For hundeejere  |   For opdrættere  |   Køb hund  |   Stambog  |   Aktiviteter  |   Udstillinger  |   Uddannelse  |   Om DKK  |  

Kennelbesøg og kennelinspektion 


 

 

DKK´s REGLER FOR KENNELBESØG OG KENNELINSPEKTION

 

Formål

Kennelbesøg og kennelinspektioner har til formål at kontrollere, at betingelserne for opdræt af typiske, fysisk og mentalt sunde racehunde er tilstede. Det betyder, at forældredyrene har en god sundhedstilstand, at de holdes i passende omgivelser, og at DKKs stambogsføringsregler overholdes.
 
Ligeså forskellige mennesker er, ligeså forskellige er opfattelserne af, hvorledes man skal passe sine hunde. Det er DKK uvedkommende, om opdrætteren betragter sit hundehold som erhvervsmæssigt eller ej. Forholdene kan variere fra race til race og fra person til person. Man kan lade sine hunde bevæge sig frit i sit private hjem eller benytte kennelrum og løbegårde, hvis det foretrækkes, men det skal altid sikres, at forholdene ikke er ringere, end de ville være, hvis stedet var underkastet politi- og veterinærmyndighedernes kontrol, jvf. Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater (BEK nr. 1463 af 07/12/2015).
 

Det er kennelkontakternes og -inspektørernes opgave efter disse retningslinier at tage skønsmæssig stilling til dyrenes fysiske og mentale sundhedstilstand, forholdet mellem antallet og typen af hunde, de fysiske rammer og menneskelige ressourcer samt til den samlede æstetiske og hygiejniske status’ betydning for DKKs gode navn og rygte.
 


Generelt
Hundeejeren skal altid sikre, at hundens forhold er forsvarlige således, at hundenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses.
 

Hunde er flokdyr og kan have stor glæde af at holdes 2 eller flere sammen, men kun hunde, der ikke tilføjer hinanden skade, må holdes sammen. Opstår der vedvarende indbyrdes aggressioner eller stress, skal de pågældende hunde adskilles.


I tilfælde af sygdom eller tilskadekomst skal hundeejeren sikre, at hunden om fornødent isoleres, og at behandling iværksættes. Ved alvorlig lidelse, eller hvis hunden ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks konsulteres.
Hundene skal til enhver tid have adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde.
Foder må ikke opbevares i rum hvortil hundene har adgang.
Mad- og drikkeskåle skal holdes rene.
 

Protokol
Hundeejeren skal føre protokol over hunde i kennelen. I protokollen skal indføres oplysninger om hundenes identitet, race, køn og alder, eventuelle vaccinationsdatoer og andre relevante oplysninger.
 

Hunde i privatbolig
Selv om hundehold i privat bolig ofte kan frembyde fordele for hundene med hensyn til kontakt med mennesker og sund miljøtræning, må omfanget af et sådant hundehold af naturlige hygiejniske hensyn dog begrænses. Størrelsen af boligen såvel som hundenes størrelse vil variere meget fra sted til sted, men der skal altid være mulighed for at bade hundene, holde hunde adskilt ved løbetider, give tæver med hvalpe ro og tryghed, ligesom syge hunde skal kunne isoleres.

 

Hunde i kennelbygning Når hundene holdes i andre bygninger end private boliger, gælder det at hundenes opholdsrum skal være forsvarligt indrettet og at de i størrelse og indretning tilgodeser dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov og naturlig udfoldelse.
 

Hundenes opholdsrum skal indeholde et beriget miljø, der som minimum består af legeredskaber og mulighed for at søge skjul.
 

Indretning af hundenes opholdsrum og bokse
Lokaler, hvori hundene holdes, skal være indrettet og udformet på en sådan måde, at god hygiejnisk standard kan opretholdes. Der skal være adgang til rindende koldt og varmt vand til rengøring, vask og desinfektion af inventar, foderskåle og andet udstyr, der har været i kontakt med hunde. Gulve, vægge, lofter og inventar m.v. skal være af egnede materialer, så rengøring og desinfektion let kan foretages. Opholdsrummenes tage skal være tætte, og gulvene skal være uigennemtrængelige for vand og fugt. Gulvene skal, hvis der er tale om mere end nogle få hunde, være forsynet med afløb.
 

Hundenes opholdsrum skal som minimum opfylde følgende arealkrav:
1.Hunde med en vægt på indtil 40 kg:  6 m2.
2.Hunde med en vægt på imellem 41 og 60 kg: 8 m2.
3.Hunde med en vægt på over 60 kg: 10 m2.


Minimumsarealkravene halveres for efterfølgende hunde, hvis der opstaldes mere end én hund pr. opholdsrum.


Har hundene permanent adgang til en løbegård, kan arealkravene nedsættes med indtil det halve, forudsat det samlede areal af hundenes opholdsrum og løbegården opfylder minimumsarealkravene.


Der skal findes brikse eller lignende hvileanordninger til hvilested for hundene, medmindre gulvene i hundenes hvilerum er opvarmet.


Gitre, net og andre anordninger skal være konstrueret således, at hundene ikke kan trænge gennem mellemrum eller tilføjes skader. Materialer i gitre m.m. skal være tilpasset hundenes størrelse og fysiske styrke således, at hundene ikke kan slippe ud.
I hundenes opholdsrum skal der være adgang til direkte dagslys eller kunstig belysning, så hundene kan opretholde normal aktivitet og adfærd, og således, at hundene kan følge deres naturlige døgnrytme.


Klimaet i hundenes opholdsrum skal være tilpasset hundenes behov, og opholdsrummene skal kunne opvarmes. Ventilation i hundenes opholdsrum skal være tilstrækkelig og må ikke medføre unødig træk.


Hundenes opholdsrum med tilhørende brikse m.v. skal holdes rene, og skal mindst en gang om måneden, og inden nye hunde indsættes, renses grundigt og desinficeres efter den tilsynsførende dyrlæges anvisninger.
 


Løbegårde/motionsgårde
Hundene skal have adgang til en løbegård, hvor de kan få daglig motion og frisk luft. Hundenes løbegård skal indeholde et beriget miljø, der som minimum består af legeredskaber og mulighed for at søge skjul. Løbegårdene skal være forsvarligt indrettet således, at hundenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses.


 
Hundenes mentale behov, pasning og personale
Med henblik på opfyldelse af kennelhundenes mentale minimumskrav stiller DKK følgende betingelser til pasning af hunde:
 
1.Rigelig menneskelig kontakt. Alle hunde over 4 uger skal dagligt have min. 15 minutter individuel menneske kontakt. Heri medregnes ikke kontakten i forbindelse med rengøring, fodring, pleje eller lignende af hundene.
2.Rigelig kontakt med andre hunde. Hunde er sociale væsener og deres behov for kontakt til og samvær med andre hunde skal tilgodeses.
3.Afveksling og beskæftigelse. Hvalpe der er ældre end 8 uger, har behov for miljøtræning og socialisering og beskæftigelse, således at de i denne henseende ligestilles med de hvalpe, der bliver solgt i 8-10 ugers alderen.


Dertil kræves menneskelige ressourcer, der i antal og kvalifikationer muliggør fornøden beskæftigelse med hundene, enkeltvis eller flere ad gangen, udover den daglige rengøring og fodring.
 


Personerne der har med hundene at gøre skal have den fornødne viden om bl.a. gældende lovgivning om dyreværn, hundeadfærd og hundevelfærd, pasning og transport af hunde, hygiejne, rengøring og desinfektion, ernæringslære og smittebeskyttelse, håndtering af hunde samt hundes følsomhed over for miljøpåvirkninger og stress.
 
Kennelbesøg
Kennelbesøg kan foretages rent rutinemæssigt, f.eks. hos opdrættere, der netop har fået kennelmærke. Men besøg kan også udløses af en begrundet formodning om, at tingene ikke er, som de burde være. Besøg kan også være opfølgning af tidligere besøg.

Besøg aflægges fortrinsvis af de af DKK udpegede kennelkontaktpersoner. Men også DKKs kennelkonsulent og/eller et medlem af sundhedsudvalget kan aflægge besøg, ligesom en repræsentant fra DKKs bestyrelse eller medarbejderstab kan deltage i et besøg, hvis særlige forhold nødvendiggør det.

Et besøg aflægges normalt af én person, men det kan af forskellige grunde være formålstjenligt, at to personer kommer på besøg.

Besøg finder typisk sted på kennelkontaktpersonernes eget initiativ. Men de kan også foregå på foranledning af kennelkonsulenten eller sundhedsudvalget.
Det må afhænge af omstændighederne, om et besøg skal aftales i forvejen, eller det skal være uanmeldt. Det vil ofte være aktuelt at aflægge besøg om aftenen eller i weekenden for at træffe opdrætteren hjemme.
Ved hvert besøg udfyldes en rapport, som inden besøgets afslutning underskrives af såvel kennelejer som DKKs repræsentant. Rapporten skal behandles fortroligt, og de besøgende har tavshedspligt.
 

Kennelinspektion
Kennelinspektion kan foretages rutinemæssigt men vil dog oftest være foranlediget af alvorlige klager – eller f.eks. en besøgsrapport, der afslører forhold hinsides kennelkontaktens kompetenceområde eller pålæg, der ikke er efterlevet på kennelkontaktens forlangende.
Der deltager mindst to personer i en kennelinspektion. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan den ene være en dyrlæge. I almindelighed vil kennelkontakten og DKKs kennelkonsulent og/eller et medlem af DKKs sundhedsudvalg medvirke. Desuden kan personer udpeget af DKKs bestyrelse eller sundhedsudvalg deltage i kennelinspektioner.


Beslutning om kennelinspektion træffes af DKKs bestyrelse eller sundhedsudvalg.
Inspektionen kan, hvis særlige forhold taler for det, foretages uanmeldt. Inspektionen kan også foretages anmeldt samtidig med udsendelse til kennelejeren af DKKs anmodning om selvdeklaration, som kennelejeren har pligt til at returnere i udfyldt stand senest inden to uger. Undladelse heraf betragtes som nægtelse af kennelinspektion med deraf følgende disciplinære konsekvenser.


Inspektionen skal resultere i en skriftlig inspektionsrapport, hvori uacceptable forhold specificeres og det anføres på hvilken måde, forholdene skal ændres. Der skal angives en tidsfrist for ændringernes gennemførelse. Rapporten skal underskrives af samtlige inspektører.
Hvis en dyrlæge medvirker, skriver denne sin egen rapport. Resultatet af eventuelle laboratorieprøver tilgår DKK direkte fra laboratoriet. Kennelejeren har ret til for egen regning at lade sin egen dyrlæge være til stede under inspektionen.

På basis af kennelinspektionen og evt. laboratorieprøver udarbejdes en kennelinspektionsrapport, der skal indeholde evt. laboratoriesvar, påbud om evt. ændringer af uacceptable forhold og tidsfrister for ændringernes gennemførelse. Kennelinspektionsrapporten, som skal underskrives af mindst 2 af de deltagende inspektører, sendes til:
 
1.Kennelejeren
2.DKKs bestyrelse
3.DKKs sundhedsudvalg
4.Evt. kennelejerens egen dyrlæge
5.Evt. kredsdyrlægen eller anden dyrlæge, der har deltaget i inspektionen.

 

Udarbejdelse af kennelinspektionsrapporten bør så vidt muligt være afsluttet indenfor to uger. Inspektører og andre, der under behandling af sagen kommer i forbindelse med materialet, har tavshedspligt.
Såfremt tidsfristerne for ændringer ikke overholdes, kan bestyrelsen i henhold til DKKs love overgive sagen til indstilling til DKKs disciplinærnævn. Tidsfristen vil dog i særlige tilfælde kunne forlænges efter velmotiveret anmodning herom til DKK.
Dersom inspektionsrapporten beskriver markant skyhed eller uprovokeret aggressivitet hos en eller flere af hundene, kan DKK nedlægge avlsforbud på hunden/hundene.


I tilfælde af alvorlige klager over mentaliteten hos en hund, der kommer fra en kennel, kan der efter bestyrelsens beslutning foretages mentalitetsvurdering af forældredyrene, i første omgang af moderen. Denne vurdering bør fortrinsvis foretages af DKKs adfærdskonsulent. Konstateres udtalt skyhed eller uprovokeret aggressivitet hos hunden/hundene, kan DKK nedlægge avlsforbud.
 

Kennelejeren kan kræve fornyet inspektion, når uacceptable forhold menes bragt i orden.
Dansk Kennel Klub gør desuden opmærksom på følgende:
I henhold til DKKs stambogsførings-regler pkt. 6 har opdrættere pligt til at modtage kennelbesøg og kennelinspektioner, herunder for kontrol af hundenes sundhed og velbefindende.
 

De har ligeledes pligt til at efterkomme påbud givet af DKK og pligt til at medvirke til udtagning af de nødvendige blod- og vævsprøver til kontrol af hundens slægtskabsforhold. Pligten til at medvirke til udtagning af de nævnte prøver gælder tilsvarende for alle ejere af DKK stambogsførte hunde.
Omkostningerne ved en sådan kontrol betales af DKK, medmindre det viser sig, at slægtskabsforholdene ikke er som af opdrætter anført. I så fald betales omkostningerne af opdrætteren.


Hvis en opdrætters manglende efterlevelse af et eller flere påbud givet af DKK nødvendiggør, at DKK aflægger opdrætteren mere end ét efterfølgende kontrolbesøg, kan DKKs bestyrelse pålægge opdrætteren at refundere DKKs udgifter hertil.
 


Vedtaget af Dansk Kennel Klubs bestyrelse den 2. juli 2009.
  
 
 


 DKK´s regler for kennelbesøg og kennelinspektion

 









Her bor DKK:


Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00 (Omstilling)
56 18 81 55 (informationen)

Betalinger til Dansk Kennel Klub:
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr.: DK 45 50350001361253 SWIFT-kode: JYBADKKK


© Dansk Kennel Klub 2017 | Annoncering på web | Cookies- og privatlivspolitik