væk så hunden ikke længere har problemer - men derved skjules defekten.

Cornea Dystrofi

Corneadystrofi inddeles efter hvor i hornhinden (cornea) problemet sidder. Den mest almindelige form skyldes en lokal ”stofskifteforstyrrelse”, som giver pletter af kolesterol på hornhinden (dette har ikke noget at gøre med kolesterolindholdet i blodet). En anden type corneadystrofi omfatter skader i det inderste lag af hornhinden som bliver uklar.

Kataract, ikke medfødt

Katarakt kaldes også ”grå stær” som kommer af det tyske ordet ”starr” (= stiv). Katarakt defineres som enhver uklarhed i linsen, uanset årsag. Katarakter kan være medfødte eller de kan udvikles senere i hundens liv.Kataraktforandringer bliver som udgangspunkt betragtet som arvelige, dog med visse undtagelser. Katarakt bliver ikke vurdert som arvelig, hvis det er forårsaget af skader på øjet eller anden sygdom. Katarakt hos gamle hunde, såkalt senil katarakt, er desuden meget almindeligt og vurderes ikke som arvelig, hvis forandringene udvikles efter en alder på 11 år for små hunde, 9 år for middelsstore hunde og 7 år for store hunde. For enkelte racer er det muligt at DNA teste for kataract. Katarakt klassificeres ofte efter hvor i linsen uklarheden er placeret og det bliver derfor angivet på ECVO attesten:

Kortikal

Katarakten er placeret i linsens yderste lag (”barken” der kaldes cortex på latin)

Post. Pol

Forkortelsen står for Posterior Pol hvilket er betegnelsen for den bagerste centrale del af linsen. Denne placering er hyppig hos f.eks. labrador.

Ant. sut.l.

Forkortelsen står for ”Anterior Suture Lines” som er en betegnelse for linsens forreste ”vækstlinier”. Linsefibrene danner fortil i den centrale del af linsen et Y-formet mønster og i den bageste centrale del et mønster med form som et omvendt Y. Katarakter beliggende i disse områder benævnes ”katarakt i forreste eller bageste suturlinie” eller ”Y-sømskatarakt”.

Punctata

Betyder at der ses punktformede uklarheder i linsen

Nukleus

Katarakten er placeret i midten af linsen – i det, der kaldes kernen. Der er beskrevet mange årsager til katarakt, og af og til kan det være vanskeligt at afgøre, hvorvidt kataraktforandringer skyldes arv eller andre faktorer. Her vil såvel race som kataraktens placering have betydning.

Linseluksation, primær

Linseluksation betegner en forskydning af linsen fra dens opprindelige placering i øjet. Ved total luksation kan linsen enten forskydes fremad og blive liggende foran iris, bagud, eller blive siddende fast i pupilåbningen. Primær linseluksation skyldes antageligt bristninger i de tynde fibre som holder linsen på plads i øjet. Primær linseluksation opfattes som arvelig fordi det er en medfødt defekt som gør, at fibrene gradvist svækkes og til slut brister. For nogen racer er det muligt at DNA teste for primær linseluksation.

Retinal degeneration, PRA

Progressiv retinal atrofi (PRA) er betegnelsen for en gruppe sygdomme som angriber synscellerne i øjets nethinde. I nethinden er der to typer af synsceller; stavceller som er virksomme under dårlige lysbetingelser, og tapceller som er virksomme i dagslys og som desuden har ansvar for farvesyn. Forandringerne ved PRA kan skyldes at synscellerne er fejludviklede fra starten og aldrig har fungeret normalt. I de fleste tilfælde er det dog sådan, at synscellerne starter med at være normalt udviklet. Først når hunden har en vis alder, begynder en fremadskridende ødelæggelse af synscellerne. Det er oftest stavcellerne der ødelægges først, og derfor er natteblindhed et af de første symptomer på PRA. Gradvist vil også tapcellerne ødelægges, dagsynet forsvinder og hunden bliver blind. Begge øjne angribes samtidig og i samme grad. Sygdommen udvikles gradvist og er ikke smertefuld. Der kan gå fra et til flere år fra man mærker de første symptomer på nedsat mørkesyn og til hunden er helt blind. Som følge af PRA udvikler mange hunde grå stær (katarakt) i linsen. Det er efterhånden muligt at DNA teste en del racer for PRA.

Medfødte sygdomme

Det, at en øjensygdom er medfødt betyder kun, at den er tilstede ved fødslen. Det siger ikke noget om hvorvidt sygdommen er arvelig eller ej.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de medfødte øjensygdomme, der findes på ECVO attesten.

Persisterende Pupilmembran (PPM)

I fosterstadiet og i dagene efter fødslen, er pupillen dækket af en hinde med et fint netværk af blodkar, der normalt forsvinder kort tid efter at hunden har åbnet øjnene. Ved PPM forsvinder hinden ikke fuldstændigt, og der kan være trådformede rester tilbage. Resterne kan være placeret forskellige steder i øjet, og det kan angives på ECVO attesten. Små forandringer har ingen betydning for hunden, mens store forandringer kan påvirke synet. PPM betragtes som arvelig i racer som basenji, chow chow og petit basset griffon vendeen.

PHTVL/PHPV

Forkortelsen står for Persisterende Hyperplastisk Tunica Vasculosa Lentis / Persisterende Hyperplastisk Primær Vitreus. Tilstand skyldes at de blodkar, som omslutter linsen, mens øjet udvikles ikke tilbagedannes normalt efter at hunden er født. Forandringerne inddeles i graderne 1-6 alt efter hvor alvorlige de er. Små forandringer påvirker ikke synet, mens store forandringer fører til at hunden får reduceret syn eller bliver blind. Tilstanden betragtes som arvelig hos bl.a. dobermann og staffordshire bull terrier

Katarakt (medfødt)

Katarakt kaldes også ”grå stær” som kommer af det tyske ordet ”starr” (= stiv). Katarakt defineres som enhver uklarhed i linsen, uanset årsag. Katarakter kan være medfødte eller de kan udvikles senere i hundens liv. Medfødt katarakt ses oftest hvis der foreligger misdannelser i øjet, først og fremmest hvis øjet er mindre end normalt (mikroftalmi).

Retinal Dysplasi (RD)

Retinal dysplasi er en medfødt misdannelse af cellelagene i nethinden. Forandringerne kan variere fra nogle små misdannede områder uden betydning for hundens syn, til store misdannelser hvor hele nethinden er fejludviklet og hunden er født blind. Afhængigt af udbredelse af forandringerne i nethinden inddeles retinal dysplasi i (multi) fokal RD , geografisk RD hvor større områder i nethinden er misdannet og total RD hvor nethinden ikke sidder ordentligt fast men flyder rundt i den bagerste del af et blindt øje.

Hypoplasi af Nervus opticus/Mikropapil

Hypoplasi betyder mangelfuld udvikling og Nervus opticus er det latinske navn på synsnerven som går fra øjet til hjernen. Synsindtrykkene opfanges af nethinden og går via tynde nervetråde på nethindeoverfladen til synspapillen hvor de samles og danner synsnerven. Synsnerven kan være misdannet, tynd og med for få nervetråde. Afhængigt af hvor alvorlig misdannelsen er, kan hunden have nedsat syn eller være helt blind på det syge øje. Hvis misdannelsen kun omfatter synsnerven i det ene øje, kan det være svært at opdage, at hunden ser dårlig.

Collie Eye Anomaly (CEA)

Navnet på denne øjenlidelse er misvisende, fordi den også findes hos andre racer. Graden af øjenforandringer varierer fra små defekter uden betydning for hunden til store defekter med total blindhed på det ene eller begge øjne. På øjenattesten inddeles CEA i CRD (Chorio Retinal Dysplasi), colobom og komplikationer (f.eks. nethindeløsning eller blødning). Diagnosen stilles bedst ved en hvalpeundersøgelse i 7-10 ugers alderen. Sygdommen nedarves gennem et samspil af flere gener. Der findes en gentest for CEA, men den tester kun for den mildeste form af sygdommen (CRD) og ikke for colobom i synsnerven.


Ligamentum Pectinatum Abnormalitet

Misdannelse i det bånd (pektinatligamentet) som spænder over afløbsvinklen for væske fra øjet (kammervinklen). Forandringerne diagnosticeres ved hjælp af gonioskopi. Misdannelser i kammervinklen hænger sammen med udvikling af glaukom (”grøn stær”) hos flere hunderacer, men det er desværre ikke så enkelt, at man alene ud fra at se på vinklen kan afgøre om en hund vil få glaukom, eller vil kunne give afkom med glaukom. Glaukom er karakteriseret ved en stigning i trykket inden i øjet.

Hvis der er tvivl om resultatet

Det er altid muligt at stille spørgsmål ved en diagnose. Af og til kan der også være et ønske om at få en ”second opinion”.

Det kan også være aktuelt med en ny undersøgelse af en hund, som er mistænkt for en arvelig øjensygdom, men hvor en endelig diagnose ikke kunne stilles på undersøgelsestidspunktet.

Hvis en hund har fået to forskellige diagnoser, er det den ”dårligste”, som gælder, indtil hunden er blevet undersøgt enten af hele gruppen af øjenpaneldyrlæger eller i Danmark af en af landets to veterinære øjenspecialister.

Uenighed om diagnosen

Når der er uenighed om en diagnose, vil ejeren modtage et brev fra øjenpanelets formand, der formidler en kontakt til en af de to øjenspecialister eller giver ejer mulighed for at møde op til øjenpanelets næste møde.
Hunde, som er mistænkt for en arvelig øjensygdom, kan enten undersøges af den samme øjenlyser igen, eller af en af de to øjenspecialister eller af hele øjenpanelet for at få sin endelige diagnose.

Spørgsmål - svar

Er det muligt at DNA teste for øjensygdomme?

For nogle af de arvelige øjensygdomme er det gen, der er årsag til sygdommen identificeret, og en DNA-test er blevet tilgængelig.

Det gælder f.eks. flere former for PRA (Progressiv Retinal Atrofi). Du skal dog være opmærksom på at DNA-test ikke altid kan erstatte en øjenundersøgelse, men at de kan være et nyttigt supplement.

Min hund har fået en anmærkning på attesten – hvad gør jeg?

Det vil være afhængigt af, hvilken sygdom der er påvist. Øjendyrlægen vil vejlede dig om dette i forbindelse med undersøgelsen af hunden. Nogle øjensygdomme kan føre til smerter eller blindhed, men flere af de defekter, der diagnosticeres ved en øjenlysning, behøver ikke forringe din hunds livskvalitet. Hvis den diagnose, der er blevet stillet på hunden, er omfattet af en avlsrestriktion, kan det få betydning for hundens anvendelse i avl.

Hvordan finder jeg ud af om der findes en avlskrav på "min" race, der omfatter øjenundersøgelse?

Du kan læse de aktuelle avlskrav og avlsanbefalinger på denne side

Kan jeg få øjenlyst et helt kuld hvalpe på en gang?

Ja, det kan du godt og det er muligt at købe rekvisitioner til hele kuld, før deres chipnummer er registreret i DKK - dog skal hvalpene chipmærkes, inden øjenpanelsdyrlægen udfører undersøgelsen. Det vil især være aktuelt for en øjensygdom som CEA (Collie Eye Anomali), hvor undersøgelsen helst skal foretages på hvalpe i alderen 7-10 uger.

Vil du vide mere om øjenlysning

Eller overvejer du at få din hund øjenlyst?
Nedenfor finder du en række links til mere viden om øjenlysning.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem