For hundeejere  |   For opdrættere  |   Køb hund  |   Stambog  |   Aktiviteter  |   Udstillinger  |   Uddannelse  |   Om DKK  |  

 

 

 

Racer 


Den internationale sammenslutning af nationale kennelklubber, FCI, anerkender ca. 400 forskellige hunderacer. På verdensplan findes der endnu flere – mere eller mindre typefaste – racer. For hvornår kan man egentlig sige, at man har en race? Er det, når en smart ”designer” har ”opfundet” en ny ”race” ved at blande hunde af to eksisterende racer? Eller er det, når hundene i en afsides beliggende, thailandsk landsby alle sammen ligner hinanden?


I FCIs regi findes der principper for godkendelse af nye racer. Det kræver, at populationen er af en betragtelig størrelse og indeholder tilstrækkelig mange individer, som ikke er beslægtet med hinanden. Godkendelse af en ny race er en proces, som varer mange år.


Men med ca. 400 anerkendte racer skulle der også nok findes en, som kan tilfredsstille den enkelte købers behov og ønsker.


Racerne er forskellige
De forskellige racer er blevet til, fordi vi mennesker har blandet os. Vi har ønsket, at nogle helt bestemte træk skulle være karakteristiske for den enkelte race, og der findes en såkaldt racestandard for hver enkelt race. Hundene ser meget forskellige ud ”udenpå” (Man taler om hundens eksteriør eller udseende). Men i virkeligheden er de mindst lige så forskellige ”indeni” – altså mht. mentalitet og brugsegenskaber.


Forskellige lande og forskellige forfattere inddeler hundene i lidt forskellige kategorier. I FCIs system er racerne inddelt i 10 grupper:


 •FCI Gruppe 1 – Hyrde og Kvæghunde
 •FCI Gruppe 2 – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde
 •FCI Gruppe 3 – Terriere
 •FCI Gruppe 4 – Gravhunde
 •FCI Gruppe 5 – Spidshunde
 •FCI Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde
 •FCI Gruppe 7 – Stående jagthunde
 •FCI Gruppe 8 – Apporterende jagthunde
 •FCI Gruppe 9 – Selskabshunde
 •FCI Gruppe 10 – Mynder


Find information om racer
I oversigten til venstre kan du finde oplysninger om de enkelte racer.



 
 









Her bor DKK:


Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00 (Omstilling)
56 18 81 55 (informationen)

Betalinger til Dansk Kennel Klub:
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr.: DK 45 50350001361253 SWIFT-kode: JYBADKKK


© Dansk Kennel Klub 2017 | Annoncering på web | Cookies- og privatlivspolitik