Hvordan skal DKK tackle oplysnings-opgaven?
Hvor mange oplysninger om sygdom og forbehold skal gøres tilgængelige for potentielle hvalpekøbere – og hvordan? Og skal vi deles om ansvaret DKK-huset, specialklubberne og opdrætterne imellem? Eller er ansvaret DKK´s alene? Hvad gør du som opdrætter og hundeejer? Og hvad synes du, DKK skal gøre fremadrettet? Vi vil gerne høre dine input!
”Blandingshunde er allergivenlige og raske”
”Racehunde er indavlede, mere syge og har ekstreme træk, der kan påvirke helbredet”
Udtalelser som disse (og lignende) har vi ofte måttet lægge ører til i DKK-regi – men hvordan synes du, vi skal tackle dem?
Dansk Kennel Klub blev for nylig kontaktet af en kritisk journalist, som stillede spørgsmål, der endnu en gang fik os til at kigge os selv efter i sømmene. Resultatet – artiklen i den aktuelle udgave af Samvirke – kan du læse i links nederst på siden her.
Til Samvirke-journalisten fik vi – blandt andet - forklaret, at:
»Racehunde er et smart koncept. Når du køber en racehund, ved du, hvad du får«
samt:
»I Danmark er der ingen lovgivning for, hvordan man skal opdrætte hunde, og derfor er de regler for avl, man har gennemført i Dansk Kennel Klub, kun gældende for klubbens egne opdrættere … Undersøgelserne kan koste en del penge hos dyrlægen, og derfor vælger nogle opdrættere at avle uden om kennelklubben. Hvalpene kan sagtens sælges alligevel, og ofte til samme pris som en stambogsført hund«
og:
»Når hundene skal undersøges, er der en risiko for, at vi taber folk, fordi de måske ikke har lyst til at betale for de mange undersøgelser, før de laver et kuld hvalpe med deres hund. Vi skal sætte tilstrækkeligt mange krav for at sikre, at de bedste avlshunde bliver brugt, men vi skal ikke sætte så mange krav, at folk ikke kan overskue at opfylde dem, for så hjælper vi ikke sundheden i den danske hundepopulation«
og endelig:
»Vi har oplevet, at hvis vi skriver om sygdommene, så går folk i stedet ind på Den Blå Avis og køber en hund, for der nævnes ikke noget om sygdomme. På den måde får stambogsførte hunde et dårligere ry, fordi køberne kan se, at her hos Dansk Kennel Klub skal de tjekkes for 117 ting, og så tænker køberne, at Dansk Kennel Klubs hunde er meget mere syge end andre hunde. Det er en svær balance at give de her informationer, så de virker, som de skal. Men fra vores side kunne vi godt være bedre til at oplyse om sygdommene i hundeleksikonnet på vores hjemmeside«
Hvordan tænker du, vi i DKK-regi skal tackle oplysningsopgaven? Er vores strategi rigtig?
Eller skal vi hyre et reklamebureau, køre store kampagner i medierne eller noget helt tredje?
Hvor mange oplysninger om sygdom og forbehold skal gøres tilgængelige – og hvordan?
Og skal vi deles om ansvaret DKK-huset, specialklubberne og opdrætterne imellem? Eller er ansvaret DKK´s alene?
Hvad gør du som opdrætter og hundeejer? Og hvad synes du, DKK skal gøre fremadrettet?
Lad os høre dine input - send gerne på en mail til anor@dkk.dk
