For hundeejere  |   For opdrættere  |   Køb hund  |   Stambog  |   Aktiviteter  |   Udstillinger  |   Uddannelse  |   Om DKK  |  

 

Lydighed - hvad er lydighed ? 


Lydighed er en hundesport hvor hund og fører udfører en række fastlagte øvelser. Det kan f.eks. være indkald hvor hunden lærer at komme når der bliver kaldt - "lineføring" hvor hunden lærer at gå pænt i line ved siden af føreren - "apport" hvor hunden lærer at hente en bestemt genstand eller "næseprøve" hvor hunden skal finde en genstand med førerens fært på. Lydighed er en sjov aktivitet, der øger samarbejdet med dig og din hund. Målet med lydighed er at få en glad, samarbejdsvillig og opmærksom hund.


I Dansk Kennel Klubs lydighedsprogram kan du gå til prøve i 5 klasser. Klasse 1 er den letteste derefter følger klasse 2, 3, Championklassen og eliteklassen. I hver klasse er der et bestemt pointtal din hund skal opnå for, at kunne rykke op i en højere klasse. Dommeren giver point efter en skala fra 1 - 10. Hvis du er rykket op i klasse 3 og har bestået denne klasse 3 gange under 2 forskellige dommere, bliver din hund Dansk Lydighedschampion. Der er også en række konkurrencer f.eks. Danmarksmesterskabet, Årets hund samt mesterskaber i DKKs kredse. Hvert år sender DKK et lydighedslandshold af sted til WM eller EM og til de Nordiske Mesterskaber. Her møder lydighedslandsholdet dygtige hunde fra hele verden.

 









Her bor DKK:


Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00 (Omstilling)
56 18 81 55 (informationen)

Betalinger til Dansk Kennel Klub:
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr.: DK 45 50350001361253 SWIFT-kode: JYBADKKK


© Dansk Kennel Klub 2017 | Annoncering på web | Cookies- og privatlivspolitik