Kulturministeriet har lyttet
I går aftes ændrede ministeriet de komplicerede retningslinjer, DKK havde stillet spørgsmålstegn ved. Det betyder, at der er en ny opdatering af DKK´s retningslinjer for hundesport på vej
I går aftes, den 29.10., fjernede ministeriet de retningslinjer, de ellers den 26.10 havde offentliggjort i forlængelse af de seneste udmeldinger fra regeringen.
Nu er Kulturministeriets retningslinjer for idræt endnu en gang erstattet af nogle nye og - måske en smule mere - gennemskuelige.
Stort set alle de retningslinjer, DKK har italesat overfor ministeriet, er blevet fjernet i den opdaterede version, og ministeriets spørgsmål/svar om idræt er ligeledes opdateret - fjernet er bl.a. de regler, der gjorde det umuligt at "genbruge" dommere og personale under tidsforskudte arrangementer.
Vi skynder os at pløje de nye regler igennem og vender snarest muligt tilbage med DKK´s - endnu en gang - opdaterede retningslinjer!