Sådan bliver din hund Årets DKK-racevinder

På alle DKKs udstillinger, inkl. de nationale udstillinger arrangeret af kredsene, bliver der uddelt point til Bedst i Racen (BIR) og Bedst i Modsat Køn (BIM). Disse point tæller med i konkurrencen om at blive Årets DKK-racevinder. Den hund, der har opnået flest point efter årets sidste DKK-udstilling, har vundet titlen Årets DKK-racevinder (DKKV).

Pointsystem:

  • Bedst i Racen - 5 point
  • Bedst i Modsat Køn - 3 point

I årets første udgave af medlemsmagasinet HUNDEN fremvises en kavalkade af det forgangne års racevindere. Så husk at få taget et billede hos Wiegaarden på DKKs udstilling i Ballerup eller Herning, hvis din hund er blevet årets racevinder. Det er gratis, men med mulighed for at købe alle billederne med hjem til en fordelagtig pris.