Ændring i DKK´s standard-købsaftale

For at give både opdrætter og hvalpekøber en større tryghed i handelssituationen besluttede Dansk Kennel Klub i 2015 at gøre det obligatorisk at benytte DKK´s standardkontrakt ved handel med hvalpe, der er stambogsført i Dansk Kennel Klub.
- Vores organisation er bl.a. sat i verden for at sikre, DKK-stambogsførte hvalpe er danskerne førstevalg, når de skal købe hundehvalp. Og det sikrer DKK bl.a. ved at sørge for, at hvalpene handles på rimelige og gennemsigtige vilkår, forklarer DKK´s jurist, Charlotte Vinter Dal.
- Som organisation for alle danske hundeejere og for opdrættere af stambogsførte hunde, er det DKK´s pligt til hver en tid at gøre opmærksom på, hvad der må antages at være gældende ret, understreger hun og fortsætter:
- Helt overordnet er det DKK´s opfattelse, at når en hvalpekøber har købt og betalt for sin hund, er det hvalpekøberen, der bestemmer over hunden.
- Og det gælder også i det ulykkelige tilfælde, hvor hvalpekøberen ikke længere kan have hunden, tilføjer hun.
Derfor bør opdrætteren være opmærksom på, at aftaler, der pålægger køber særlige forpligtelser, bør være få og overskuelige. Det kan f.eks. være krav om, at hunden skal HD-fotograferes, eller at den skal udstille én gang eller to.

Årsag til misforståelser

Af samme årsag har Dansk Kennel Klub valgt at revidere standardkøbsaftalen, som er obligatorisk for DKK´s opdrættere at benytte, når de sælger deres hvalpe. Dermed bliver handlen omfattet af købelovens særlige regler om forbrugerkøb.
Hidtil har DKK’s købsaftale indeholdt et fortrykt felt, hvor vilkårene for opdrætterens ret til tilbagekøb kunne beskrives. Dette felt fjernes nu, så forkøbsret ikke fremadrettet fremstår som et fast punkt i købsaftalen, som køber og sælger skal forholde sig til.
- Baggrunden for ændringen er, at forkøbsretten ofte giver anledning til misforståelser mellem opdrætter og hvalpekøber, forklarer juristen.
- En del hvalpekøbere tager f.eks. fejl af forkøbsret og reklamationsret, og ikke sjældent opstår der forvirring – også hos opdrætteren - om, hvorvidt hvalpekøberen for eksempel i sit testamentere må angive, hvem der skal have hunden i forbindelse med ejerens død, eller om hvalpekøberen må give sin hund væk vederlagsfrit. Hertil kommer, at forkøbsretten indimellem vil kunne betragtes som urimelig, forklarer juristen.

En hjertesag

- At være opdrætter af stambogsførte hunde i Dansk Kennel Klub er en hjertesag, og i DKK er vi klar over, at vores opdrættere - i langt de fleste tilfælde - stiller de krav, de stiller, fordi de ønsker at passe så godt på deres hvalpe som muligt. Det er naturligt, at man som opdrætter ønsker at undgå, at de hvalpe, man har opdrættet, ender som kastebold, og for mange opdrættere er forkøbsretten en måde at undgå, at hunde af deres opdræt f.eks. ender på internater eller i hænderne på hvalpefabrikker, siger Charlotte Vinter Dal.
Hun understreger, at der ikke er tale om et egentligt fremtidigt ”forbud” mod aftaler om forkøbsret – emnet forkøbsret er blot ikke længere et af de fortrykte punkter, som køber og sælger skal forholde sig til i DKK´s købsaftale.
- En købsaftale kan naturligvis ikke tage højde for alle tænkelige problemer, men den kan forebygge og imødekomme mange, og derfor er det både i sælgers og købers interesse at benytte en skriftlig købsaftale. DKK´s standard købsaftale tager højde for de forhold, som DKK mener er væsentlige i forbindelse med køb og salg af en hund.
Charlotte Vinter Dal forklarer, at mundtlige aftaler i princippet er lige så juridisk bindende som skriftlige, men i praksis er det stort set umuligt at dokumentere en mundtlig aftales nærmere indhold, hvis der senere opstår uenighed om, hvad der er aftalt.
Så derfor lyder der fra juristen - som altid - en klokkeklar opfordring til at sætte sig ind i reglerne, få styr på aftalerne og som minimum at sætte pen til papir og være enige om vilkårene for handlen.

Er forkøbsretten nødvendig?

Charlotte Vinter Dal opfordrer opdrætterne til grundigt at overveje, om en forkøbsret er nødvendig:
- I DKK opfordrer vi altid opdrætterne til at følge deres afkom og hvalpekøberne til at benytte sig af opdrætternes ekspertise til at søge råd og vejledning. En god relation mellem køber og sælger er alfa og omega – konflikter mellem opdrætter og hvalpekøber gavner ingen, understreger hun og forklarer, at hvalpekøbere kan have svært ved at forstå, at opdrættere ”kan tillade sig” at købe en hund tilbage til en tredjedel af prisen efter f.eks. blot to år, forklarer juristen.
- Der kan være mange forskellige årsager til, at en hvalpekøber ikke længere kan beholde sin hund, og som opdrætter har man altid mulighed for at tilbyde at tage hunden tilbage, eller tilbyde at hjælpe med at finde en ny familie til hunden. Det er god service, hvis opdrætteren kan hjælpe med gode råd og/eller videreformidling i den for de fleste ulykkelige situation, at de ikke længere kan have deres hund, understreger hun.

En mulighed, ikke en pligt

Vilkår om forkøbsret til opdrætter skal forhandles særskilt med hvalpekøberen, og fremadrettet skal det fremgå af købsaftalens punkt om ”særlige bestemmelser”, forklarer Charlotte Vinter Dal.
Hun understreger, at opdrætter altid skal huske at gøre hvalpekøberen opmærksom på eventuelle særlige vilkår i god tid - og at ”god tid” ikke først er den dag, hvor hvalpekøberen kommer og skal hente hvalpen.
- Vær opmærksom på, om de særlige vilkår, herunder forkøbsretten, er rimelige. Vilkår om at opdrætter har ret til at købe hunden tilbage for 0 kr. eller til et meget lavt beløb, vil sandsynligvis blive betragtet som urimeligt og dermed ugyldigt over for en forbruger. Det vil sandsynligvis heller ikke kunne betragtes som rimeligt, at en opdrætter har forkøbsret til en hund, som gennem særlig målrettet træning hos køberen kan sælges videre til særlige formål. F.eks. brugshunde, jagthunde eller servicehunde.
Charlotte Vinter Dal gør opmærksom på, at hvis DKK-opdrættere fremadrettet ønsker at indføre en passus om forkøbsret i købsaftalen, skal både opdrætter og hvalpekøber være opmærksomme på, hvad forkøbsretten betyder for hhv. køber og sælger:
Hvis den købsaftale, som køber og sælger begge underskriver, indeholder et punkt om forkøbsret, betyder det for køber, hvis vedkommende vil sælge sin hund, at denne er forpligtet til at tilbyde opdrætter at købe hunden tilbage. DKK anbefaler her, at sælger i dette tilfælde betaler markedsprisen.
Omvendt er opdrætteren ikke forpligtet til at købe hunden – forkøbsretten er en mulighed, som opdrætter kan vælge at takke nej til, hvis hvalpekøberen ikke kan beholde sin hund.
Dansk Kennel Klubs jurist gør i øvrigt opmærksom på, at forkøbsretten ikke træder i kraft i forbindelse med et dødsboskifte eller ved vederlagsfri overdragelse af hunden.