Er der noget bedre end at sidde med en lille blød hundhvalp i armene? Det skulle da lige være 5 eller 7 … Men hvad, hvis der kommer 12? Og du ikke kan sælge dem alle sammen – er det så stadig det bedste i hele verden?
DKK arbejder løbende på at sikre en fysisk og mental sund bestand af hunde indenfor de enkelte racer. Her på siden kan du læse mere om, hvad DKK gør for at sikre danske hundes sundhed, om vaccination, doping, specifikke sygdomme og sundhed i avlsarbejdet.
Langt over en million ukrainere er på flugt fra deres hjem. De er flygtet med kun det allermest nødvendige, og for mange gælder det også deres kæledyr. Dansk Kennel Klub tager kraftigt afstand fra Ruslands uacceptable invasion og Belarus' indblanding og støtte til Rusland i krigen mod Ukraine. Derfor har DKK´s bestyrelse valgt at indføre sanktioner i forhold til Rusland og Belarus. Det, og al anden information, der omhandler hunde fra Ukraine, sanktioner, donationer og nødhjælp, opfordringer til danske dommere, importregler mv., kan du finde her på siden.
Lykken er en varm hundehvalp, siger Søren Brun i tegneserien Radiserne. Og han har ret - det er skønt at have hund. Men det forudsætter, at du har tænkt dig grundigt om og truffet nogle bevidste valg, før du åbner dit hjem og dit hjerte for en hund.
For at du og din hvalp kan få den bedste start sammen, er det vigtigt, at du gør et grundigt forarbejde, inden du henter hvalpen hjem - ligesom det er en god ide at forberede dig på alene-hjemmetræning, renlighedstræning og tegning af lovpligtig forsikring.
Hunden nedstammer fra ulven, som et rovdyr og et socialt flokdyr. Et af hundens helt grundlæggende instinkter er dens udprægede flokfornemmelse. Når vi tager hunden til os i familien, bliver vi en del af hundens udvidede flok. Hunden ved jo godt, at vi ikke er hunde ligesom den er, men den acceptere at vi sammen indgår i en ”flerartsfamilie”, og det trives den fint med.
God pasning og pleje af din hund strækker sig over flere emner. Det er jo alt fra at give hunden trygge hjemlige rammer og et godt socialt liv med familien og andre hunde. Men det omfatter også træning og aktivering i det daglige, samt fodring, pelspleje og sygdomsforebyggende tiltag som vaccination og det årlige sundhedseftersyn hos dyrlægen. Ligesom sikkerhed i hjemmet og i hundens daglige omgivelser også spiller en stor rolle. Alt det kan du læse om i afsnittet her.
Hundeweb er DKKs database over samtlige stambogsførte hunde. Derudover er det også mulighed for selvbetjening, når du skal tilmelde dig træning, kurser, udstilling, konkurrencer mm.
En aktiv hund er en glad hund - eller sagt på en anden måde: En velstimuleret hund er gladere, roligere og mere samarbejdsvillig end den rastløse og understimulerede hund, så helt grundlæggende kan du måle din hunds livsglæde og livskvalitet efter, hvor aktiv din hund er.
DKK´s Hverdags Lydigheds Træning (HLT) er et tilbud til alle hunde over 6 måneder og deres ejere. Ved hjælp af moderne træningsmetoder og relevante aktiviteter lærer både hund og fører at begå sig i det offentlige rum, og i træningen indgår såvel praktiske som teoretiske elementer.
(Tidligere Kørekort til Hund)
Agility går ud på, at hunden så hurtigt som muligt, og med så få fejl som muligt, skal gennemløbe en fastlagt bane med kombinationer af forskellige forhindringer. Hunden skal bl.a. springe over forhindringer, løbe slalom, balancere på en vippe og bevæge sig igennem en tunnel.
Heelwork to Music – også kaldet Dog Dancing – er en hundesport, hvor hund og fører sammen udfører en koreografi, som passer til et stykke musik. Der er to discipliner. Heelwork To Music, hvor hunden hele tiden arbejder tæt på hundeføreren, og freestyle, hvor alt er tilladt.
Nose work er en ny hundesport i Danmark, som handler om at lære hunden at finde forudbestemte dufte i forskellige miljøer efter faste regler. Træningen er bygget op omkring søgning efter tre specielt udvalgte dufte i fire forskellige miljøer: beholdersøg, indesøg, udesøg og køretøjssøg.
Rally-lydighed er, som navnet antyder, en hundesport baseret på lydighedsøvelser, men til forskel fra almindelig lydighedstræning lægges der her ikke så stor vægt på præcision, men derimod på samarbejde mellem hund og fører. Det betyder, at man både i træning og i konkurrencer skal udtrykke glæde og positivitet.
Hoopers er en hundesport, hvor hundeføreren så vidt muligt via fjerndirigering guider sin hund igennem en forhindringsbane fejlfrit og så hurtigt som muligt. En sportsgren, der er skånsom for både hund og hundefører, hvilket gør at alle hunderacer og førere kan deltage.
DKK udbyder også aktiviteter til unge, hundeinteresserede mennesker. Der er både træning og oplæg, samt et ungdomsmedlemskab, som bl.a. er adgangsgivende til nogle af de større aktiviteter.
Jagt med den stående hund er ikke kun en populær jagtform, det er også en sport i fremgang, hvor der arbejdes med markprøver, apportering fra land og vand, schweiss mv. Den stående hund er aktiv og vil gerne arbejde med sin fører. Det er også en omgængelig familiehund, men du skal kun anskaffe dig en stående hund, hvis du er interesseret i at arbejde med den i dens naturlige element.
Alle hunde er i princippet brugshunde, fremavlet med forskellige evner og anlæg. I DKK-regi karakteriseres en brugshund som en hund, der er avlet og/eller trænet med henblik på at udføre specifikke arbejdsopgaver til erhvervs- og/eller civilbrug. I dette afsnit kan du læse mere om brugshunde, brugshundearbejde, brugshundetræning og brugshundeprøver.
Schweissarbejde kan deles op i to - sports- og træningsaktiviteten sporarbejde, hvor ekvipagerne udreder kunstigt anlagte spor og decideret eftersøgning og opsporing af anskudt og påkørt vildt.
En smuk hund er en fryd for øjet. Skønhed er en ting - vigtigere er det, at man deler hverdagen med en hund, der er velafbalanceret og velfungerende. En mentalbeskrivelse viser, hvor din hunds mentale styrker og svagheder ligger, og det gør mentalbeskrivelsen til et stærkt redskab for både opdrætteren, den aktive hundesportsudøver og familiehunde-ejeren.
Her finder du en liste over de mest "almindelige" udstillingstitler, samt en fortegnelse over, hvilke titler der f.eks. må annonceres i udstillingskataloget.
Når dine hvalpe er blevet født, skal de selvfølgelig have nogle gode navne. Men hvad skal du huske i den forbindelse? Her kan du finde hjælp til at få dit kuld registreret korrekt i DKK.
Det er muligt at få registreret alle hundens titler - uanset om de er for udstilling, lydighed, agility, spor osv. Læs i menuen til højre hvordan du registrerer forskellige titler.
Siden 2011 har det været muligt for danske hundeejere at tage over landegrænsen for at få sundhedsundersøgt deres hund for HD/AD, øjne mm.
Der skal altid købes en rekvisition inden sundhedsundersøgelsen foretages.
Dansk Kennel Klub (i daglig tale: DKK) er Danmarks største organisation for hundeejere.
Alle slags hundeejere (både med racehunde og andre hunde) og hundeinteresserede uden hund kan være medlemmer.
I dag har DKK omkring 30.000 medlemmer.
De 7 bestyrelsesmedlemmer – der jo også skal passe deres daglige arbejde – har hverken tid eller indsigt til at dække alle områder af DKK's virke. Derfor har bestyrelsen nedsat en lang række udvalg, som tager sig af forskellige områder, f.eks. sundhedsarbejde, udstillinger, markprøver, agility, mentalbeskrivelse osv.
Her finder du oversigten over Dansk Kennel Klubs bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen består af syv medlemmer, som vælges direkte af foreningens medlemmer.
DKK´s bestyrelsesmedlemmer arbejder frivilligt og ulønnet.
Begrebet matadoravl beskriver en situation, hvor enkelte hunde i en race bliver brugt meget intensivt i avl. Hvis enkelte hunde dominerer avlen i en race, kan det få konsekvenser på lang sigt. De anbefalede grænser for antal afkom pr. hund beregnes ud fra racens antalsmæssige størrelse. I små racer kan tæver godt ramme denne grænse, men i de fleste racer vil det primært være hanner, der bliver avlsmatadorer.
Effekt af matadoravl
På den lange bane kan matadoravl få store konsekvenser for en race. Her er blot de mest hyppige udfordringer med matadoravl.
Risiko for spredning af skjulte recessive defektgener, som avlsmatadorerne kan være bærere af, uden selv at vise symptomer på sygdom
Problemer med at undgå indavl i de følgende generationer, fordi avlsmatadorerne går igen i rigtig mange stambøger
Generel nedgang i racens genetiske variation.
Det er vigtigt at understrege, at de hunde, der bliver avlsmatadorer, som regel altid er fremragende hunde. De har ofte bevist deres værd på udstillinger og/eller brugsprøver. Det er jo netop derfor, så mange ønsker at få afkom efter disse hunde.
Set ud fra et genetisk synspunkt bør en god avlshund kunne producere afkom, der er lige så gode eller endnu bedre end den selv, og som kan erstatte den i avlen.
Ved at begrænse matadoravl, forsøger man at tage vare på en races fremtidige sundhed og mulighed for avlsmæssig fremgang.
Beregning af matadoravlsgrænser
Når man er på en specifik hunds faneblad på Hundeweb, fremgår racens matadoravlsgrænse af punktet ”Hvalpestatistik” under fanen ”Hvalpe”. Grænsen er beregnet som 25% af det gennemsnitlige årlige registreringstal (uden importer), set over de sidste tre år.
Hvis en race registrerer ca. 200 hvalpe om året, vil matadoravlsgrænsen altså ligge på 50 hvalpe. Det betyder, at ingen hund i den pågældende race bør få flere end 50 afkom gennem hele sin avlskarriere.
I racer, hvor det er tilladt at parre varianter af f.eks. forskelligt hårlag eller størrelse, beregnes matadoravlsgrænsen som 25% af den samlede population – dvs. summen af alle varianter. Undtaget herfor er varianter, der gerne må parres sammen, men hvor det meget sjældent bliver gjort. F.eks. beregnes grænsen for storpudel for sig, og mellem-, dværg- og toypudel for sig.
I antalsmæssigt små racer – det vil sige racer, der registrerer under 100 hvalpe om året – kan det være svært at håndhæve matadoravlsgrænserne på en meningsfuld måde. Hvis en race f.eks. registrerer 40 hvalpe om året, giver det en matadoravlsgrænse på 10, som kan blive overskredet allerede efter 1-2 kuld. De eksakte grænser fremgår kun på Hundeweb for de racer, der registrerer over 100 hvalpe om året.
DKK anbefaler at opdrætterne er ekstra opmærksomme på at begrænse indavl i de antalsmæssigt små racer, hvis/når matadoravlsgrænserne overskrides.
Matadoravlsgrænser
Som opdrætter har man ansvar for at holde øje med, hvornår ens hund rammer matadoravlsgrænsen.
Hvis DKK registrerer en markant overskridelse af denne grænse, modtager hundeejeren en henvendelse fra DKK, der opfordrer til at foretage en evaluering af afkommet, før man evt. beslutter at bruge hunden i avl igen.
Evalueringen kan f.eks. omfatte afkommets status i forhold til sundhed eller eksteriør, samt en vurdering af hvor mange af de tidligere afkom, der er blevet brugt i avl. Sidstnævnte fremgår af den fane på hundeweb, der hedder "Børnebørn".
Ved gentagne overskridelser, uden at hundeejeren kan gøre rede for resultatet af en afkomsevaluering, kan DKK’s bestyrelse beslutte at nedlægge avlsforbud på hunden.
