For hundeejere  |   For opdrættere  |   Køb hund  |   Stambog  |   Aktiviteter  |   Udstillinger  |   Uddannelse  |   Om DKK  |  

Nyt om udstillinger 



Elektroniske kritikker fra og med udstillingsåret 2015


Dansk Kennel Klub (samt kredse og samarbejdende specialklubber) vil fra og med udstillingsåret 2015 gå over til et nyt system på udstillingerne, hvor hundens resultat og dommerens kritik bliver indtastet direkte i DKK’s registreringssystem, mens bedømmelserne foregår i ringene.


Kritikker og udstillingsresultater vil således være tilgængelige på resultatsiden på det offentlige www.hundeweb.dk samt på ”Min Side”, så snart racen er færdigbedømt i ringen.

Det vil sige, at man kan se resultatet og kritikken umiddelbart efter bedømmelsen, hvis man har medbragt en smartphone eller en tablet på udstillingen og har adgang til internettet.
Fremover vil det også være muligt at få tilsendt kritikken som en sms. Dette vil især være relevant for dem, som ikke har adgang til internettet via en smartphone eller en tablet.
Endelig kan man selvfølgelig også vente med at læse kritikken, til man er kommet hjem fra udstillingen.
Da kritikkerne registreres elektronisk og vil være tilgængelige på internettet, vil de ikke længere blive udleveret i papirform.


DKK glæder sig til at tage det ny system i brug, og vi håber, at deltagerne vil tage godt imod det ny system, som bl.a. betyder, at man ikke længere vil modtage kritikker, som er skrevet med håndskrift eller skrevet på de efterhånden temmelig gamle og slidte manuelle skrivemaskiner.


Lagt på hjemmesiden den 14. januar 2015/JENI



Online tilmelding af avls- og opdrætsklasser til DKK's udstillinger


Nu kan du printe dit CACIB on-line!


FCI meddeler i et nyhedsbrev, at de ikke længere udsender CACIB-kort.


I stedet er det nu muligt via deres hjemmeside www.fci.be at se CACIB-listerne fra de respektive internationale udstillinger samt at printe sit eget CACIB-kort (under punktet ”Results”).


Linket til siden er: http://www.fci.be/resultats/IB.aspx


Vær dog opmærksom på, at der kun vises resultater fra de udstillinger, som FCI har færdigbehandlet i forhold til at afgøre, om reserve-CACIB’et træder i kraft.


De resultater, der vises på siden, er CACIB-vinderne i hver race. Hvis FCI har bekræftet et reserve-CACIB, (som således er blevet ændret til et CACIB), vil dette også være med på listen.


Der bliver ikke ændret ved proceduren omkring ansøgning af det internationale championat.
Det vil stadig være muligt at ansøge om titlen ca. 2 måneder efter det sidst vundne CACIB, der udløser titlen.
Blanketten, der skal udfyldes til dette, findes på DKK’s hjemmeside og skal fremsendes til DKK, gerne sammen med kopi af CACIB-kort eller kritikker.


Lagt på hjemmesiden den 1. april 2014/JENI



Ekstra kvalifikation til Crufts 2015

DKK har fået mulighed for at nominere en ekstra udstilling som kvalifikation til Crufts 2015. Derfor vil der i 2014 være 2 udstillinger, som begge vil være kvalificerende til Crufts 2015, nemlig udstillingen i Roskilde søndag den 11. maj 2014 og udstillingen i Vejen søndag den 22. juni 2014.
Yderligere information om Crufts fås på hjemmesiden

Lagt på hjemmesiden den 3. januar 2014/JENI



Udstillingsreglement 2014

 

Du finder en oversigt over ændringerne til udstillingsreglementet her.

Hele DKK's udstillingsreglement 2014 finder du her.

 

Lagt på hjemmesiden den 3. januar 2014/JENI



Online tilmelding af avls- og opdrætsklasser til DKK's udstillinger

 

Det vil fra 2013 være muligt at tilmelde til avlsklasse og til opdrætsklasse online via www.hundeweb.dk.
DKK håber, at rigtig mange vil benytte sig af denne mulighed.

 

Lagt på hjemmesiden den 20. december 2012/JENI


 

Ændringer i udstillingsreglementet pr. 1. januar 2013

 

Du finder en oversigt over ændringerne til udstillingsreglementet her.

Hele DKK's udstillingsreglement 2013 finder du her.

 

Opdateret den 20. december 2012/JENI



Udstillingsreportager på DKK's hjemmeside

 

Du kan læse udstillingsreportagerne fra  DKK's internationale udstillinger her på hjemmesiden ved at klikke på Udstillingsreportager 2012 i venstre side.

 

Lagt på hjemmesiden den 13. april 2012/JENI

 


 

Babyklasse på DKK's internationale udstillinger


DKK's bestyrelse har efter indstilling fra udstillingsudvalget besluttet, at det fra og med dobbeltudstillingen i Roskilde i maj 2012 vil være muligt at deltage i babyklasse på DKK's udstillinger.
Babyklassen er åben for hunde i alderen 3-6 måneder.

 

Opdateret 14. februar 2012/JENI

 



CACIB til Hvid schweizisk hyrdehund og Dogo Canario
 

FCI har på generalforsamlingen i Paris i juli 2011 vedtaget endelig godkendelse af racerne Hvid schweizisk hyrdehund og Dogo canario.

Dette betyder, at disse racer nu kan opnå CACIB på internationale udstillinger - og dermed kan racerne også opnå titlen INTCH.

 

Opdateret 12. september 2011/JENI


 









Her bor DKK:


Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00 (Omstilling)
56 18 81 55 (informationen)

Betalinger til Dansk Kennel Klub:
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr.: DK 45 50350001361253 SWIFT-kode: JYBADKKK


© Dansk Kennel Klub 2017 | Annoncering på web | Cookies- og privatlivspolitik