Matadoravl
Begrebet matadoravl beskriver en situation, hvor enkelte hunde i en race bliver brugt meget intensivt i avl. Hvis enkelte hunde dominerer avlen i en race, kan det få konsekvenser på lang sigt. De anbefalede grænser for antal afkom pr. hund beregnes ud fra racens antalsmæssige størrelse. I små racer kan tæver godt ramme denne grænse, men i de fleste racer vil det primært være hanner, der bliver avlsmatadorer.
Effekt af matadoravl
På den lange bane kan matadoravl få store konsekvenser for en race. Her er blot de mest hyppige udfordringer med matadoravl.
- Risiko for spredning af skjulte recessive defektgener, som avlsmatadorerne kan være bærere af, uden selv at vise symptomer på sygdom
- Problemer med at undgå indavl i de følgende generationer, fordi avlsmatadorerne går igen i rigtig mange stambøger
- Generel nedgang i racens genetiske variation.
Det genetisk synspunkt
Det er vigtigt at understrege, at de hunde, der bliver avlsmatadorer, som regel altid er fremragende hunde. De har ofte bevist deres værd på udstillinger og/eller brugsprøver. Det er jo netop derfor, så mange ønsker at få afkom efter disse hunde.
Set ud fra et genetisk synspunkt bør en god avlshund kunne producere afkom, der er lige så gode eller endnu bedre end den selv, og som kan erstatte den i avlen.
Ved at begrænse matadoravl, forsøger man at tage vare på en races fremtidige sundhed og mulighed for avlsmæssig fremgang.
Opdræt
Måske vil du også vide noget om
Opdræt
Beregning af matadoravlsgrænser
Hundeweb
Når man er på en specifik hunds faneblad på Hundeweb, fremgår racens matadoravlsgrænse af punktet ”Hvalpestatistik” under fanen ”Hvalpe”. Grænsen er beregnet som 25% af det gennemsnitlige årlige registreringstal (uden importer), set over de sidste tre år.
Hvis en race registrerer ca. 200 hvalpe om året, vil matadoravlsgrænsen altså ligge på 50 hvalpe. Det betyder, at ingen hund i den pågældende race bør få flere end 50 afkom gennem hele sin avlskarriere.
På tværs af hårlag
I racer, hvor det er tilladt at parre varianter af f.eks. forskelligt hårlag eller størrelse, beregnes matadoravlsgrænsen som 25% af den samlede population – dvs. summen af alle varianter. Undtaget herfor er varianter, der gerne må parres sammen, men hvor det meget sjældent bliver gjort. F.eks. beregnes grænsen for storpudel for sig, og mellem-, dværg- og toypudel for sig.
De små racer
I antalsmæssigt små racer – det vil sige racer, der registrerer under 100 hvalpe om året – kan det være svært at håndhæve matadoravlsgrænserne på en meningsfuld måde. Hvis en race f.eks. registrerer 40 hvalpe om året, giver det en matadoravlsgrænse på 10, som kan blive overskredet allerede efter 1-2 kuld. De eksakte grænser fremgår kun på Hundeweb for de racer, der registrerer over 100 hvalpe om året.
DKK anbefaler at opdrætterne er ekstra opmærksomme på at begrænse indavl i de antalsmæssigt små racer, hvis/når matadoravlsgrænserne overskrides.
Matadoravlsgrænser
Som opdrætter har man ansvar for at holde øje med, hvornår ens hund rammer matadoravlsgrænsen.
Hvis DKK registrerer en markant overskridelse af denne grænse, modtager hundeejeren en henvendelse fra DKK, der opfordrer til at foretage en evaluering af afkommet, før man evt. beslutter at bruge hunden i avl igen.
Evalueringen kan f.eks. omfatte afkommets status i forhold til sundhed eller eksteriør, samt en vurdering af hvor mange af de tidligere afkom, der er blevet brugt i avl. Sidstnævnte fremgår af den fane på hundeweb, der hedder "Børnebørn".
Ved gentagne overskridelser, uden at hundeejeren kan gøre rede for resultatet af en afkomsevaluering, kan DKK’s bestyrelse beslutte at nedlægge avlsforbud på hunden.
Kontakt DKK
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Bank
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr: DK 45 50350001361253
SWIFT-kode: JYBADKKK
