Begrebet indavl defineres som: "avl mellem individer, der er tættere beslægtet end racens gennemsnit". Dvs. at i nogle racer vil parring af to hunde med fælles oldeforældre være indavl - i andre ikke.

Definitionen på linjeavl er: "Parring af dyr på en sådan måde, at afkommet bliver stærkt beslægtet med en bestemt fælles ane".

Ofte koncentrerer linjeavl sig om en hanhund, men der kan også drives linjeavl på tæver. Det er vigtigt at understrege, at linjeavl også er en form for indavl - og derfor medfører de samme ulemper som beskrives under indavl.

Graden af slægtskab mellem forskellige individer angives som regel i procent. Tallet siger noget om sandsynligheden for at genfinde et gen fra forfædrene hos afkommet. F.eks. får afkommet altid 50% af generne fra sin far, og 50 % fra sin mor. Sandsynligheden for at genfinde et gen fra en af forældrene hos afkommet, og dermed slægtskabet, er derfor 50%.

Men hvad er egentlig potentialet ved og risikoen ved indavl? Faktisk er de to sider af samme sag: Helt enkelt er potentialet, at det er sandsynligt, at afkom af tæt beslægtede dyr har de samme ønskede egenskaber som forældrene. Risikoen er, at det er sandsynligt, at uønskede egenskaber kommer til udtryk.